Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Strueræl er meget kjendte. Det er en skik på egner, om Struer, når der bages, at tage et fad med nogen dej og lægge en ål deri i en kreds, hvilket da sættes ind i ovnen samtidig med b'/ødet, og denne kage skjæres i stykker som en søsterkage og gives den dag folkene til middagsmad.
Når det suser for ens højre øre, taler nogen ondt om én; når det suser for det venstre øre, taler nogen godt om én. Man siger ofte: Har det ikke ringet for dine ører i går? der blev da talt nok om dig. Kjøbeuhavu. A. Olrik.
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Kiiapkagor var store og flade, og vi gjorde mærker i dem med fingrene for at kjende dem. Okaenvad Mikkel-S.
Hjemme fik de aldrig kaffe uden om julen, det var endda i en stor bondegård. Min fader gik over til en boker lige før jul og kjøbte ind, et fjerdingspund bønner og en pægl rum. det var til at traktere fine fremmede med. Der skjænkedes kun eu lille halv dram af rommen, og det nippede de til. Sa kunde det svært forslå. Til kvindemennesker kom de sukker i....
Når kastevinden kommer før bygerne, så vil blæsten hurtig gå over, men kommer de samtidig, vil blæsten blive ved.
da.etk.JAT_01_0_01663
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Mens jeg var lærer i Qrenå, var der en grumme enfoldig kjøbmand, der opnåede den værdighed at blive svensk-norsk vicekonsul. Det er jo ingen stor værdighed, men han skjønnede på det og anskaffede sig med stor bekostning en uniform og en trekantet hat. Nu vilde han have folk til at se hans storhed, og alle byens honoratiores blev indbudte til et stort...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Nar en af de gamle mænd kunde finde en gammel hul bog i skoven, så brændte han sinder der. De lagde ild derind, og så hug de spalter af gamle stovne af halvrådne boge og lagde derind til ilden, og så lod de det brænde så lovn så længe, som de tykte. Når det havde ligget og brændt så længe som en dags tid eller sådan, te det løb i store stykker og blev...
