Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Søren Jensen fortalte også, at i hans barnetid da var de halve folk i Stovrup i Skjolde sogn hekse. Dem véd lian en del at fortælle om. Og i Nedre-Bjerge ved Horsens der var det så galt at komme igjennem den gang, for enten gjorde de det ene skidt ved folk eller også det andet. Og i hans ivrighed, når han fortæller om al den fortræd, de gjorde, lægger...
Under Hals præsts ophold på Søndestrupgård var det en morgen, da folkene var iude at få davre, at præsten gik i folkestuen ved dem, hvilket han gjærne plejede at gjore. Fra folkestuen kunde der den gang sees ud i gården heu ad eu gangsti, som gik til gården fra Bejstrup , ad den kom en gammel kone fra Bejstrup, som havde ord for at kunne hekse. Denne...
Rampmandens broder i Store - Vorde var hvert år svagelig sådan hen til jul. Det var en mavesygdom, men hans moder troede, at han var forhekset. Hun var inde på, at en nabokone var skyld i det, for det Morten havde været forlovet med hendes datter, og nu vilde han ikke have hende. En dag den gamle er ude, får hun øje på en stor grå kat, der går runden om...
For forgjørelse. Kvindens sæd skal sønderknuse slangens hoved, sønderbryde og tiliutetgjøre al Satans fantasi og tyranni. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00880
Den, som kaster på jorden det, ban skar af sine negle, han var ugudelig, ti da kom det i Satans vold, og skarns folk brugte det at forgjøre med. Den, som grov det i jorden, var retfærdig, men den, som kaste det i jorden, var gudfrygtig. David M.
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
En dreng fra Hov i Sennels sogn gik en st. Hans aften på bakken ved Bromølle, som kaldes Møllebjærget. Her mærkede han, at troldfolk havde travlt med at skjævte sig til at ride til Troms kirke. Han hørte mange stemmer, men kunde ino;en se , kan jeg ikke komme med?« sagde drengen. »Nej, ikke denne gang, men kom igjen i morgen aften, så kan du blive...
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren,...
Mod forgjørelse. I Jesu X navn går eller kommer jeg ind, Herren er med på alle mine veje. Fri er jeg (N. N.) fra al trolddom, forgjørelser, misundelse og alt andet ondt og Satans list, min Frelser er Jesus Krist X x navn Gh F. X> G. S. X °g G", d. H. Å. X Amen. Nik. Chr.
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
Mandens søn i den nordre gård her i byen faldt ned af torvehuset og vred den ene fod ved knoglen. Der var jo skrå tag lige til jorden, og så morede sønnerne sig med at skride ned ad det. En kone der ovre sagde så, at de skulde få bud efter mig, og a gik også der over. Da stod manden i gården og var ved at vaske sig, for han havde været ude at tromle. Han...
En heks drev med en flok gjæs. Da hun havde drevet noget, blev de urolige, og hun havde vanskelighed ved at holde dem sammen. I sin harme herover udbrød hun: »Så gid Fanden gjorde både mig og jer til sten I« Huu havde næppe udtalt ordene, før hendes ønske gik i opfyldelse, men idet forvandlingen stod på,udbrød hun: »O, du falske Satan, længe har du lovet...
Der boede en mand her henne i ja a kan jo ikke huske det det var nok i Sjørup, hans kone gik fra forstanden, og de søgte mange. Så rejste de også til Begen, og han kom der også, og de spurgte, om han kunde kurere hende. Han lod jo, og de spurgte så, om han kunde sige dem, hvem der var gjerningsmanden. Nej, han skjøt ikke om at sige det, men den var...
I min morfaders tid var Vendsyssel fuld at Norskere. Disse var for det meste synske. Således var der en gang en gammel Nordmand, som sagde: «A ja, Gu ja! gid jeg kunde lægge mine ben "i Norja, men den Satans heks i Dronninglund har hver gang forholdt mig derfra.> En dag kom han ind til en kone i Åstrup, og da han havde været noget hos hende, stak han...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
