Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
Vest for Bjerndrup i Stepping Sogn er der et Engdrag, hvor der har ligget et Slot, som kaldtes Torsholt. Det har været omgivet af Grave, og Pladsen for Ladebygningerne er endnu tydelig at kjende. Der gik også en Grav uden om dem, men ikke så dyb som den om Hovedbygningen. Her boede en Gang en Jomfru, som var så rig, at der var ingen Ende på det, og hun...
Justitsråd Neergård til Bjørnemose solgte 1810 Turø Land til samtlige Gård- og Husfæstere således, at hver Mand fik sin Skovpart. Hans Retsind og Godhed skal mindes til de sildigste Slægter. Turø S., Sunds H. Jakob Rasmussen.
da.etk.DSnr_04_0_00222
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
Ældre Folk ved endnu at fortælle om Kosakvinteren, som deres Forfædre oplevede. Man fortæller således, at Kosakkerne havde Næseborene opskårne på deres Heste, for at de bedre kunde holde Strabadserne ud. Fremdeles fortæller man adskilligt om Kosakkernes Hårdforhed i den usædvanlig strænge Vinter.
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
Byen Båring i Asperup Sogn var i ældre Tid omgiven af store, sammenhængende Skove, og der var følgelig kun meget lidt Agerland til Byen. Mændene tog så fat og ryddede Skoven i en Kreds uden om. Således fremkom en bar Ring, og deraf skal Byen have fået Navn. Det er så senere blevet ændret til Båring. Fortalt af Rasmus Hansen, Båring Mark. Asperup S.,...
I den store Stormflod druknede alle Beboerne på Mandø så nær som seks Mænd. De rejste så om til Ogsby og fik deres Koner der, kom så tilbage til Øen og befolkede den igjen. Dette er Grunden til, at Mandøboerne i Klædedragt og i Sprog har en Del til fælles med Ogsbyerne. De bruger således Bojj som Fællesbetegnelse både for Farbroder og Morbroder, altså:...
Hune Sogn er jo meget medtaget af Sandflugt, men der lever Sagn om, at det en Gang har været et stærkt bebygget Sogn. Således skal der i Middelalderen have været syv Gårde, beboede af Adel. Jeg har hørt sige, at der i en eller anden Bog skal stå anført, at der ved Hune Kirke mødte syv adelige Karme. Hune S., Hvetbo H. Chr. Klitgård.
Der har forhen været Indsejling til Ørsted, og derpå tyder endnu flere Stednavne, således Broensdam og Krannisdam. Efter den Gård, der ligger lige ved Broensdam, kaldes Manden Søren ved Broen. Et andet sidt Sted, hvor Indsejlingen har været, kaldes Kalvekjær. Nu er det tilgroet, men for godt en Menneskealder siden, i min Barndom, blev dette Morads anset...
En halv Fjerdingvej sydøst for Gården Skjerum-Hede er en Plet ude på Marken, hvor der intet kan gro, og Årsagen dertil fortælles således: To Mænd fra Vester-Skjerum var ovre i en Gård, der hedder Håbendal, og sad der og blev fulde. Da de gik hjem, blev de enige om, at de vilde drukne dem i Åen, de gik over. Den ene kom også af med Livet, men den anden...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var bleven ødelagt ved Ildebrand, blev Størt-om flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Løkker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Løkken Kopperholt...
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
At forøvrigt Starup er en meget gammel By, er der meget, som tyder på. Der er f. Ex. truffet på Gårdspladser med Brolægning under de nuværende Byggepladser, og efter Bygte blev Byen lagt øde i Svenskekrigen 165960, og flere af Gårdene skal have stået øde i lang Tid efter, således fortælles om P. Bergs Gård dér hvor min Fader blev født , at den hed...
Haven ved Rybjærg er stor og gammel og med mange gamle Træer. Der findes således en gammel Eg, som vist er 3, 400 År gammel. Der findes også nogle gamle Grave, som vist ikke har været Voldgrave, men Fiskeparker. Der er 3 sådanne. Der findes både i Trapperne op til Dørene og liggende uden for, ja endog udenfor Havediget mange tdhugne Kirkesten, der...
Den Gang da Etatsråd Andreas Charles Teilmann byggede Nørholm, anbragte han Forbogstaverne til sit Navn A. C. T. over alt, hvor det kunde passe. Min Bedstefader udtydede disse Bogstaver således: Anders Chusse Tyv.
Ejeren af Rybjærg betaler årlig 10 Tønder Byg til Præsten. Efter gammel Tale er det et Vederlag til ham for at holde FredagsPrædiken på Gården hveranden Fredag fra Mortensdag til Fasten eller Påsken. Der er på Gården en Udbygning til den søndre Side af Stuehuset, og den er til Dels opført af hugne Sten og opmuret på en høj Sokkel af store Kampesten med...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
Den Gang Vonsbæk Kirke skulde opbygges, begyndte man at opføre den i Byen Bæk omtrent midt i Sognet, men alt hvad der blev opført om Dagen, blev om Natten brudt ned og flyttet ned til Skoven. Således vedblev det i længere Tid, så at man omsider måtte opgive Arbejdet, og Kirken kom således til at ligge i en Udkant af Sognet. Auguste Hylling, Vonsbæk....
