Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Eyvling-Søren blev forst arresteret i Århus, men de kunde ikke komme af sted med ham. Så sendte de ham til Randers, for der havde de den skarpe herredsfoged, der hed Y\'esenberg. Han fik ham til at bekjende. Så blev alle de folk fra den egn tilsagt at møde i Randers, og de stjålne sager blev kjørt derud, for så skulde de kjendes ved dem. Fra Peder...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Lige fra jul og til efter kongedag går det i Hammerum herred lystig til. Enhver bonde må hele tiden have kage, smør, kjød og ost tilligemed godt øl og brændevin stående på bordet, da der til enhver tid på dagen, ja, selv ud på natten kan ventes besøg. Alle unge går nemlig flokkevis omkring, imellem stunder 1012 i selskab. Ingen dør gåes da forbi, uden...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Det var skik på Bornholm for en del år siden at lægge julehalm. Juleaften, når de havde spist og drukket og sunget, satte de en rigtig god varme i kakkelovnen, tog noget langhalm ind i stuen og bredte ud på gulvet, og der lå så hele selskabet og sov julenat. Lærer Søe, Gudum.
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
I gamle dage varede gilderne længere end nu, idet man blev ved at komme, så længe der var noget at få i gildehuset. Når der ikke var mere tilbage af spise- og drikkevarer, trådte skafferen frem for selskabet med en tap på en tallerken og sagde: >Vor tap er tør, og vor tønde er tom, nu kan I gå. hvorhen I var fur, og hvorfra I kom. Dermed var gildet...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
En mand var i ord for ej at være herre i sit hus og måtte ofte høre det. For at af bevise beskyldningen indbød han et selskab, men udbad sig forud ydmygelig af sin kone at måtte råde en eneste halv dag. Det blev tilstået. Gjæsterne kom. Manden kommanderede indtil overdrivelse, og konen lystrede i begyndelsen, til sidst blev det hende dog for galt, og hun...
I forrige tider skal der have været så mange snoge på østkanten, at de havde bolig i sengene og krøb omkring i husene på hederne. I Andholm nær ved Øster-Lygum var et par folk, som stadig var i arbejde om dagen på mosen og lod deres små børn være ene hjemme imens, idet de satte mælkebrød til dem. En gang kom forældrene for hjem end sædvanlig, men hvor...
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
Voldermiser Aften plejer Troldene at holde Dands på Smediebanken på Strynø. Da det en Aften kom på Tale i et Selskab, tilbod Smeden at ville spille til Dandsen. Der blev vædet om det, for Selskabet mente ikke, han turde, og en Karl skulde holde sig i Nærheden for at se, at det gik rigtigt til. Smeden stillede sig så op ved Smedien og begyndte at spille,...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Der ligger et lille Hus ved Landevejen fra Fjelstrup til Haderslev, som kaldes Hyldagerhus. Her boede en Skrædder, som var meget mundkåd, og han holdt meget af at fjase med Omegnens Piger. I et Selskab blev han så drillet med det, og til sidst sprang han op og svor en stærk Ed på, at han aldrig vilde gifte sig. Men før et År var omme, var det gået så...
I Kjærgårds Mølle i Ølby ved Struer var der samlet nogle Mænd, hvad der nok ikke sjældent skete, for at spille Kort, og de drak og bandede og turede, så det var forfærdeligt at høre på. Sådan varede det uafbrudt en tre fire Døgn, men så kom der en pænt klædt Herre ind, og han vilde gjærne med til at spille Kort. Det fik han også Lov til, men da de havde...
Imellem Nyborg og Langeskov ligger der et Hus, som hedder Lindenborghuset, og her sad en Gang et Selskab lystige Spillebrødre og håndterede Kortene, da en fremmed velklædt Herre trådte ind og begj ærede at måtte deltage i Spillet. Det blev ham tilstået, og Spillet fortsattes nu en Tid med den nysankomne. Men da tabte én af de spillende et Kort, som faldt...
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Joo,...
Min Bedstefader var Tjener og Kusk på Gjessinggård. Han havde hans Kammer i den søndre Sidefløj lige ved Siden af Hofjægermesterens Kontor, og der var en Trappegang op til Loftet lige ved Siden af Kammerdøren. Sådan til enkelte Tider, om Natten Klokken tolv, kom der én med slæbende Trin hen ad den lange Flisegang, som gik langs hen ad Sidefløjen, og når...
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
