Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
Der kom jævnlig en Hare løbende hen til en Gård i Nørre Bork. En Dag, da Køerne havde lagt sig på Marken, lidt før de skulde flyttes, da sprang Haren hen over tre af dem. Alle de tre Køer kastede Kalvene kort Tid efter. Undertiden kom den helt hen til Gården og keg ind ad Stalddøren. Så sagde Manden til Karlen en Morgen: »Nu kan du vente med at gjøre...
Fremmede skal ryste smørret af sig, når de kommer ind et sted, hvor der kjærnes. Særlig heldigt er det, når vedkommende først har gået over et markskjel. Går den fremmede uden at ryste smørret fra sig, er det meget vanskeligt at kjærne smør, om det forøvrigt så lader sig gjøre. Tåniug.
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
På en hjemrejse fra Tunø i december 1877 blev jeg vidne til en mærkelig fremfærd. Jollen havde fået fuldstændig nye sejl over sig, og da de var satte og trukne og strækkede for at stå rigtig smukt, spyttede folkene ind i dem tre gange, sigende : »Så i Guds navn, stå nu støt både i storm og stille.« Det var påfaldende at se de folk, der ellers og særlig i...
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
I Brøndum enge findes en hellig kilde, der kaldes Starbxk kilde. Dens vand har været brugt som lægemiddel for alle mulige sygdomme, ja, det bruges nok af og til endnu. Tidligere har de syge især valfartet til den st. Hans aften, da de troede, dens kraft var særlig stor på den aften. Samme kilde har også været samlingsplads for heksene, og flere...
I en helt ny Bondegård i Longeise blev der pludselig et Spektakel i hele Huset og hamret og slået på Loft og Gulv og Panel og kort sagt alt Træværk. Så opdagede de, at Spektaklet var alle Steder, hvor en af Tjenestepigerne opholdt sig, det fulgte hende, og når hun var ude, så var det stille, men var hun inde, så hamrede det, og var hun i Kjælderen, så...
En mand lå syg og havde været det i lang tid, han kunde ikke røre et lem, uden at det stak og prak. Så havde han en lille pige, der gik i skole. Hun havde lagt mærke til, at ét af de andre skolebørn, en lille nabopige, havde ærende op på kirkegården hver aften, når de gik fra skolen. Ved at kige over kirkegårdsdiget bavde hun så set, at den anden pige...
Det traf sig ved en udflyttergård til Nimtojt, at harerne var så slemme ved deres kål i haven. Navnlig var der en stor hare, som de særlig lagde mærke til. Den kom der hver eneste aften, og der var udsigt til, at alle deres kål skulde fortæres. Det var de kjede af, og mandens søn, som var en dygtig skytte, besluttede at skyde den. Når han lagde an, satte...
Bovbjærg ved Lemvig ligger i Ferring sogn. Sti andlenet dér ejedes i ældre tider af herremanden på Ryssensten, det var jo derfor til hans fordel, når skibene strandede der. En gang strandede der en Nordmand, men hans skib var ikke dårligere, end at det kunde sættes ud igjen. Han bad herremanden om at låne ham folk til at hjælpe ti! med at få skibet ud,...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
Da jeg for en 30 År siden var Lærer i Bislev, boede der i mit Skoledistrikt en gammel Smed, der var klog og særlig dygtig til at læse over gale Tænd. Jeg fik så en Gang en slem Tandpine, og da der var langt til Læge, fik jeg det Råd at lade Smeden læse over dem. Altså gik jeg derhen en Aften efter Solens Nedgang. Han var forst lidt mistænkelig, men blev...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
