Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
324 datasets found
Danish Keywords: sikker
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01663
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01576
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Agerhønsene skjær hek, og det er tegn til ondt vejr. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_01344
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01343
En mand lå en gang i sin seng og borte en ravn skrige på en underlig angst måde. Han rejste sig og gik ud til den, og så floj den lidt hen på marken. Han gik efter den og hver gang han kom i nærheden, flyttede den sig lidt. Da manden endelig blev kjed af legen og vendte om, så han luen slå ud af mønningon på stuehuset. Mads Jepsen. Sladder og fuldskab.
da.etk.JAT_03_0_01238
En tjenestekarl her betingede sig altid forhen, at han vilde have fri en måned i september og oktober, for så vilde han ud at fiske for sig selv. Da fiskedes de fedeste sild, de såkaldte hostsild. Jacob Nøhr, Skrolde.
da.etk.JAT_03_0_00928
Når næsen kløer, skal man spørge nyt. Salling. M. Moller, Sir.
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00345
Da jeg en gang på en fodrejse kom til Norup, gik i'- ind et sted og vilde bede om noget at drikke. Konen var eanmiel, og hun var just ved at dejne, men det var ikke noget smukt BJB, for næsen dryppede uafladelig ned i dejtruget. Jeg lik nok af det og betakkede mig for at få drikke der. C. Kolstrup, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00241
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
da.etk.JAT_02_0_00219
En gang skulde bønderne i Vilslev levere skattekorn i Græstedbro, det var omtrent 1830. Nu skulde kornet have en vis vægt pr. tonde. Så var der en mand, der hed Per Tude, han var ikke sikker på, at hans korn det vejede nok. Mens de nu havde en skjæppe korn på vægten for at veje den, stod hans heste der uden for helt alene. Som han nu stod bojet over...
da.etk.JAT_02_0_00043
Når en ko, første gang den kjælver, får en kviekalv, kaldes denne en dobbeltkvie og skal være god at lægge til, for den er sikker mod kvægsyge. jyll. K. P. Dalin.
da.etk.JAT_01_0_01193
Der må ikke skyvles under faren”', nær der nogedes under dem, ellers kastede de lammene. Mine forældre var sa sikre pæ det, at de forbod os at bruge skovl til det små, fåremog. I Ians Kr. Hansen, Logsted.
da.etk.JAT_01_0_01093
Bartholomæi dags storm var min fader altid så ræd for. Det drejede sig altid om at få kornet høstet til den tid. Storm ved den tid var sikker, og den kom enten æfore af eller bag efter dagen. Den sidste vilde blive den hårdeste. Mette Skrædder, Sundby.
Skraber^ harerne dem langt ned i sneen og gar ikke op igjen, er det sikkert tegn til mere sne. De kan være knøgne ned i tre'dage. Ovstrop.
da.etk.JAT_01_0_00475
Tågepletter på vinduerne er et sikkert forbud mod storm. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00432
Den 9de juni ved 9 slæt formiddag må man sikkerligen beskjære sine frugttræer. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00224
For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
35