Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
138 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: søster
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
da.etk.JAT_06_0_01118
Dernæst kommer søsteren Ane Jensdatter, der er fodt den 12. maj 1830 i Sonderbjærg, Gjellerup sogn. Hun har altid været hjemme hos forældrene og blev ved dem, til de blev puttet ned i kirkegården, og så beholdt hun stedet efter dem. Den 6. juni 1856 blev hun gift med Kristen Svendsen, og de fik da et lille sted i Lund huse nord for byen. Han døde for 4...
da.etk.JAT_06_0_00885
Søstrene Else Pedersdntter, der er fodt den 4. marts 1847, og Ane Dorothea Pedersdatter, født den 29. december 18:51!. er begge på Lundø. Deres fader hed Peder Pedersen og moder Mette Kirstine Jensdatter, som begge var fra øen. Demo- sidste var god til at fortælle, og fra hende har de deres meddelelser og sagn.
da.etk.JAT_06_0_00871
Der var tre jomfruer, der fulgtes ad ud i skoven at plukke æbler. Da de gik hjem, kom de igjennem tre led og skulde give tiende, ved det første gav de de halve æbler og en halv, men intet blev skåret i stykker. Sådan gik det alle tre gange. Da de kom hjem, havde de tre søstre, der skulde hver have et æble, og dem fik de akkurat, så ingen blev tilovers....
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
da.etk.JAT_06_0_00510
Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
da.etk.JAT_06_0_00298
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
da.etk.JAT_06_0_00259
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: “Tor du sidde ene her inde?” For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
da.etk.JAT_06_0_00247
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...
da.etk.JAT_06_0_00107
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. “Hvad er din søsters adresse?”...
da.etk.JAT_06_0_00088
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
da.etk.JAT_05_0_00071
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
da.etk.JAT_05_0_00054
Ravneskrig det betyder lig. To søstre her gik hen ad en vej. Så fløj der en flok ravne op og skreg over dem. “Ja, gid det så måtte blive mig”, sagde den ene, og otte dage efter var hun død. Vinkel.
da.etk.JAT_03_0_01640
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
da.etk.JAT_03_0_00964
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: “Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker”. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
Tager én, som ikke er gift, fløde først og derefter sukker og kommer i sin kaffe eller the, så skal det vare syv år, inden han eller hun bliver gift. lge Asmussen, A. Berg.
da.etk.JAT_03_0_00636
Når en pige fejer gulv, må hun ikke feje gulvskarnet ind til dørtærskelen, så bliver hun ikke gift med en ungkarl. Jens Esbensen, Akkerup.
da.etk.JAT_03_0_00634
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
da.etk.JAT_03_0_00085
Der var to søstre af navnet Bruun. Den ene ved navn Kirstine Bruun, var forlovet med en kapellau på Holmsland, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig aldrig. Hendes gravsten ligger på østre side af Velling kirkegård og er lagt af SOren Ammitsbol, som på den kalder hende soster. Hans egen gravsten ligger tæt ved. Den anden jomfru var...
da.etk.JAT_02_0_00124
3