Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
Det er almindeligt i Vesteregnen, at mænd og kvinder (går ud af kirken samtidig, i Osteregnen derimod går kvinderne først ud og så mændene. 8. Begravelse.
da.etk.JAH_04_0_00243
Mandfolk og kvindfolk går samtidig ud af kirken. Mandfolkene rejser sig op, når der messes, men kvinderne kun under velsignelsen. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_04_0_00242
Manden skjælder ud på sin kone, idet hun kommer hjem: Kommer du no 1, hur hår du væt hænn 2 ? Du løver iruæld 3 å 4 beste/er et 5 får æ foe 6. Guj naà mæ 7, om a 8 ret læring 9 skal beballd dæ 10, men bi du te i mån 11, a ska sla dæ 12, te du ska skiid 13, te du ska kryyv fa mi fædder 14, a du vel fåbyy mæ 15 à go te krowers 16 æ drek 17, a du gor sjæl i...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
De har brugt her på egnen at blæse et fad mælk. Efter at have ladet fingeren gå rundt om sætten i kanten af mælken, blæste de fløden af. De har også brugt at hviste smørret på truget, når det var æltet, for at få stykket kjønt rundt. De lod nemlig smørret falde op og ned på truget samtidig med, at de lod det dreje sig lidt, så længe til kanterne var af...
Der fortælles om Rasmus Jàrgensen, en bondesøn, født 1780 og død som lærer i Bursø 1844, at han indtil sine sidste leveår var ualmindelig kraftig. Han kom ind til en kjøbmand, som han kjendte, og som også var vel kjendt for sin styrke. De to kom da til at prove, hvem der var den stærkeste. Min bedstefader gik loftet rundt tre gange med en tønde hvede...
Der var nogle, der stjal inde i Rask skov, og de havde mange vogne med dem. Så havde de taget et træ, som Bjørn særlig kjendte, det må jo have været et kjønt træ, og skovfogden vidste godt, hvem tyven var. Sa kommer han andendagen til manden og siger: "Det bliver ravgalt, a er nødt til at melde det til herren, for han kjender træet. Du gjør klogest i at...
Klosterlund hed tidligere Hølund. Det navn fik gården på en underlig måde. En vis Friedenreich, der ejede Vinderslevgård med gods, solgte garden, men beholdt Kragelund sogn. I byen er der en dam ved degneboligen, som kaldes Klosterdam. Hvoraf den har sit navn, vides ikke. Der besluttede han ved den dam at bygge en lille herregård, og han førte en stor...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Fruen på Voldbjærg vilde vide af Røde-Jens i No og hans nabo, hvorfor de kun kom til hove hver anden dag og aldrig samtidig. Jens svarede, at de begge kun havde én skjorte at møde til hove med, og så skiftedes de om den. Det havde til følge, at fruen gav Røde-Jens en ny skjorte. De to var ved havet en gang at kjøbe fisk. Men de havde ingen penge, og så...
Der var 12 garde i Sandvig. Der skulde altid være 3 tyre i byen, en etårs, en toårs og en treårs. Det skulde gå på omgang at holde dem. Nar ens tyr var tre ar. sa var den mand jo fri, og sa rykkede den anden-års op. Tyrene kaldte de manden, karlen og drengen. Trearstyren havde udtjent til Mikkelsdag, og samtidig rykkede de andre op. Sa skulde en ny mand...
Den Karl fra Trolleborg-Kanten, som jeg tjente sammen med, han fortalte mig også, at han som Dreng havde fået en stor Byld i Nakken, og så var han et Ærende henne ved den kloge Kone, som boede i Nærheden. Hun sagde så til ham: »Hvad er det for en Byld, du har der min lille Dreng, lad mig se den.« Hun tog så fat på den og klemte, og samtidig læste hun. Da...
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg...
A tjente som Barn oppe ved An' Uttruppes i Store-Arden. Da så St. Hans Aften kom, så siger hun til mig om Eftermiddagen, te a skulde gå ud og plukke de Gråboner, der stod der uden for, og så sætte en Gråbone over hver Dør og over Hakkelsehusvinduet, og a skulde samtidig sige: A sætter Gråboner udden få wå Daer, får å Trálld à Hægser skal et wår bedraww....
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Min Onkel, Bogbinder Wiwel i Frederiksborg, har fortalt mig, at han en Gang var kommen ind hos en Værtshusholder der i Byen, og der sad de og snakkede om den Mærkelighed, at nogle Fisk, som de skulde have til Middag, pludselig var blevne borte fra Kjokkenet. Alle mente, at de måtte være stjålne, for de havde nylig set dem. Samtidig havde der været en...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Moder tjente en Gang hos en Gårdmand, der tillige var Smed. I Ian vilde en Dag have, at hun skulde kjore Hestene ud i Marken, men når hun så kom på Vognen, sagde han, at hun endelig ikke måtte kjore for stærkt. Men det første hun kom på Vognen, så tog Hestene til at løbe, så hun næsten ikke kunde blive siddende der. Så snart de kom til deres...
