Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
Specifikation på de femten slags fisk, som Erik Krist. Skipper i Sonder-Bork fangede en nat i fjorden i en ruse, er: 1. En laks, 2. Et par ørreder, 3. Nogle buggere eller små ørreder, 4. Nogle små torsk, 5. Hvillinger, 6. Hornfisk, 7. Ål, 8. Nogle ålekvabber, 9. Flynder, 10. Hundetunger eller de såkaldede butter, 11. En stor, 12. En sælhund, 13. Helt,...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
Om efteråret hen i november holdt de sildegilde, det var, når sildefiskeriet hørte op. Det holdtes, hvor der var bedst plads. Gjæsterne fik stegte sild og brændevin til, og bagefter så dandsede de. Spillemanden fik lidt før 1820 70 daler for at spille til sådant et gilde. En gang blev han fornærmet og vilde ikke spille mere for den betaling. Men fiskerne...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Stikker man først det venstre ben ud af sengen om morgenen, tilstøder der noget ondt i dagens løb. Eller: bliver man gnaven. 1016 og 17. H. V. R.
Folkelønnen var for omtrent 30 år siden for en karl otte alen vadmel, tretten alen lærred, to alen tossel (hvergarn) til en vest, to får født, en halv skjæppe hørfrø sået, samt 36 daler i penge. En dreng fik seks alen vadmel, ti alen lærred, en alen tossel, et får født, et fjerdingkar hørfrø sået, og ti daler i penge. En pige fik ti alen tossel, tretten...
Jens Brusgård var slem til at drikke. Han havde en dag været i Tisted og går hjem ad om aftenen noget tilkjort, så han kan ikke vinde hjem. Han går da ind i en gård, hvor han kjender manden, og heder om nattely. Der var desuden kommet en anden fremmed mand til gården, og de skulde så hegge ligge oppe i sengkammeret i én seng. Midt om natten skal Jens...
A tjente som møllersvend et sted, hvor konen gik og gnavede bestandig, der gik ikke en dag hen, uden at hun havde noget at murke over; men manden var meget rolig og besindig. En dag ved middagsbordet tog hun igjen slemt fat, men så står manden helt rolig op og går hen og tager hende ved armen: Hør, lille moer, siger ban, lad os gå her ind lidt. Hun...
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Min moder fortalte om, at fattigfolk tog til herregårdene og fik knov at bage i brod. En kunde mærke, hvor de bagede det, der var sådan lugt af det. I gårdene bagte de havre i rugen: de blandede 2 skpr. rug og 6 skpr. havre sammen. Sådan brugte de også i Hjulskov i Jerslev, og det var endda riigjord, men rugen slog sådan fejl, at de havde bedre tid på...
Her ovre på landet lavede de brod af ærter og vikker og knoog og rå revne kartofler. Det andet blev malet, og så blev det hele dejnet sammen. Vi havde nogle bitte håndkværne at male på. Hver gang vi skulde have grød, skulde vi hen til kværnen og male lidt byg. Den gang min broder skulde til kirke, vilde min moder så gjærnc have haft en lille fin kage,...
Det kåde af svinene, som mandfolkene ikke må spise, kaldes også det sode. 1', Jensen.
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når det hagler, så siger de her: Nu kommer der sild. Grejs. Jørgen Madsen.
da.etk.JAT_01_0_01666
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
