Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved den sylige ende af Nordby hede, ved et sted, som kaldes Kanhave, er der endnu tydelige spor af en gravet kanal, som går fra den ene søbred til den anden. Landet er kun et godt bøsseskud bredt her, og kanalen, der på enkelte steder er jævnet, er på sine steder så dyb, at der altid står vand i den. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige...
Svenskerne kom også til Linå by og drog nord på. De var indkvarterede der, og kvindfolkene gjorde de ikke noget, når de kunde få deres vilje med dem, og de vilde lave mad til dem, men mændene vilde de kvæle allesammen. A har hort så galt, at de jog kården gjennem små born, der lå i sengen. Så drog de efter Skjellerup og Resenbro, og der indkvarterede de...
Iraellem Pilemark og Hårmark på vestre side af vejen ligger Jannes høj. Der skal en prins Jan ligge begravet. Der har tit vist sig en so med tolv grise, som kom ud fra højen og gryntede og løb bag efter folk, når de kom forbi. Søren Præst i Selsinggårde har således haft den efter sig. Den kaldes Jannes-soen. Hans Mand, Pilemark.
Gamle folk fortæller, at der en gang skal være kommet ild frem af jorden af en revne, der samtidig blev på Selsinggårds mark på den østlige side af bakken, der er på Helms indremark. Denne revne skal forst være udslættet for få år siden. Revnen skal have været så stor, at den kunde sees, når man færdedes på vejen mellem Tranbjærg og Onsbjærg. Samtidig...
Den nordligste bakke i Ingstrup klint, Vendsyssel, kaldes af beboerne Skokrens Lak. Ost for den ligger en lille kegledannet bakke, som de kalder Tippen, det er en bakke som de andre bakker, dannet af flyvesand og tilgroet med marehalm, men der er den mærkelighed ved den fremfor de andre, at der hver hojtidsnat (påske-, pintse- og julenat) brænder et...
Skrædder Anders Iversen fra Ildved gik en aften fra Hvejsel og hjem, og da han kom til Abroen, hørte han, der kom noget plaskende imod ham. Han vilde ikke gå af vejen, og så skubbede det ham ned i åen, hvor der ikke var mere vand, end at han kun kom i til knæerne. Der stod han og så på, at der kom et ligtog med 18 vogne, og han kunde se, der var to spænd...
På Bakbjærg var der en gang en karl, som var fremsynet. En aften, han kom hjem fra Salten, så han, at der holdt en ligskare i den gård, hvor han var som træskokarl. Da han kom ind i stueu, sagde han : «Her kommer snart et lig ud af gården, og følget bliver stort. Det vil blive et voksent menneske, det kunde jeg se på kisten, som blev sat på vognen. Nu...
En seminarist fra Shjodstmp, der hed Rudolf Kon- drup, gik en aften med forvalter Blach fra Løglen ad vejen til Skjodstrup. De var meget gode venner og talte fortro- ligt sammen. Kondrup glædede sig åbenbart til et lille selskab, han skulde til, og hvor forvalteren og hans søster også skulde komme. Da de så skulde skilles, omfavnede Kondrup pludselig sin...
En gang gik en kone i sit kjokken og bryggede. Da kom der en stor skruptusse og vilde gå over dørtærskelen, men kunde ikke komme over. Så tog konen en bredtorv og lagde ved dørtærskelen, for at den des bedre kunde komme ind. Derpå sagde konen: "Du ei vel tørstig, din stakkel! og togen ose med ølurt'og lod tussen drikke. "Du ei så tyk, du skal vel snart...
I den nederste gård i Linå var der en pige, som blev taget af bjærgfolkene, og huu kom aldrig tilbage mere. Denne pige havde en søster, som også nær var bleven bjærgtagen. Hun skulde en aften gå til Skjellerup med fon (o : gaver af fødevarer i anledning af bryllup, barsel o. s. v.), for der skulde være bryllup i den by. Men da hun så kom midt vejs,...
I en høj ved Irtijp opholdt dér sig nogle bjærgfolk. Det var sådan for en tid siden, at folkene fik så ussel en kost på Irup, at de næsten ikke kunde spise den. Der blev tit klaget til herskabet, og dette undredes selv over, da maden var god, når den blev indbåren, hvordan den så på et øjeblik kunde forandres og blive så dårlig; men hændelsesvis kom man...
