Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring kirkes våbenhus var en bænk, og når folkene i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tort med en kølle af to kvindfolk for det var altid kvindernes bestilling. Derefter kom der vand på, og nu blev kalken tværet så længe, til den var...
Om en ko er drægtig, kan sees på, hvorvidt den har kost under halen (o: om der ud af borsprækken flyder en sej æske, der samler sig i de nedenfor siddende hår og danner en sammenfiltret masse, er dette ikke tilfaddet, er den ikke drægtig.
Tre præster fra Osteregnen skulde på valg i Bylderup. Dagen før kom den ene kjørende og nåede en lille dreng, som spurgte dristig: Må æ int åg mæ? Jo, min dreng, hvorfra er du? Æ ær fra Bylderup. I skal jo have præstevalg i morgen; har du ikke hørt tale om, hvem der vil blive valgt?. Næj, æ har ikke, di snakker kun om de to, den jenn fra...
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
En ældre mand i Kragelund, som er født i Sejling, kan huske, at den gang han var en lille dreng og gik i skole, kom der jævnlig kjæltringer til Sejling; flere gange kom en halv snes stykker og derover i følge. En sådan kjæltringtrop havde gjærne med sig én eller to grise, som fulgte dem lige som hunde. Børnene bar kvinderne på ryggen i poser, så at kun...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
"A véd alier, hvodan de er", sagde madam H, "men der må vær nod marnetisk ve mæ, få di mandfolk holder allsammen så møj a mæ; der æ no parykmager Prip, han kommer sågu aller forbi mæ, udden han klapper mæ po mi ryg å sejer: "Véd hun hva, madam H, der æ F. t. m. it såen en ryg i hele Horsens." H. Br.
Harboøreboen kommer nemt fra at bejle, idet han siger: "Wiist do, hwa di sæ/er hær øjjsten?" "Nej," siger denher sølle pige. "Di sæ/er, \vi tåw ska ha hwænååner, å æ di hjææt som mi hjææt, så krøjst i mi håend, se dær sej." Kommer hun så med hånden, er alting klart. Hove.
Forhen fik de mere og bedre kost end nu om stunder, men det var ikke så fedt. Det var i stodemàl med kjodet, og somme tider kunde det være sløjt nok, men vi fik alligevel mere kjød end brød og få kartofler. Der var meget opdræt, og vi slagtede en 4, 5 svin om året. De gik i skoven og åd olden, og unghøvederne gik på Sejs hede og i skoven og fik en god...
De skulde jo møde til bestemt tid om morgenen ved hovporten. Her på Rask stillede de nede ved østerporten. Men den gang havde de jo ingen klokker, og det gjaldt om ikke at komme for silde, for så tog ladefogden imod dem i porten og pryglede dem, og så viste han dem op i borggården. Der havde tjeneren lov til at ga ud og prygle dem bagefter, og omsider...
Der var kastet en grav til at fange ulve i her nede i Sejs, og den var med et vippelad på til at fange dem i. Ulven kommer også og går i graven. Men bag efter kommer der en gammel kone, og hun plumper også i, for der var jo vippelad, og det stod op igjen, så snart det var plumpet ned, der kom på det. Så sidder ulven i den ene side af graven, og konen i...
Gamle Søren Johnsen sagde: Nu kan a sku forstå, te den gamle spådom går i opfyldelse, sej. Hvad er det for en spådom? Der er spået, te Nørremose skulde komme helt hen til Randers, sej, og nu kjorer de torvene af den derhen. Ja, nu kan a forstå det, sej. I Nørremose og i Skavngårds mose begge i Vindum sogn, laves nu mange torv, som sendes til...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Tre Mænd kjørte hjem en Aften fra Odder: Sejer Nielsen fra Randlev Hedegård, Anders Knudsen fra Randlev Hesselbjærg og én til, og de var alle tre ædruelige Mænd. Da de kom til en Bakke ved de hvide Lergrave, kom det dem for, som Vognen løb tilbage ad, og de faldt af den. Så kom de i Tanker om, at det var den hvide Jomfru, der var på Spil. Der går en hvid...
da.etk.DSnr_05_0_01100
Når man har Ligiorne, så skal man tage en Stoppenål og kjøre rundt om en af dem tre Gange, idet man siger: »A hår ot' Ligtorne, syv, sejs, fem, fiir, trej, tow, jen, slet ingen«. Der skal kjøres avet om, og der må ikke kjøres om mere end tre Gange. Man må ikke siden se til dem, for så hjælper det ikke. J. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.).
