Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om Jens Harpoth i Ringkjøbihg fortælles jo mange historier. Nogle unge knægte havde en gang båret ham ud i hans sengklæder på gaden om natten. Sådan småspøg kunde han godt lide og blev ikke fornærmet over. Men dem, der var jabrødre og sagde ja og a-men til alt, dem kunde han ikke lide. Thomas Andbæk, Lem.
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
Hos Anders Byholts i Sulsted skulde de have barn i kirke. Han kjøbte et godt stykke kjod, og konen kogte suppe om løverdagen. for hun skulde selv med i kirke. De to fremmede koner fik hver en ske at spise med ved barselet, men børnene sad med skekopper, som skafterne var brækket af, og manden spiste med en udhulet brodskorpe. Fedtet dryppede ned fra...
Før Høluud Søgård i Vorbasse blev kjøbt af en kjøbenhavnsk grosserer, var der meget gammeldags forhold i husene. I stuen var der to alkove-senge, og i den ene af dem stod en kalv, meu i den anden lå pigerne. Der blev næsten aldrig moget ved kalven, og en gang a var derinde, var skidtet vokset så højt op ved den, at det lå højere end sengklæderne i den...
Henne ved Kræn Dals var der ikke andet loft end nogle torv, der lå på nogle runsier. De havde syv børn, og Per Dal havde også syv, og Klemme Dal havde otte. De børn kom hen at tjene ad kjørmis og kom over til Salling, og forældrene var så glade ved at blive af med dem, for så kunde de da få foden. De havde næsten ikke klæder på kroppen. Hos Klemme Dals...
Man må ikke sla koer med kårsvøber, så får de strængkalve. Slår man dem med en stok, som man har banket sengklæder med, så får de dynkalve. p. L. J.
Ænder bar syv ulykkelige fjer under vingerne. Når disse kommer i sengklæder, kan man ikke sove rolig. Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Sidsel Rollands kom ind i en gård i Hjelmager, og der fortalte hun konen, at der vilde ske sådan ulykke der. Børnene vilde blive syge, og huset vilde brænde af. Hvad skal vi da gjøre? sagde konen. Ja, hun kunde godt hjælpe dem, når de vilde give hende noget uld og sengklæder og penge. Manden måtte hen at låne 200 daler til hende, og hun blev ved ved at...
Det var i Klitmoller, der kom sørøvere i land, og da karl og pige så dem, rendte de deres vej fra gården. Manden var til søs, og konen lå i barselseng, så hun havde nu en sølle stilling på det. Så kravlede hun op på ovnen med hendes bitte barn, og der kunde hun sidde og se, hvordan de tog kjød og flæsk og sengklæder og høvderne med og rejste af med ud...
Bitte-Fanden havde hjemme i Stenild ved Hobro og er død for en 15. 16 år siden. Han var egentlig urmager og boede i et lille hus i Stenild. Den gang de vilde fange ham, forvarte han sig i nogle underjordiske gange, der var nede under neden huset; og de kunde ikke finde ham. Så omringede de huset med en afdeling af Randers dragoner og stak ild på det. På...
En mand her i Tåning kom i med en jomfru Lam fra Skanderborg, og hun havde så mange gode sager, som han pilkede fra hende. Der er ikke et sted her i byen, uden de bar noget af hendes sager, for alle folk her er af hans familie. Da hun var bleven pillet ren, vilde han ikke have mere med hende at gjøre, og hun kom så til Horsens og døde der i sølle måder....
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
De brugte uldne skjorter. Det var tvisttrendt med uldent slået på. Nogle brugte stampetov i sengklæder, men det var så hæsligt til at klumpe og til at rådne sengklæderne, da det var vanskeligt at få tort, når der blev pisset på det. Til børnene brugtes en pissepude. som var stoppet med tørrede humle, som der forst var brygget på. Samme slags humle bruges...
Der kom forpagter pa Nørhohn og sa sagde han til frøkenen pà gården, om hun havde ikke nogle senge til folkene, de kunde lane af hende. Jo, hun lånte dem sa 15 senge. Da en tid var gaet, og de havde faet noget sengeklæder gjort, siger forpagteren til hende, at nu kunde hun godt fa sengeklæderne igjen. Nej, det kunde være det samme, de havde sengklæder...
I Hesselholt var der så mange snoge, at de gik på stuegulvet, når der var lidt stilhed, og i Bro mølle gik de i sengene imellem sengklæderne. Lars Nielsen, Vinkel.
Det første klokkeværk, der kom her til byen, det var i vor gård, og det kom i 1600erne efter min bedstemoders fortælling. Vi havde også den første jærnkakkelovn. De havde ikke fjer i sengklæderne uden hos velstående folk, de brugte bo. Knud Jørgensen, Nørbeg.
da.etk.JAH_03_0_00110
