Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
214 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sætte
Den, der her binder det sidste rugneg, far rugstodderen, det sidste bygneg bygstodderen, det sidste bavrenog huvrepiggen. Den, der i Vardeegnen hk det sidste neg, Når der sattes korn sammen, tik enkemanden. Lærer Lauritsen, Sulsted.
da.etk.JAT_01_0_00266
Kaifro skal såes i Dimmelng-, og planterne sættes mil Urban i tider.
da.etk.JAT_01_0_00191
Kartofler skal sættes i månens nedgang. Ærter såes ligeledes i dens nedgang.
Kom må ikke sættes i stob, medens der såes i aireren, for begynder det korn, som sået er, og det, i stobet står, på én tid tillige at gro, vil gjærne ét slags deraf mislykkes. ,T. B.
da.etk.JAT_01_0_00109
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved...
da.etk.JAT_01_0_00024
Den, som stjæler denne bog, han skal sættes i en krog, han skal pines som en mus, han skal puttes i det røde hus. E. T. K.
da.etk.JAH_06_0_00962
For omtrent hundrede år siden strandede et russisk krigsskib udfor Bovbjerg, og de fleste af mandskabet blev frelste, deriblandt en russisk prins. De gik så med landevejen til Struer fra det sted, hvor de var strandede. På vejen gjennem Nørre-Kissum kom de forbi kirken, og den gang var tårnet så højt, at det tjente som sømærke. Men kort efter faldt der...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
da.etk.JAH_05_0_00524
To bagerdrenge kom i klammeri; den ene tog da en biaspind (en lille tør pind, som bruges til at lyse ind i ovnen med) og kastede den anden i hovedet og var sa uheldig at ramme ham i tindingen, så han styrtede død om med det samme. De var ene i bageriet. Drabsmanden begravede den dræbte i standgraven (en fordybning lige foran bagerovnen, hvor bageren...
En mand ved navn Per, der skal have boet i en gård osten for Ullits præstegård, kjørte til Rold skov efter hjul, og da han så kom tilbage igjen, så bandt han øgene ved vognen i Nyrup by i Qislum sogn, og så gik han ind i en mands lade og hængte sig. Det blev opdaget, hvor han var fra, og han blev da befordret til hans bopæl. Nu blev han jo sat i kiste,...
da.etk.JAH_05_0_00329
Der er et nidderbo i ethvert menneske. Sa var der en karl her fra egnen — de gamle her i byen har fortalt det — han kunde ikke holde sig ren, han søgte sa til doktor Bredenfeld på Frisenborg om rad. Han ordrede. at karlen skulde en dag, når det var den hårdeste frost, sættes helt nøgen op i et værelse og sidde der et par timer, indtil han var helt...
da.etk.JAH_05_0_00198
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
da.etk.JAH_04_0_00453
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Katten fik sin nadver lille-juleaften. Grød sattes ud i nødset til nissen store-juleaften. Juleaften har det været skik at ride om i nabolaget. To karle, malede og udstafferede i hovedet, vendte deres bagdele sammen, og en tredje satte sig op at ride pa dem, som i “Holbergs julestue”. I Als sogn dreves der store løjer om stafensmorgen. Karlene havde knap...
da.etk.JAH_04_0_00300
Når de fik kisten læsset på ligvognen, sattes et par neg ned ved kistens sider, at den kunde stå fast. Når de så kom til kirken, tog de lige en lok ud af hvert neg og smed på jorden, de gik til hver sin side af vognen og gjorde det. Det var, for at liget ikke skulde ga igjen. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.JAH_04_0_00271
Fra gammel tid har der på Sejrø været 31 gårde, og da marts har 31 dage. har hver mand sin dag. Februar bliver uddelt til konerne, men to af dem holder ingen dag, og én kun, når det er skudår. Bliver en gård delt, beholder den, der bliver i den gamle gård, formiddagen, og den på udlodden får eftermiddagen. Bet er en ære at have smukt vejr på sin dag....
“Igang” og “afgang” er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Manden skjælder ud på sin kone, idet hun kommer hjem: Kommer du no 1, hur hår du væt hænn 2 ? Du løver iruæld 3 å 4 beste/er et 5 får æ foe 6. Guj naà mæ 7, om a 8 ret læring 9 skal beballd dæ 10, men bi du te i mån 11, a ska sla dæ 12, te du ska skiid 13, te du ska kryyv fa mi fædder 14, a du vel fåbyy mæ 15 à go te krowers 16 æ drek 17, a du gor sjæl i...
da.etk.JAH_03_0_00437
Der var en mand og en kone, de kunde ikke komme til rette, for konen gik for meget i byen, og slem var hun også til flasken. Så var det en dag, da hun kommer hjem fra hendes bytur, og da var han ikke god og gav noget af munden. Men nu stod han lige inde i fårehuset og lagde tøjrene på fårene — de havde akkurat tyve - og så talte han dem i det samme for...
da.etk.JAH_03_0_00436
3