Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
Christen Brogger er fodt den 5. marts 1817 i Valsted, Sebber sogn. Efter at være dimitteret fra seminariet 1841 blev han først huslærer 1 år på Abildgård i Grarup, derefter hjælpelærer i Bejstrup, Han herred i 2 år, så 1 år lærer i Atrup, Torslev, derefter lærer i Brorstrup 1845 og siden 1852 i Ravnkilde. Nu er det 10 år siden han tog sin afsked, og han...
da.etk.JAT_06_0_00910
Ane Johanne Jensdatter, søster til Ane Jensdatter er fodt i Sønderbjærg i Gjellerup den 19. maj 1827. Hun kom fra hjemmet, da hun var 12 år, fik så tjeneste i Simmelkjær, senere i Lund (1 år), så i Erølund og blev da konfirmeret. ' Derefter kom hun til Tulstrup og tjente i 11 år og så atter til Frølund og var der i 6 år. Nu blev hun gift med Niels...
Peder Andersen Bjerreyard er født den 22. september 1823 i Vissing, Galten herred. Han tjente først i Erslev som hjordedreng og kom så til Granslev mølle og var der i to år og lærte mølleriet. Så kom han til Hagenstrup mølle som møllersvend og var der i 13 1/2 ar. Deraf det navn, som han altid endnu går under i daglig tale: Peder Mollersvend. Der blev...
da.etk.JAT_06_0_00868
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
I Klitmøller var de slemme til at smugle. De knude give for, at de vilde sejle til Norge efter tommer, og så kunde de komme hjem fra Hamborg med varer. Sidsel Marie Bak, Rostrup mark, Hundborg,
Anno 1H67. Dette år var det en stor vinter me<; is og sne, ulidelig frost og megen knog fra 4. januar og så tolv påskedage, sneen lå mange steder til den 10. maj. Anno Ui74. Denne vinter fra snapsmandag og siden i 12 uger var så streng med frost, kuld og mange dages knog, som næppelig nogen kan mindes. Dom. 22 a tnnit. 1660 skulde jeg have viet et par...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
Her har de særegne måder at give folk navne på. Der er en mand, de kalder Madsi-Niels. Hans moders moders fader kaldte de Bitte-Mads, han hed nu da ellers Niels Kristensen. Han havde en datter, der hed Karen, og så blev hun kaldt Madsi-Karen. Hendes datter hed Sidsel, og det blev så til Madsi-Sidsel. Endelig har vi så hendes søn Madsi-Niels. Pole-Jens,...
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
En kone i Tørslev havde en kjæreste, der hed Mads. Så spørger hun ham ad en dag: Hvor er Amerika, Mads? er det langt på den anden side af Rajs (o: Randers)?" Han svarer: Er du gal, Sidsel, det er jo i en anden verdensdel". Å, Jøsses", siger hun, det er måske der, vi kommer hen, når vi døer". Dalbynedre.
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Sidsel Rollands var egentlig fra Store-Ring, og hendes mand, Døve-Lars, drog omkring som glarmester. Folk var rædde for ham, og de gav ham alt, hvad han bad om. Han kom ind til Anders Holm i Skibby og sagde: God-dag. God-dag, Lavst, og velkommen! A håer dæ lisså kjær i daw som en hawerkjære. Ja, den kan du så meget gjærne få, Lavst. Da han...
Sidsel Rollands kom ind i en gård i Hjelmager, og der fortalte hun konen, at der vilde ske sådan ulykke der. Børnene vilde blive syge, og huset vilde brænde af. Hvad skal vi da gjøre? sagde konen. Ja, hun kunde godt hjælpe dem, når de vilde give hende noget uld og sengklæder og penge. Manden måtte hen at låne 200 daler til hende, og hun blev ved ved at...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
Sold-Andreas blev slået ihjel på Klotrup mark af Anders Nøragers søn Hans. Hans kone hed Sidsel Marie, og hun holdt godt nok med manden og hjalp til, så længe han kunde bjærge sig, men så hk han et slag i hovedet og faldt lige om og var død. De lagde ham ind i en lade i Klotrup og rømmede så derfra om natten. Hans blev overbevist om mordet og hk hans...
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
