Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Galer en høne, betyder det, at den snart vil blive taget til send til bryllup. Maren Bonde.
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. Hvad tror du, der står? Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve. Nej, svarede mesteren, der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
En høkerkonc stod og vejede sæbe af, og hun tog det med fingrene. Bag efter skulde hun til at veje sirup af og strøg og ,i d<'t af med fingrene, der løb uden for, og så slikkede hun dem Ovenpå. Steffen Jensen, Grindsted.
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
Der boede er herremand på Isgård, som førte et meget gemytligt liv og morede sig med sine venner. Så var der en røgter på gården, som hed Greve-Niels, og han gik for at være noget halvtosset, men var et forslagent hoved. En aften herremanden og hans venner sad og drak øg var fulde, var der én af dem, der foreslog, at der skulde sendes bud efter...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Gårdmændene i Tyrsted skulde levere skattekorn i Horsens. De vidste hver især, hvor meget de skulde levere, og så målte de det sammen for hele byen, men de vidste nok, de skulde have rigeligt mål. Min bedstefader og sognefogden skulde levere det og have kvittering for det. De kommer så til Horsens med det, og får det op på et loft i en kjøbmandsgård,...
En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: Hvad skal du? der skulde jo være kommen to. Karlen svarede: A skal både rive os; slå. Skal du ikke bide også? sagde...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
For mange år siden havde vi her en gadepind. Det var en lille firkantet én, der sendtes fra nabo til nabo, og når man fik den, skulde man til gade eller til grande, hvor byens anliggender blev forbandlede. Det hed: Vi skal til gade. Modestedet var her i kroen, men i andre byer skiftede det fra den ene mand til den anden. Gadepinden bruges endnu i...
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: Hvad giver I til send til et gilde? svares: A, vi giver sådan et par andehøveder. Frøken Sehytte, Nibe.
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
En lærer i Draby på Mols var bleven gammel og noget drikfældig, men var for resten flink, og beboerne syntes godt om ham. Der kom så en ny præst til sognet, som stillede større fordringer og søgte nu at få den gamle lærer fjernet. Nogle af beboerne fandt da på at sende mand til provst Boesen i Hjortshbj for at tale lærerens sag, og de kjerte, fik bestene...
