Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Over min Mark og flere andre Gårdes Marker i Kollerup (Tørrild H.) går en Vej, som kaldes Tungtrapvej (sandsynligvis Tungtravvej). Den har fået det Navn efter et Slag, der i gammel Tid har stået nede ved Feldmose, og det var da så tungt for Rytterne at ride op ad Skrænterne. Det er for Resten et Stykke af den gamle Ribervej, som Kong Valdemar red på. På...
Kippinge har i gamle Dage sandsynligvis været en Kjøbstad, hvilket da også Navnet tyder på. Den lå lige ved Sundet og havde Indsejling fra det nuværende Masnedsund. Senere er Vandet blevet for grundt, Engen har dannet sig, og den nyere By Nykjøbing har så taget Næringen fra den, da Sejladsen stadig blev vanskeligere og til sidst helt hørte op. Beboerne...
Den hellige Kilde i Vorbasse findes sandsynligvis ved det sydvestlige Hjørne af den oprindelige Kirkegård. Der er nemlig i den senere Tid lagt et Stykke til den mod Vest. Det ser også ud til, som Kilden har været udenfor Kirkegården. Den er nu opfyldt med Sten Og Affald fra Kirkegården. Lærer Andersen, Vorbasse. Vorbasse S., Slavs H.
da.etk.DSnr_03_0_00636
Kilden ved den søndre Side af Give Kirkegårds Dige er nu tilstoppet. Da Diget for nogle År en 1520 År siden blev sat om, lod Kirkeværgerne Kilden fylde med Sten, og så blev Diget sat lige oven over Kilden. Den var stensat, og Stenene sidder endnu i Jorden. Det var udmærket Vand, og i tørre Somre brugte Byens Folk Vandet til deres Husholdninger,...
Et lille Stykke sydøst for Ølsted Kirke, vel en 1000 Alen fra Kirkegården, i Bredemade har der været en hellig Kilde, som var meget søgt af syge Mennesker. For sondre Ende af samme Eng har ligget et Slot, der kaldtes Dueholm. Det var sandsynligvis en gammel Røverborg, hvortil der var Sejlads op fra Horsens Fjord. Når man graver lidt ned i Engen, kommer...
Faldborg Kirkeplads, nu i Vindum Sogn. Indtil 1884 lå Kirkegården helt uberørt, og Gravtuerne på den var meget kj endelige, så den sandsynligvis endnu var benyttet som Begravelsesplads længe efter, at Kirken var reven ned. Kirkegårdsdiget var der også, og midt på Pladsen var en stor Dynge Natursten. Rigtignok var der forsvundet mange af dem, for da...
Da Tirsted Kirke 1890 blev restavreret, og Hvælvingerne i Skib og Kor blev nedbrudte, viste der sig Kalkmalerier, men de i Skibet var af yngre Oprindelse, Karrikaturer af Munke og Fremstilling af de 7 Dødssynder o. s. v. Billederne i Koret, der er meget gamle, har givet Anledning til Sagn om de i Rhodes Beskrivelse omtalte Bøvere i Tirsted Kirke (særlig...
I Vejleby Kirkes Kor står en Ligsten over den sidste Præst i Vejleby Sogn, Rasmus Rasmussen Schiørring. Før lå den lige neden for Korsdøren. Han døde 1658. Indtil den Tid lå Byen samlet omkring Kirken på el Højdedrag, kaldet Maglebjærg. Præstegården lå tæt ved Kirken og afbrændtes tilligemed Byen af Svenskerne, Og Kirken odelagdes. Tårnet blev opført af...
Der er et gammelt Sagn om, at Kirkeklokken i Krarup en Gang fløj ud fra sin Plads og ned i en Mose vest for Kirken. Forresten er Tårnet opbygget over Kirkens Kor, sandsynligvis fordi man har været bange for, at Grunden vesten for Kirken ikke kunde bære et Tårn. Der er nemlig en temmelig dyb og brat Hældning tæt vest for Kirken. Lærer Ellebjærg, Krarup....
Bjcrlev Kirkegård, der ligger lige nord for Hvejsel Kirke, har sandsynligvis hørt under Kirken som Kirkegods. Ligeså et Hus, der lå syd for Kirken, hvis Jord Provst Wulff fik annekteret til Præstegården, men dog med nogen Besvær. Der blev skrevet og forhandlet en Del, inden det kom i Orden. Peder Hauge, Fovsing. Hvejsel S., Norvang H.
da.etk.DSnr_03_0_00208
Det ansees for et godt helbredelsesmiddel, når et barn er forgjort, at lade det sove i præstens messeskjorte. Flere gange udlånte degnen i Lendum skjorten i nævnte øjemed, men til sidst nægtede han det, sandsynligvis fordi han så skulde vaske deu hyppigere. Det brugtes også at tage to torv af den sidste grav på kirkegården og sætte dem oprejst mod...
da.etk.DS_07_0_01667
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
Et fjerde brudstykke af en kunstbog. 1. For tandpine. Jeg forbyder din tandpine og det i navn G. F.s i jord, i navn G. S.s i jord, i navn G. d. H.
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
En præstedatter i Borre skulde have været hemmelig forlovet med kusken og bleven med barn ved ham. Da præsten opdagede dette forhold, tvang han kusken til at kjøre hende til Kjøbenhavn. De kom da så afsted, blev sat over med færgen fra Koster og kom et godt stykke ind på Sjælland. Så blev pigen imidlertid syg og skulde føde, og kusken vilde derfor kjøre...
En juleaften, da folkene på Bratskov havde været oppe i borggården at spise julenadver, skulde staldkarlen ned at fodre hestene. Der er en stor vandpost i den ene side af laden, og der ser han en gammel mand stå og spanke med en kjæp ved porten og prikke i stenene. Han kunde have lyst til at se, hvem det var, og så nu, at skikkelsen var foroverbøjet, og...
Vest for Vrads ved vejen til Bredlund er en lang dal, kaldet Tingdalen, der har sit navn af, at her i gammel tid har stået et tinghus (!) Noget sydligere derfor ved gården Torup ligger Galgehøjen. De gamle fortæller, at i deres ungdom var der flere stykker træ af galgen endnu på højen, som ingen havde turdet tage af frygt for de hængtes ånder, som...
Der fører en hulvej fra Torum kirke til Torum præstegård, og når folk færdes der om aftenen, kan de træffe en hvid hovedløs hest med en ridder på, der kommer nord fra og rider sønder på. Han er sandsynligvis fra Torumgård.
En mils vej sydost for Ringsted ligger herregården Eskildstrup. En af denne gårds marker har navnet Gashøjsmarken, hvilket den sandsynligvis har fået efter en forhøjning i jordsmonnet i markens sydvestlige hjørne, ti gamle folk kaldte denne Gashøj. Om denne mælder sagnet, at den forhen var mere toppet, men pløjning og harvning har i tidernes løb jævnet...
I Kværn sogn i Angel ligger en gård medet teglværk, samt nogle små huse. Navnet derpå er Hovernæs eller Havernæs, og derom fortælles følgende: Ved et bryllup, sandsynligvis i Kværn, var mange fra nabosognet Grumtoft til stede, og da det gik lystigt til, slog de en mand fra Kværn ihjel, hvis navn var Nis. For at bøde derpå måtte de aftræde til Kværn det...
