Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
A tjente som Barn oppe ved An' Uttruppes i Store-Arden. Da så St. Hans Aften kom, så siger hun til mig om Eftermiddagen, te a skulde gå ud og plukke de Gråboner, der stod der uden for, og så sætte en Gråbone over hver Dør og over Hakkelsehusvinduet, og a skulde samtidig sige: A sætter Gråboner udden få wå Daer, får å Trálld à Hægser skal et wår bedraww....
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Når man har forløft sig, og maven er trykket op mod mellemgulvet, har man mavcsprænd. Det kan hjælpe at blive smurt i kamferolie for på mavegruben, når der samtidig stryges med hånden der fra i en bue over imod sidebenene og så læses noget. Men hvad der læses, må ikke åbenbares, for så snart det sker, er kraften forbi. Niels Joh. Lund, Astrup.
En pige havde bylder på benene, og så gik hendos husbond til en klog kone for hende. Hun gav ham det råd, at pigen skulde gå udenfor gården om aftenen og spytte gjennem en syring, og hun skulde samtidig sige et vers, som konen lærte ham. Det lød sådan: Jeg tager mine bylder, mit skidt ud af mine ben og sætter dem ind udi stok og sten. Hun var fra...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
Der ligger en sig her lige ved gården, derhedder Stenhøjsig, og en høj lige vesten her for hedder Stenhøj. Der i den sig skal have ligget en gård, der hed Stenhøjgård, og manden der heàStenhøjbonde. Han havde korn, når andre folk ikke havde, sådan som f. eks. hen ved hostens tid, og han sagde endda, han havde ikke andet, end hvad han samlede uden for...
da.etk.DS_04_0_01185
En mand. der boede oppe på Langballe mark ved Herret skov, han havde været gartoerkarl på ViUvlmsborg, og han havde nu en god ko, der gav så urimelig meget mælk, for han dyrkede meget med roer og grøntsager. Men så blev koen sær, og de kunde ikke kjærne smør at fløden. Så kom de ned til min faders og fik fløde byt, og bag efter fik de lidt blandet...
Der har boet en jordemoder her i byen, hun kunde løbe på dammen som en hare og samtidig stå i hendes gang og klappe ikendes hænder æd den. Eu gnng kom en kone ind til hende, og de kom til at prange, hun skulde give hende tov for et forklæde. Lige pludselig smækker hun døren for hende, så hun kunde ikke komme ud igjen. Så gik jordemoderen hen og vilde...
da.etk.DS_07_0_00116
I en gård i Snoglæk kunde de ikke brygge, øllet blev altid slimet og langt og var slet ikke til at bruge. En dag kom eu handelsmand, og han beder dem om lidt at drikke. Konen siger, at han må godt få noget, men det var ikke til at drikke. Ja, det gjorde ikke noget, om det var surt. Ja, det var endnu værre, det var bare slim. Det kunde hun jo sagt få råd...
da.etk.DS_07_0_00074
Elkjærsrieste var syge og kunde ikke kureres, og så døde deu ene efter den anden. Øå blev Hals Præst tilkaldt, og han erklærede, at de var forheksede. For at hæve sygdommen skulde de nedgrave en hest levende i porten, og samtidig skulde heksen nok komme til syne. Da hesten var gravet ned, kom der ganske rigtig også en kjælling, der var bekjendt for at...
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
Vestergård i Elling lå den gang ved den nordre side af vejen; nu ligger den ved den søndre side, og der tjente en pige, som var kjæreste med en karl, hans fader var hjorde. Så var der en Polak, som også vilde have hende, og da slog karlen ham ihjel og begrov ham under Polakkerstenen. Så var der en heks i Satrup, ham søgte Polakkerne til for at få at...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
