Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en degn i Ørum, der bed Bøtcher, han var udmærket begavet og en udmærket dygtig lærer, når han vilde passe sin gjerning, men så blev han aldeles fordrukken. En dag han var fuld i kirken, stod han op på den ene stoleryg med det ene ben, og på den anden med det andet og sagde: Kom nu i jere båse, I forbandede hoveder". For dette blev han strags...
Lærer Holm, der var i Agger, stjal ved stranden. En gang stjal han en skjorte, og da han blev anklaget derfor, var han i skjorten. Så blev han afsat fra embedet, men fik siden lov at søge igjen og kom da til Ørum som degn. Siden kom han til Vrensted og døde der. Biskoppen var der en gang på visitats, og han bemærkede: De taler for meget med børnene....
I Vennebjærg levede for nogle år siden en degn, som hed Mariager. Han var lille og spinkel af vægst og levede i ufred med befolkningen. En aftenstund han stod på kirkegården og skulde til at ringe solen ned, kom en af hans værste fjender kjorende forbi. Manden hilste, men som svar anbragte degnen sine hænder for næsen, medens tungen kom skikkelig langt...
Grevens kusk på Rosenholm var kjørende med tom vogn, og så kom han til en husmand, der bad om at kjøie med, den gang han så, at han kjørte stille og altså var ene. Han fik også lov, og de sad nu og snakkede. Så fortalte husmanden, at han havde en søn, der var seminarist. Så kan han søge Hornslet," sagde kusken, vor gamle degn er netop død". Ja, hvis...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Der var to brødre, som ejede en gård, den ene var så meget skikkelig, men den anden var slem til at svire. Det måtte broderen nu ikke godt vide af. Så var den vidtløftige broder en gang i Ålborg og kom sent på hjemvejen. Han var simpelt kjørende, og det gik kun fodgang. Så stod han af, da han kom til Drastrup sige, og gik ved siden af vognen for at varme...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
Min moder tjente hos Peder Severinsen på Gjerild mark. En dag kommer en sømand derind og ser et skrin stå der i stuen. Han spørger da, om de ikke har fundet det skrin nede ved havet. Jo. Hvad der da var i det? Ja, der var ikke andet end en hammer og lidt mere pilleri. De havde jo først troet, der var penge i det, men havde ingen fundet, og nu brugte...
Der kom en hjord kjæltringer til Hedegård i Vinding. Manden hørte om aftenen, da han var ude at give bæsterne, at der var nogen vild ude i marken, og så lukker han hunden ud. Den søger, og så kommer kjæltringerne, og de bliver der. Det gik jo godt nok, og de gjorde ingen fortræd. Men de havde lige godt øjnene med. Da manden siden gik ud igjen til...
Jørgen Frederik i Estvad havde været i tugthuset, og da han var kommen ud, vilde han søge fængselsbestyrelsen om en understøttelse. Han fik en anden rakker, til at skrive ansøgningen for sig. Men deri truede han med, at hvis han ikke fik det, han søgte om, vilde han gjøre en stor ulykke både på bestyrelsen og andre mennesker. Nu vilde han have pastor...
I den tid vi havde acciseboderne i kjøbstæderne. og man skulde give sise af hver en del, der kom ind ad byporten, kom en mand fra Øen (Junghoved sogn) kjørende til Præstø med tom vogn. Bommen var trukken op som sædvanlig om dagen. Han standsede, og portbetjenten kom ud. Han kjendte alle egnens folk og siger: Du har nok ikke noget, som skal sises? ...
A tjente omme i Ose, og der tog betjenten l) Ligesom der i visse enge er røder, dannede af overfaldsvandet, som har udhulet jordsmonnet og der stadig søger til, så de har ondt ved at gro til, således er der i andre enge vældgunger, o: hulninger, som er helt groede til på overfladen og underneden er fulde af mudder. I en sådan hulning sank han ned....
I en skov vest for Åbenrå er en gammel vældig eg, på hvis stamme er fastslået en plade med en plattysk indskrift. Egen bærer navnet Gale Anderses Eg. Herom fortælles følgende: En person, sædvanlig kaldet Gale-Anders, drev et forvovent krybskytteri der på egnen. Skjøndt han flere gange var straffet og advaret, kunde han dog ikke tæmme sin lidenskab. En...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Det var hjemme i Borup præstegård sædvanligt, at pigerne blev gamle i gårde og gifte derfra. Så gjorde min fader deres bryllup. Anden dagen undveg bruden med megen snuhed fra brudestuen, og de unge piger forstak hende da så godt, det var muligt. Den ene gang forte de hende i al hemmelighed ind til nabogårdmandens, hvor fra folkene var med til gildet, og...
Der var store bryllupper i Klovborg, de varede gjærne en tre dage. Den første dag, efter at maden var spist, begyndte bryllupsløjerne. Både brud og brudgom blev klædt om i gammelt tøj, han i kvindeklæder og hun som mandfolk, og så gjemte de dem for hinanden, og gildefolkene hjalp dem hver på sin vis med at skjule og søge. De ledte omkring ved...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
