Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Birte Marie Nielsdatter er født den fcfo juni 1808 i Nørre-True. Vcbbestrup sogn. 14 år gammel kom hun til Kjær by og tjente så efterhånden i Tørring, i Vestrup tæt ved Albæk, og endelig i Albæk. Nu var hun bleven kjed af at tjene, så meget mere, som hun imidlertid var bWen lokket, Hun sad da for sig selv der i Albæk i 50 år. Hendes datter kom tidlig ud...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Når solen skinnede så længe Kyndelmisse dag. at en rytter kunde sadle sin hest. bliver der ingen krig det år. F. L. Grundtvig.
da.etk.JAT_01_0_00625
Når solen Povls dag skinner så længe, at en rytter kan sadle sin hest, får vi ikke krig det år.
Povls dag (25. januar) skal solen skinne så længe, st. Povl kan sadle sin hest, da vi så ikke får krig det år. Andre mener, at det betyder en god høst. M. Møller.
Når solen skinner Povls dag så længe, at Povl kan sadle hans hest, så bliver det godt for æ får og æ bi det år. Mette Marie Hansdatter, Verst.
Solskin Povls dag, så han kan se at sadle sin hest, . . et smukt forår. L. E. L.
Når solen skinner st. Povls dag så længe, Søren Rytter kan sadle sin hest, kaster det alle julemærkerne. C. Gr.
Vi skal ha' så meget sollys på Povls dag, te Povl kan se at sadle sin hest. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00578
Skinner solen så længe st. Povls dag (9 dage før Kyndelmisse), at en rytter kan sadle sin hest, da får vi et godt år. Th. J., H. T. Nybo, V. Jølby.
da.etk.JAT_01_0_00576
Skinner solen klar på nytårsdag så længe, at man kan sadle en hest, bliver det et godt år. Th. K.
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
I Halk Kirke hænger et Spyd og et Par Sporer. Derom fortælles, at der var en Kadet på Gården Bejerholm, han stod i Kirkedøren en Onsdag Formiddag i Fasten og så en Bonde pløje på Marken. Så ilede han strags hjem, sadlede sin Hest, red op på Marken og stak ham ihjel på Stedet. Ida C. Schmidt, Halk. Halk S., Haderslev Øster A.
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
I Kolby Præstegård boede en Nisse, som var slem til at ride på Præstens Ridehest, når denne stod i Stalden. Når det hændte sig, at Præstens Karl om Natten skulde op at sadle Hesten, traf han undertiden Nissen siddende på dens Ryg, og den var da dækket af Skum over hele Kroppen. Jens Tunbo, Selsinggårde. N. P. Olsen.
Et sted i Lild sogn er en gammel tornebusk, som har forgrenet sig vidt omkring og hæver sig til en anselig højde. Der siges, at vejen her omkring slet ikke er rar at færdes ad om natten, da der blandt andet viser sig en hovedlos kalv for de rejsende. På den plads lå for en del år siden en bondegård, hvor konen var berygtet for en heks. I en anden gård...
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad...
