Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Beboerne på klitterne ved Vesterhavet har upåtvivlelig i ældre tid været nogle slemme knægte. Vore søfolk har endnu sagn om dem. Fra et strandet skib kom en mand halvdød i land, og det var den eneste, der reddedes. En af havgasserne sagde så: A den stakkel, han æ dæn jænnest, dær æ kommen i land, de æ da søwd, han ska løww, gi ham en lille pek å æ yws,...
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Når søfolk taber noget, siger de: Vi skal nok på loftet i nat. Det vil sige: de skulde op at rebe sejl, for da vilde der komme storm.
Søfolk holder heller ikke af at have en præst om bord og bolder ikke af at sejle fra en havn en mandag. II. B.
Søfolk bolder ikke af at have lig ombord, da de sa får storm. Man må ikke fløjte, hår man er til søs, for derved kalder man på stormen, som da også kommer. N. P. Olsen, Selsingg&rde, Samsø.
(bimle søfolk påstår, at jo nærmere nytænding og måneskifte tinder sted tor kl. 12, desto større sandsynlighed er der for stadigt vejr, men i modsat tilfælde (jo længere fra kl. tolv er der udsigt til ondt vejr. A. P., Samsø.
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
I Toftuæs i Alslev var der for omtrent 60 år siden en gård, hvor der viste sig en ild, der flammede over mønningen som et lagen, men folkene i gården vidste ikke af det at sige, kun de uden for værende kunde se det. Når børnene blev gifte og kom til andre gårde, kom ilden også der. Min moder, som også var derfra, var en gang ude at hjælpe til ved et...
Der boede en gammel Kone, der hed Krag-Ane, neden for vor Mark nede ved Bækken, og de sagde, hun kunde hegse, det var nu så meget en forfærdelig en til det. Hun gik en Gang fra Vejle og havde meget at bære på, og da kommer hun til en Mand, der hed Kristen Jakobsen i Vinding Hule og bad ham, om han vilde ikke bære lidt af det for hende. »Nej, a har ondt...
I min Drengetid var der mange dygtige Søfolk i Hansted, og når det var Vestenstorm, vågede de Nat og Dag for at være til Rede, når nogen strandede. En Gang kom et stort engelsk Skib, der var ladet med Tælle, og det standsede på den yderste Revle. Folk kunde ikke komme ud til dem, og det så galt ud. Så var der en Mand, der hed Jens Jul, han var en kraftig...
23de April 1854 strandede et tysk Skib ved Øgsenhaverne. Vi var nede at plante Pile i dejligt Vejr, men om Natten blev der et forrygende Sne- og Stormvejr med Østenvind. Søfolkene kom fra Heiligenhafen med Mursten og lybske Pølser. Der var 6 i alt, og de 5 druknede. Styrmanden blev reddet, men var nær frussen ihjel, og han blev tvungen til at gå for at...
Der kom så mange Hestekjøbere til Asdal, men aldrig nogen kom levende derfra. Det var i det Lag denher Karl Pølse og Fru Ingeborg var der. Når Prangerne loserede der om Natten, så fik de dem til at spasere hen over en Vippefælde, og så vippede de ned og druknede der neden under. Min Kone har set Kjælderen flere Gange, som de kom ned i. Der var to Tårne,...
Det har været Skikken her på Falster, at Ungdommen holdt Ungdomsgilde hver Løverdag Aften. En sådan Aften holdt de da Gilde i Lungholm og havde en Musikanter, og de dandsede, til det blev lyst Søndag Morgen. Så blev de enige om at gå ud til Stranden på en Høj, og de havde Drikkevarer med. Så dandsede de der igjen i Søndag Morgenstunden. Lige ud for Højen...
Nykirkes Tårn har været meget højere, end det nu er, man siger endogså, at der en Gang skal være taget 30 Alen af det. Det var den Gang Sømærke, og de kunde se at sejle efter det på Vesterhavet. Når de så det Tårn, så vidste Søfolkene, hvor de var. O. Nykirke S., Norvang H. Anton Klavsen, Givskud.
Jannerup Kirke skal have været så ringe, at den var tækket med Lyng, og de kaldte den den fattige Kirke i Ty. Herremanden på Rostrup havde en Flok Stude, der gik uden for Kirkegårdsdiget, og så siger han, at den første Stud, der gik ud af Flokken og hen imod Diget, vilde han give til Kirken. Da går den allerbedste Stud ud af Flokken og der hen imod. Over...
Der var en Mand på Kjørup, der tog sig for at bygge en Kirke, og den blev så stor, og Tårnet var så højt, at det var Skyld i, at Søfolkene sejlede på Grund, for de troede, det var Spiret af en Kjøbstadkirke. Den første Gang der var Tjeneste i den Kirke, og der blev ringet med Klokkerne, da sprængte de hele Muren. Den sidste Person, der er bleven døbt i...
To Matroser og en Skibsdreng sad i Masten og blev overdænget af Søer. Deres Skib var nemlig forlist, og for at frelse Livet så længe som muligt var de klatrede derop. Da hører Matroserne, at Drengen giver sig til at tale med sin Moder der hjemme. Så siger den gamle Matros: »Nu døer han, for nu taler han med sin Moder.« I det samme blev han skyllet væk....
