Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Søndersø på Fyen levede for mange år siden en kone, der hed Maren, men almindelig blev hun kaldt Heksen, da folk mente, hun kunde gjøre overnaturlige kunster. Når man lod hende være i fred, gjorde hun sjælden ondt, men var der nogen, der drillede hende eller ellers voldte hende fortræd, hævnede hun sig altid. Der fortælles således om en pige, hvis...
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
Høstkarlen skal stryge (hvette) leen som sædvanlig, glemmer han ilet. rider heksene pa den om natten. " Noidfyen. 261 og 2G2. A. E. Jakobsen.
Jeg havde en ko, som var bleven halt. Så siger en mand til mig: »Gå hen til Knud Ostergård, han kan stryge det i lave. Men tov ikke med det, for lige så mange dage det varer, inden han kommer til det, lige så længe vil det vare, inden koen kommer sig.« Jeg ventede dog i fire dage, inden jeg sendte bud efter manden. Han kom og strøg på det, og jeg lagde...
En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
Der boede en Kone, som de kaldte Ane Daniels, i en Mose i Flakkebjærg i et Lejehus, og hun kunde hegse. Hun var bleven vred på Ejeren og havde en Dag bestemt sig til at strø noget på Vejen for ham, som han skulde komme over. Det var nemlig den Dag, han skulde ned og hente Lejen, for da vidste hun jo, han kom. Om Formiddagen den samme Dag, da kom en Kone,...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
Der boede en mand i Balle, som hed Grejs-Niels, han havde stjålet et sølvbæger i Sejliug. Manden, som bægeret var stjålet fra, gik da til Gjødvad til den berømte heksemester PræstJens for af ham at få at vide, hvem tyven var. Men Præst-Jens sagde: »Nej, det vil a mænd et sæj dæ, men nu kan du gå hjem, og i aften, når det begynder at blive mørkt, skal...
Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
Der var en mand nede fra Kirke Torup sogn i Vendsyssel, og han kaldtes Kræn Kirke-Torup, han fortalte mig for over 40 år siden følgende tildragelse: Der lå to bondegårde lige ved siden af hinanden, og i den ene lå manden syg og havde ligget i tre år. De søgte alle de råd, de kunde høre og spørge, men ingen af dem hjalp. Han led frygtelig og havde hverken...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
Der var en gammel kone, der endte hendes dage i Tostrup fattighus, men boede før i ét af de huse her ude i heden, de nu kalder Sverig, fordi der har boet nogle Svenskere der. Hun hed Ann Bilidt og gik omkring og tiggede og bad om en almisse. Så kom hun til Hørup i Bjerregrav en eftermiddag, da der den samme dag var eksamen i skolen. Den gang havde vi en...
