Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Degnen Thomas Thorso var en gammel vittig en, men præsten vilde gjærne gjøre løjer med ham. Der var en gang en student i præstegården, og så kom degnen derover. Så siger han: Kan han sige mig, Thorsø, hvad lighed der er imellem en degn og et æsel? Nej. En degn skryder, og et æsel gjør også. Sisisi, min faer, sa er det Fanden ta' mig sært, han...
Degnen i Hammershøj, Verner, bod en dreng fire skilling, når han så vilde lære hans lektie. Men han vilde have segs, uden det vilde han ikke lære den. Så måtte degnen også til at give ham de segs. Jesper J., Vinkel.
En mand kom en markedsdag ind til en kjøbmand i Viborg og sagde: Kan a ikke få en pispotte? Butiken var helt fuld af folk. Kjøbmanden spurgte ham så om, hvor stor den skulde være. Så svarte han: Der er nu Maren, min kone, og Trine, vor datter, og sådan blev han ved at tælle op, å, det skal være sådan en en til en segs pis. J. Bærteisen. Vrå højskole.
da.etk.JAH_06_0_00493
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Der var en mand, som vilde give en foræring til en prokurator, og så havde de en lille dreng på en halv snes år omtrent, han skulde gå med det. Han træffer også godt nok at komme til, som prokuratoren boede, og kommer ind i kjøkkenet, hvor han træffer pigen og siger til hende, at her var en foræring fra hans fader. Så vil hun jo vide, hvad hans fader...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Segs og fire er elleve, og kruset det er F. raspe mig mit endnu! sådan sagde en Fynbo, der var bosiddende i Voldby, til et dobbelgilde, han. var jo bleven ivrig, og vi véd nok, at Fynboerne er slemme til at bande. Enten var det et krus eller et klæde, de spilte om. Når én havde fået så mange øjne, at der var udsigt til, han vilde vinde det, kjøbte...
Der fortælles om Rasmus Jàrgensen, en bondesøn, født 1780 og død som lærer i Bursø 1844, at han indtil sine sidste leveår var ualmindelig kraftig. Han kom ind til en kjøbmand, som han kjendte, og som også var vel kjendt for sin styrke. De to kom da til at prove, hvem der var den stærkeste. Min bedstefader gik loftet rundt tre gange med en tønde hvede...
Jens Bjerreyard i Hem var ualmindelig stærk. Han kunde tage tre traver havre og bære af én gang. Han tjente i tre år på Krabbeshohn og havde der 18 øghøveder at passe. De måtte ikke få andet end ho og halm, og de to kjøreheste skulde have kornet, de fik aldrig andet end havre. En gang havde de fire tondetærskere. og så kom han og skulde have noget havre...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
De gjorde hove til Qunderup og skulde gjore rejser for dem. Så skulde de hente kul i Logstor. men sa var en mand kommen i tanker om, at han havde for meget til læs; de var nemlig ordrede til at tage fire fonder kul på, og så lod han kullene veje der ude. Det var en gammel ret, at de skulde kjøre tre tønder rugs vægt, og nu fik han at se, at de fire...
Segsmændene skulde tage skar på segs alens bredde, og de skulde tage de længste skår i Bjerge lærreds made. Det var meget lange skar, ug græsset, der var slemt at slå. Lavst Madsen var segsmand i tolv ar. Når de så kom ind til Horsens efter øl, blev der gjort ud af dem, og de fik som et helt gilde, fordi de var segsmænd. Deres piger hed gasser. Hen på...
Henne på Bygholm var noget, de kaldte segsmandsskår. Et sådant skar kunde ikke ret mange gå, det var nu for det første et urimeligt stort skar der er jo store enge til garden og så skulde det van-e så rent. Der kunde nemt blive en stribbel stående i huggene, men nar græsset der var så langt, at man kunde sla en knude på det, så satte ladefogden hans...
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
En kone gik en gang gjennem et kjær, hvor hun fandt segs ulveunger. Hun tog dem i sit forklæde, men ulven mærkede det, og den blev ved at folge hende lige i hælene. Da den nu mærkede, at konen var nær ved byen, satte den sig ned og tudede, og så kom der flere ulve til. Men det var for sent, ti da var konen allerede hjemme. Villads Andersen, Trabjærg.
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
