Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den midterste af de tre store høje ved Tise kaldes Giddbjærget. Et guldskib strandede en gang her, sandet føg til rundt omkring, og således blev højen dannet. nik. c.
A har set et lys her på Blæsbjærg (på skolemarken) og et på Råbjærg mark. Det første kunde a stå her i min stue og se ud af vinduerne. Solen var vel nede den gang. I mine yngre dage, for en 30 år siden, da kunde a stå oppe i Smedegård, hvor a tjente, og se lige efter solnedgang og tæt efter host et lys ved Ris banker, en mil mod nord. Der er siden fundet...
Et par steder nede ved stranden nord for Blokhus og uden for den gamle klitrække kaldes Pinups hwaxe. Man siger, at der skal være strandet et skib lige syd for den nordligste af beboelserne, og det skal stå der endnu. En gammel opkjørsel fra havet kaldes en hware, og da opkjørselen til Pirrup har været her, har stederne fået det navn. Der er langs med...
En dronning i England (eller også en kejserinde af Rusland) var gal på Danmark, og da hun ikke kunde overvinde det, lod hun for at hævne sig kanalen kaste. Da havde vi flade kyster her og enge ud imod havet. Hun mente jo, at Danmark så vilde gå under med vand, når den store sø kom herind, men i det sted kom sandet ind, og vi fik sandflugten, og så blev...
For 200 år siden siges, at Kragelund var en frugtbar by med muldrige jorder. Men et lille stykke fra Bølling sø fandtes en høj bakke, den har formodentlig ligget i den såkaldte sande ved Refshalegård, og dette sandbjærg føg der hul i under en hæftig storm. Sandet blev så ved at fyge, til bakken helt var forsvunden og sandmassen havde lagt sig over de...
Forhen har der været megen sandflugt her i Vorså. Hver gårdmand i Nørre-Vorså fik sin sandlod udlagt med forpligtelse til at dæmpe sandet, og gjorde de det ikke, så skulde lodden tages fra dem. chr. Christensen, vorså.
Kroen ved Gabet er flyt to gange, for der skylles stadig væk af sandet. De siger, den skal snart flyttes den tredje gang. ebbe smed, torstrup.
Ude vester for Lønne har der ligget en by, hvorfra der ved bryllup kunde komme 40 vogne til kirken. ILønne, hvor havet skar bort, og gabet skar sig ind, så man 1825 agerfurer og pløjeland i havbrinken underneden sandet. Der var tydeligt tegn på gammelt opdyrket land. I Stårreklint har der været en egeskov. Den gamle degn, her var, sagde, at han kunde...
Madum sande blev, efter hvad man fortæller, således til. På gården Vibholm i Madum var der tvende tyre, som en gang blev mandolme og gav sig til at stikkes og skrabede dygtig i jorden. Dette lille brud i den løse jord blev ved en kort efter påfølgende storm større. Da beboerne ikke brød sig om at dæmpe sandflugten, blev den jord, der dækkedes med sandet,...
Der er en sande henne i Madum, og den skal være kommen af, at to tyre stod og skrabte i jorden og brumlede ad hinanden. Den ene tyr var .fra Brunbjærg i Staby, og den anden fra Vibholm i Madum. Så fik de så meget hul gjort, at det gav sig til at knyge, og på den måde kom sanden frem. Madum kirke lå længere til nordost, men de måtte til at flytte den for...
Ovre i Madum lige nord for Vibholm er en indsande af trekantet form med spidsen til nordvest. Den er opstået i forrige århundrede, og der siges, at Vibholm og Bundgård tyre løb sammen og sloges, og derved blev sandet rodet op og begyndte at fyge. Så kom der et tort år megen blæst, og nu tog sandflugten overhånd oster på og ødelagde flere gårdes marker...
Midt inde i Ulfborg sande er der en slette, som kaldes Larses lav, men hvorfor vides ikke. Her er en karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af dage i et af udhusene. Den gang måtte en selvmorder ikke begraves i indviet jord. Han færdedes ofte derude, da det tunge sind havde lagt sig over ham, og derfor blev han jordet der. m. kirstine...
Lodbjærg sogn, der nu er det mindste i hele Danmark, har forhen været så stort efter gamle folks fortælling, at der har kunnet holde syv kareter ved Lodbjærg kirke på én søndag. En af disse forsvundne herregårde hed Rotbøl, en anden Spånhave, en tredje Hundtud. Så har der også været en stor by, Skovsted, og der er endnu et sted i klitterne, som kaldes...
Lodbjærg sogn var i gamle dage 400 tønder hartkorn, men er nu kun 28, sådan har sandflugten ødelagt det. Den gamle Lodbjærg blev sandet til, og så flyttede tolv af beboerne ud. Det blev den by, de kalder Tolbøl. En del af de gamle beboere blev dog boende der ude. Så skulde de have en ny kirke, og de folk i den gamle by vilde have den på den gamle plads,...
Til Hune kirke kom om søndagen 7 kareter, og der var altså 7 herregårde i sognet. En af dem hed Engesgård, og en anden har stået ved Kjærsig, det nuværende Kjærsig skal være resten af den. Det sogn fløj også ned med sand, men det var så fladt, at en del af sandet blæste bort igjen, og der blev endnu nogle beboere. Hune kirke er bleven flyttet én gang for...
Hvonup klit lidt syd for Løkken skal i følge et gammelt sagn have navn fra en landsby, som hed Hvorrup, der forend sandflugtens tid lå på dette sted omgivet af frodige marker. Men sandet overfløj dem og lagde sig i så tykt et lag, at det skal have skjult både huse og gårde. a. e. jakobsen.
Rubjærg by skal i gammel tid have ligget på Rubjærg knude. Men sandet er føget hen over marken, og ligene, der begraves på kirkegården, skal ned i "den grå jord". Det er altid gravkasternes bestemmelse, og de kaster altid helt ned under sandet. kristen søndermark, lyncby.
da.etk.DS_03_0_02038
Troldborg har ligget ude i klitten i Råbjærg, og Tranestederne har ligget i klitten i Skagens landsogn, men er nu overfløjet af flyvesand. Beboerne fra det sidste sted blev fordrevne 1845 eller 46, og til det har der været avlet atten læs hø. Men så kom der sådan en sandflugt et år, at de kun avlede fem læs, og så gik det helt til. Nu er Tranestederne...
Guldsøen eller Odby sø antages en gang at have været en skov, ti under sandet i søen er der torvejord, og deri findes træstammer h. a. b.
Hvem der har været i Boddum, vil sande og sige, at når aer bliver enten får eller hoveder henne, så er det næsten umulig at finde det, og det kommer af den forskrækkelig store hoben bakker og dale der er, så dersom de skal finde det, får det selv at komme. Det var ret en plads for eliefolk og sådan noget skidt, før der blev kristendom til, og I kan tro,...
