Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
I Sechers tid havde de en vægter på Skårupgård, og han skulde gå rundt om gården hele natten med en morgenstjærne. Så en aften, det var brandmorkt, kunde han høre noget, der puslede foran ham. Hvem er der? råbte han. Nej, intet svar. Hvem er det? Nej. Du skal sæjj mæ, hvæm de er, hejsen jawer a morgenstjærnen i dig. Nej, intet svar. Så jager han...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Æ sku hællseu jær fræ Tøg-er Yysappæ/ses Tø^er å Stower-Pæ/ses Lawrisens Kjæjjsten, om I wil et wæjj så goive å kom hæ ne/er o sønnde måår å fo en bi ust å brø å så føles mæj te kjærrk å høør en dæjjle broowils sød, å så føles mæj hjæw ijæn fræ kjærrk å fø en skiiful te jær ojen, å så hå di Døwwlen regejer mæ s få mæ, te æ sku sæjj ed te-^'ær, at I mot...
På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
Der boede en Gang en Mand på Frisenvold, der kaldtes Henrik Sæjj. Han gik igjen og blev manet af en Præst. Der blev tændt syv Lys der inde og sat et Lys over Døren. Præsten lod ham høre, at når det så ham, før han så det, så kunde han ikke stå imod længere. Han blev manet ned ude i Skoven, og en Pæl blev dreven ned gjennem ham. S. L. Høeg, Voidum. Ørum...
I gamle Dage betalte Fjandboerne Bropenge, hver Gang de skulde kjøre over den store Bro ind til Skive. Folkene i Salling og Fur betalte derimod med en fast Kj endelse i Byg. Bromandens Hus ligger der endnu østen for Skomager Eriksens. En Kjøbmand havde Monopol på Broafgiften. Så hændte det en Dag, der kom en Furbo kj ørende ned til Broen, og han kjørte...
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
Dær åp we Hjørring ær i Høw, di kalder Kloonhøw. I gammel Dåw bue dær en Dråg i dæj Høw, å dæj lo å ruuge øwer en stuer Kåbbertjiist mæ i swær stuer Skat i. Falk west nåk å å sæjj, dede Drågen hon wa dær, mæn dæ skul tøl Brøer te å ta Tjiisten frå hir, hællens wa dær een ku ta hir. Ændelig omsier wa dær så i Maj, dæ fæk tøl Sænner, å da di grue te, så...
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende: »En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tormn; og der kom så en lille dreng...
Der var en død mand, der red med sin kjæreste men hun var levende og sad hos ham på hesten. Så siger han: »Månen skinner blank, og den døde mand rider rank, æ du et ræd, lille Maren!» Hun svarede: «Nej, hverken er a ræd, heller ikke har a været ræd, hvi skulde a så være ræd for dig.» Det spørgsmål gav han hende tre gange i alt, og hun kom hver gang med...
Dæ war en mand, han haj wot i Rais (Randers), da han så kjoo hen a væjen om awtenen å vild' hjem, så tøt han, dæ kam nååd ebag ætte woenen å såå: "Næe 'u komme hjæm, så ka 'u helsen mi søster å sæjj, dedde Hikke fræ Hakke æ døj." No, dengang manden war så kommen hjæm, å di sad å fæk dje nætter, så seje han: "A véd aldrig, hwa de war, a høor ijawten; de...
