Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Der var mange hylder før, og hvldethe var almindelig. Blomsten skulde plukkes st. hansaften. Man brugte pilebladsthe (de lange smalle pileblade blev turrede og både lignede og smagte som den bedste kinesiske the, siger de gamle). Enebærthe og peberrodsthe var mest som medicin. Bukkeblade kogtes der også the af, men de brugtes også sammen med...
Om fåreskab at raske med. Tag og kjøb sant Ellens rod fin, møddingvand, hønsomog, grå svavel fin, aske, figtril, stødt, salt en håndfuld, nyse-urt-rod 1 stykke fin. Alt en opkog, vask lunkent daglig. P. Hansen.
Hr. Peder Tang var præst i Velling, og han lavede følgende vers over naboegnens præster: Den gode præst i Skjern, hr. Jordan, han drikker nok ikke det bare vand. Den gamle præst i Stadil, hr. Storm, han bliver nok lige så gammel som Gorm, og så er der hans kapellan, hr. Bache, han er så forfærdelig til at snakke. Den nye præst i Stavning, hr. Valeur, ham...
Foldingbro bestod i sin tid kun af en krogård, men nu er det jo ikke alene en kro, men også en større landejendom. Der var legestue en aften og svir og drik, og så trak det op med et forfærdeligt tordenvejr. Men det førte kuns til, at de vilde have mere løjer af det, og de sagde spottende, at det var Vorherre og sant-Per, der var ved at kjøre deres klyne...
En gammel kone her nede i Ersted, de kaldte hende Kragekonen, hun havde en bibel, som hun sagde var skreven i den tid, Vorherre og Sant. Peder vandrede på jorden. jens Kristensen, Ersted.
Da en pige. som madmoderen var misfornøjet med i hendes tjeneste, snart havde udtjent, sagde hun: "Gu ske lov de æ snar mikkels nytt\ så skal all æ skøjger å howrer flottV' Men pigen havde svaret på rede hånd: "Ja så mi sæel de ær bløwen en skik a en sæwåån, en ska flør fræ jæ" skidden slåt te en åån.u En anden fortæller det således. Madmoderen sagde: ,...
Hver Sant-Hans Aften da er Hegsene jo ude og rider til Bloksbjærg på Kosteskafte. Så var der en Dreng, han sad inde ved hans Moder en Sant-Hans Aften og siger så til hende: »Hvordan skal jeg bære mig ad med at få Hegsene at se?« Dertil svarer hun: »Gå hen hos Smeden og bed ham om at låne den nye Harve, som står der uden for Smedien, og som aldig har...
En Formular al bruge, når man vil kalde Fanden til sig. »Jeg dig maner og beder ved Hellig-Gjertrud og Sant Sveder, Danske Sagn. VI. 4 at du dig her indfinder uden Ophold og Hinder med Sving og med Spring i Dyrs Skikkelse at gå omkring, men ikke uden for denne Ring.« Så kommer Fanden i Lignelse af en sort Hund eller en Kat eller Galt eller Hare. Opt. af...
I meget gammel Tid har der været Færdsel over Mosen fra Engesvang til Klosterlund. Man har nemlig i vore Dage ved Tørveskjæring fundet en uafbrudt Række af store Håndsten liggende så nær ved hverandre, at en Fodgjænger bekvemt kunde træde fra den ene Sten over på den anden. Denne Række Sten fortsættes i hele Mosens Bredde fra det ene Land til det andet,...
I den hellige Kilde i Hassing kastede Kræmmerne Penge, når de drog fra Vestervig Marked til Tisted, for at have Held med Forretningen. Ved Midnatstid færdes her en hovedløs Hest og en hovedlos So. De kommer fra en lille til Dels udgravet Høj på Spangbjærg Mark. Gamle Lavst Bjerregård fra Bedsted fortalte mange Gange: »Sant Tøger går ned til hans Kjelde...
Sant-Peder var en Gang kommen her ned på Jorden for at se, hvordan det stod til ved Menneskene. Så kommer han også ud til Havnslrup. Det var nu et skidt Vejr, han var kommen ud i, og han var helt træt og forkommen. Så kommer han da hen til en Gård, hvor han håbede på at få Nattely, og han spurgte jo også om det. Men Konen var hvip, og gav ham kort...
Den Gang Vorherre og Sant-Peder de gik omkring og delte Ønsker ud, da kom de et Sted ind, hvor Konen lå i Sengen og lå og græd. »Hvad græder du for?« siger Vorherre. »A græder for mit lille spæde Barn, der er rendt fra mig, og a kan ikke rejse mig og finde det.« »Gå du ud og find det,« siger Vorherre til Sant-Peder, »så skal vi nok danne det sådan for...
Vorherre og Sant-Peder kom en Aften og vilde til et Sted, hvor et Barn nylig var født. Så viser Folkene Barnet hen at lukke Døren op. Nu satte Vorherre to Fingre ind i Lænden på Barnet, og siden den Tid kan de små Børn ikke gå, inden de Huller er groede ud. Mariane Troelsdatter, Blære.
På Gjøl var der ingen Folk, og den Gang så Vorherre og SantPeder de vandrede her på Jorden og så efter, om al Ting var godt og vel indrettet, så kom de også over på Gjøl. Her var da en ode Plads og mennesketomt, og der var ingen Ting andt end som så mange Svinelorte. Så spørger St.-Peder, om der skulde da ingen levende Skabninger være der. »Jo,« siger...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
En Fisker havde Kone og mange Børn. Nu fiskede han aldrig mere hver Gang end en Fisk til hvert Barn, og det kneb derfor svært med at skaffe Føden til dem. Så døde et af dem, og det var han glad over, for så mente han, han kunde få den Fisk, det Barn plejede at få, til at dele imellem de andre. Men nu var det lige nær, for han fik den Fisk mindre. Så gik...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Sant-Tøger blev Tylands Apostel, da han var den første, der prædikede Kristendommen for Tyboerne. Da Kirkerne der oppe blev byggede og så forsynede med Klokker, måtte Dværge og Bjærgfolk flygte derfra, for de kunde ikke tåle den Klokkeklang, men hvor de flygtede hen, er der ingen der véd. L. N. Bertelsen, Ø.-Vandet.