Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En skrædder her i Nørby digtede selv sin gravskrift, og den lod da sådan: Kristen Hansen, Nørby skrædder, han har syet så mange klæder snart til store og snart til små, dermed han udi graven går, med sin saks og persjærn han sig slænger, han sig ind i Himlen trænger.
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
Den døde får en skilling lagt på hvert øjelåg, en salmebog under hagen og en saks på brystet. Den saks blev lagt sådan, at den dannede et kors. Men så snart liget blev lag! i kiste, så blev saksen taget bort.
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
For mindre end fyrre år siden var det endnu skik i Nordfycn, at når et lig blev jordet, fik det en korslagt saks samt en opslået salmebog, som lå oven på saksen, med sig i ligkisten. Lars Frederiksen. Lig i huset.
Liget skal have en korslagt saks på brystet, og nar det kommer i kisten, et korslagt halmstrå. Jørg. IL
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
Når man spiser hense- eller andevingen, bliver man let (o: flink), men spiser man låret, bliver man tung (o: doven). J. A. Jensen, Balle.
Når en saks falder og bliver stående på spidserne, kan man vente (mange) fremmede. F. L. Gr., A. L. Flid og dovenskab.
Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
Seks fingre på én hånd og rigdom følges altid ad, sagde de gamle. Jeg har kjendt en mand, som havde to tommelfingre på den ene hånd, den ene var mindre end den andeu og kunde ikke bruges til noget, men havde negl og al ting. Manden var rig, og det fik fingrene skyld for at have virket. Chr. W.
Når en pige forste gang malker en ko, efter at den har kjælvet, så tager hun en saks og malker nu imellem de udspilede grene. Lærer Jensen, Snave.
Når man malker gjennem tfjet på en saks, bliver koen ikke stritpattet. 1'. L. .1.
I Rogntved i Ug ilt hørte man for en 70 År siden, at der om Natten blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding, men om Morgenen efter var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Baljer i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik der ude, og Karrene begyndte at flytte...
Min moder, der boede i Jels, havde fået skarn ved en finger en anden juledag, da hun var ude efter torv. Den gang hun kom ind, sagde hun til mig: »Kan du tage det væk, der kem ind ved min negl.« Men a kunde ikke se det. Så gik hun i tre dage, og armen svulmede op, og hånden blev helt sort. Da bedstemoder så kom ind at se til hende, sagde hun: »Hvorfor...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
