Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man finder det første lærkeæg om foråret, skal man drikke det, så bliver man god til at synge. Lærer Søe, G.
Henne i en gård i Fabjærg var nogle drenge, der en tid om sommeren badede dem i en mærgelgrav tæt ved gården. De må da være blevne stukne af hingæster (o: hestebremser) for de fik vårbylde ligesom køerne til næste forår. Søe, Gudum.
St Peders dag da parres faglene. Før lever de i flokke, men fra den tid lever de parvis. Lærer Søe, Gudum.
En mand i Møborg satte et neg ud til et hnshjørne Kjørmis dag, og når det så blæste sa stærkt, at det kunde blæse det om, var han godt tilfreds. Han havde en karl en gang, der gjorde ham den tjeneste at rive det om for ham. Søe, Guduin.
Når det sætter tordenen ud i Vesterhavet, påstår de gamle, at den kommer igjen inden (eller om) tre dage. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.JAT_01_0_00442
En bornholmsk lærer var en ivrig fisker. Så en dag i sommertiden var han også ude, men det blev vestenvind, og han kunde ikke komme i land. Det var nu meget uheldigt, da han skulde i kirken til et bryllup. Efter den største anstrængelse nåede han dog at komme i land og kommer op til kirken, hvor præsten og brudefølget var komne og stod og ventede på ham....
En præst i Gjørding red til kirkerne, og degnen gjorde ligeså, han var nemlig kirkesanger til alle tre kirker og skulde altså samme vej som præsten. De fulgtes tit ad, men somme tider kunde de ikke forliges, og så vilde præsten ride fra ham. Degnen skulde jo være der lige så tidlig som han, og så red de om kap, og menigheden kunde stå ved kirken og se...
Der var en lærer i Gudum, som hed Bærteisen, han var så slem til at slå. Der var især én dreng, han var så forfærdelig til at rykke i håret. Så klippede han det snært af, så læreren ikke kunde få fat i det. Men nu blev det galt med ørerne. Så smurte drengen dem ind i svinefedt, og nu kunde læreren ikke holde ved dem. Lærer Søe, Gudum.
I Sivbæk holdt de kjørmis aften noget hellig, det var julens ende. Da fik vi varm mad. Børnene havde jo pebernødder at spille om i julen, og det gjaldt da om at gjemme dem til kjørmis, for dem, der ingen pebernødder havde, de skulde gjennem æ skorsten. I en af gårdene spillede de kort den aften, men så snart fastetiden kom, blev det ikke tilladt. Konen...
Det var skik på Bornholm for en del år siden at lægge julehalm. Juleaften, når de havde spist og drukket og sunget, satte de en rigtig god varme i kakkelovnen, tog noget langhalm ind i stuen og bredte ud på gulvet, og der lå så hele selskabet og sov julenat. Lærer Søe, Gudum.
Alle karle i Hillerslev og de omliggende sogne samledes fastelavns mandag eller tirsdag og onsdag. De mødte til hest ved den gård, som ballet skulde være. Så blev der ringriden, og den, der fik de fleste ringe i et vist antal ridt, han var konge. Så red han bort og blev pyntet og majet ud. Dernæst red han rundt om til gårdene i nærheden og fik...
Der var en stærk mand ovre på Fyen, han troede jo, han var den stærkeste mand, der var i æ land. Men så hørte han, at der var en anden stærk mand i Favsing, og kom i tanker om, at han vilde ned og stifte bekjendtskab med ham. Han kommer også til en mand. der gik og pløjede, og så siger han: "Hvor er det, den stærke mand i Favsing bor." Så går han hen og...
V. Birkedal kom ind i en Kro og vilde være om Natten. Værten svarede, at det var meget uheldigt, for alle Værelser var optagne så nær som et, hvor det spøgte. Ja, han vilde da være der alligevel, og så blev Værelset ham anvist. Da han havde ligget lidt, kunde han mærke, at der var ligesom et Hoved, der lå og vikkede på Dynen. Men så sagde han, det skulde...
I Oddeshede, en Gård, der ligger en Mils Vej norden for Tisted, blev for nogle År siden en Tønde 01 gravet ned i Jorden, fordi der var en Basilisk i den. Man kunde høre den slå der inde. Ingen tør nemlig åbne en sådan Tønde, da den første, som ser Dyret, skal dø. ' Lærer J. Søe, Gudum.
I Overgård i Kjelstrup brugte Ellefolkene Beboernes Sager, Bryggers- og Bageredskaber, om Natten. Lærer J. Søe, Gudum. 2*
Når smeden har skoet en hest, spytter han i foden, inden han slipper den. Lærer Søe, Gudum.
Min moder fortalte om min faders moder, at hun kunde hekse lidt. Der var en gang nogle fremmede der hjemme i gården, og de var ude at se på kreaturerne. Så havde de også trukket en hest ud, men da de vilde have den tilbage til stalden, var det ikke muligt at trække den ind. Så siger bedstefader: »Ja, når de kvindfolk der henne går ind, så skal vi nok få...
Når pigerne spinder f. eks. hor, og de får totten af rokken, den forste, der så kommer ind, han er deres mand, indtil de får spundet af igjen, så får de en ny mand. Den mand, de fik, når den sidste ten om foråret var bleven spundet, var deres sommermand, altså for hele sommeren. Det gjaldt da om at få en pæn mand. Sådan var skikken i Gudum. Lærer Søe,...
Når visker i træsko skal skiftes, spyttes der tre gange på dem, og så smides de gamle væk. 84243. Lærer Søe, Gudum.
Græsset, der er groet på tre mands skjel, har særlige overnaturlige egenskaber til at hekse med. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.DS_07_0_00749
