Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
Helene Johansdatter er født den 12. januar 1822 i Hedegård i Salten, Tern sogn, men var kun tre fjerdingår, da hun flyttede ind til Salten by. Hun blev som voksen kjendt med en karl her fra Hodsager, og de fik så et sted osten for, hvor hun nu er, nemlig i Hallundbæk. Det er en 26, 27 år, siden hun blev blind, og den svaghed fik hun ^ed et...
Vendsysselske skjældsord: Dawwfetter, luurask, gomnielskræer, æbelkræmer, didrik, tingesten, gassikræmer, twæreng, lusker, fløøgab, kråphoi, slasking (i slem si.), griistammes, krysting, mjæærsprækker, moffelbjøn, stapsæk, uteng å skywteng (tone på 1ste stavelse), gallskipper, brætting, grøwam, gusting, klisterm?', fomp, moogpråwst, låptammes,...
Skjel imellem efterhængt og forvedstående kjendeord er åen, der lober fra Salten langsø ud i Mos sø. Imellem et og it: Ry, Vorladegård, Vcstbirk, Underup siger it. Vissing, Addit, Tønning, Træden siger et. Altså grændsen er Gudenå. Syd for åen kaldes Matrup gods.
Der var en skytte på Urup, han var så berømt, for han skød aldrig fejl, ihvad han skød efter. Så var det en dag, hans herre sagde til ham, at han skulde gå ud og skyde en hjort, og det gjorde han jo, han var ude så meget som et kvarters tid og kom så med hjorten. Så sagde herren: Hvordan det kunde være, den sådan havde svedt. det var dog så mærkeligt med...
Min moder fortalte, at den sidste ulv blev skudt i Silkeborg so. Den bed 6 får for hendes fader og nogle kalve og klodde hist og her. Så var de Ajt mænd ude på klapjagt efter den, og de hk den jaget for Salten Langso, men der svømmede den over. Den bed et par kalve der, og så kom de på jagt efter den derovre, og folkene jagede den nu ned efter...
I Salten gik en Hare i en anden Mands Kål. En Kone i Nabolaget var mistænkt for at være en Hegs, og så skød Manden den med en Sølvknap. Andendagen lå den Kone og havde Låret smadderet. Tern S., Vrads H. Jens Kjær, Vrønding.
Man må ikke rende rundt om Kirken og fløjte, for så kommer Fanden. Ligeså hvis man fløjter ind ad Nøglehullet på Kirkedøren om Aftenen. S. Kr. H., Salten. Tern S., Vrads H.
I Nærheden af Skjeldals Huse ned mod Salten Langsø findes et lille Kjær eller en Sump, som kaldes »den døde Mand«. Her skal en Gang være fundet Liget af en Mand, som var bleven slået ihjel og så udplyndret og trådt ned i Dyndet, og derfra stammer så Navnet. Det Mord blev ikke opdaget, og det er da en Selvfølge, at Morderen ikke kunde få Fred i hans Grav,...
Der var Krybskytter i Velling Skov og i Salten Skov. Den ene af dem blev skudt af Bønderne i Salten Skov, og så lavede de et Bål Ild og lagde Liget ved, for de tænkte jo, de andre Skytter vilde nok komme og tage det. Imens sad de rundt omkring Ilden og varmede sig. Så kommer den ene af Krybskytterne ridende, det var vist en Broder til den døde, og han...
På Overgårds Mark i Salten sydvest for Byen findes endnu en enlig Tjørn, der skal have været der fra Pestens Tid, og et lille Stykke derfra var en anden Purr af Tjørn, som a har ryddet. Under dem begge fortaltes at være begravet Mennesker i Pestens Tid. En lille Kjende sydvest for de Tjørne har ligget en Gård. A har brækket Stenbroen op, og der har også...
Ved Siden af Vejen, der går fra Virklund og omad Bødebæk til By, er der et Hul, som kaldes det døde Hul. Her er en Kone med sine to Børn bleven slået ihjel og put ned. Det blev ikke opdaget, hvem der havde gjort det. Men da så Morderen en Tid efter blev greben og overbevist om en anden Forbrydelse, så blev han dømt til at skulle i Viborg Tugthus. Da han...
Her omkring Salten findes hist og her store enligt stående Tjørnebuske. De siges at være plantede i Pestens Tid, hvor Lig var nedgravede, for at man ikke atter skulde grave på disse Steder. Tern S., Vrads H. S. J. Kristensen, Salten.
Min Hustru, der er fra Hjørring-Egnen, havde, mens hun var en lille Pige, en mindre Broder, som lå meget syg. Både hun og Forældrene hørte da en Nat, at det pikkede tre Gange på Ruden som med en Barnehånd, og i samme Time døde Drengen. S. J. Kristensen, Salten Skole.
Min Søster var i Besøg hos en Onkel, som boede ved Salten Skov. En Dag var hun sammen med en Fætter ude i Skoven, og der træffer de en Hugorm, der bed sig i Halen og kom trillende som et lille Hjul. De blev bange for den og løb hjem ad, og den forfulgte dem, men i sidste Øjeblik nåede de at komme inden Døre. Hun var fra Skjørring og boer nu i Kjøbenhavn....
Min Moder, der er født i Nisgård i Salten, fortalte, at mens hun der hjemme gik ude og passede Køerne, så hun en lille Dreng med en rund, spids Lue på og et Par Øjne så store som Tallerkener nede i nogle Elle ved et Kjær, og mens hun stod og så på ham, bissede Køerne. Da fik hun så travlt med dem, og så var han forsvunden. Se, det var en Elledreng. Ane...
302 b. »Plovmand, Plovmand, far min Rag', så skal du få en varm Kag'l« Sådan sagde en Bjærgmand, der var ved at bage. fare: gjøre i Stand. S. Kristensens Hustru, Salten.
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
På Bakbjærg var der en gang en karl, som var fremsynet. En aften, han kom hjem fra Salten, så han, at der holdt en ligskare i den gård, hvor han var som træskokarl. Da han kom ind i stueu, sagde han : «Her kommer snart et lig ud af gården, og følget bliver stort. Det vil blive et voksent menneske, det kunde jeg se på kisten, som blev sat på vognen. Nu...
I en gård i Tern by var det forfærdeligt, som det spøgede. Manden var død, og folk havde allehånde tanker ved dette dødsfald. £t par karle, som lå i karlekammeret om natten, var flere gange i en slem forlegenhed, når midnatstimen slog, og de kunde se, at det var manden, der gik igjen. Somme tider var han i stalden hos hestene, somme tider i nødset hos...
da.etk.DS_02_H_00092
