Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I nærheden af Humble kirke (der ligger V/2 mil syd for Rudkjøbing) findes på den flade mark en meget stor stensætning, hvorom sagnet mælder, at der skal oldtidskongen Humble være begravet, og at byen Humble skal have sit navn efter ham. Om denne store stensætning vil sagnet vide, at der skal være nedlagt ved kong Humbles lig en uhyre stor guldkjæde, der...
da.etk.DS_04_0_00046
Den store klokke i Kirke-Helsinge kirke skal være bekostet støbt af en ung, meget rig og fornem dame. Onde tunger havde udspredt et vanærende rygte om hendes sædelige forhold, og for at gjendrive dette besluttede hun at lade støbe en klokke til Helsinge kirke, som i forhold til sin renhed i klang skulde vidne om hendes renhed og uskyld i sæder. Hun bad...
I min fødeegn var der en gammel kone, som kunde se forud. Så skete det, at der døde en mand der i nærheden. Konen kom til at tale med en mand derom, og hun sagde til ham : «Du skal få en hvid hest for, den dag den dede skal jordes.» Det uægtede han og sagde: «Jeg har ingen hvide heste, så det vil ikke sæde for dig.» Men konen sagde jo, og «du skal komme...
I Borbjærg var der en dreng, der var så skåers. Da han var bleven konfirmeret, blev han liciteret hen, for ingen kunde snart styre ham. Så skulde han gå op til kirken for hans husbond med et brev til degnen, og på vejen går han ind i Skrave kro. Der var mange folk til stede, og hans husbond var der også. Da han nu kommer ind, siger han: «Hvad, er du her?...
Gamle Lars fra Fædsted var i Hygum, og da han så vilde til at hjem ad om aftenen og var kommen lidt vest for Hygum kirke, hører han, der kommer en vogn kjørende æbag efter. Så gik han lidt til side, og mærkede da, at der var Mere vogne. Han bliver standende, til den sidste vogn kommer, og så siger han : «A kunde vel ikke komme op at kjøre til Fædsted ?»...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Vi havde en tærsker på Testrup i Kairup sogn, han kunde se noget. Han sad en aften ude på møddingen. «Jakob!» råber han i det samme ind i stalden til mig, hvor a gik og fodrede. «Hvad er det, kan du ikke blive forløst, skal a hente kniven? «Jakob, du får fremmede. «Ja, hvem fremmede skal a vel have ud på aftenen,» siger a, «vi skal jo i vor seng. ...
En mand fra Store-Lime, Norup sogn, fortæller: En aften kom jeg noget sildig hjem. Ligesom jeg var kommen i seng, hørte jeg, det begyndte at banke oppe i storstue^. Det var, ligesom når man slår som i. Jeg kunde jo nu ikke forstå, hvad det skulde betyde. Men så en tid efter døde min fader, som tik aftægt ved os. Nu havde vi mange rotter, og vi var da...
Der var noget, de kaldte Gammel-Ha rreballe, det var der, Havreballegård, kom til at ligge. Hvem som kom der forbi sådan ved aftenstide, skulde være varsom med ikke at komme til at ride på en hovedlos kalv derfra og ind til Horndrnp. Den, der vilde uudgå det, skulde vende den indre side ud af sin lue, og var det et fruentimmer, skulde bun vende sit...
A har hørt et liglam bræge lige for min bedstefaders død. A var kommen i seng om aftenen, og han stod ved siden af og strøg sime. Så hørte a lammet bræge udeu for. A siger det. Han svarte: «Det er ikke sandt, læg dig nu til at sove, du véd jo, vi har ingen lam.> Et lille korn efter brægte det igjen, og a sagde det atter. «Det er noget sært pjat, det...
I året 1503 skal Jens Christoffersen, kannik ved Domkirken i Ribe, være rejst fra Viborg til Randers og have fundet i en dal, Grdndal, en indskrift om tilkommende ting, fremstillet med kobberbogstaver på en sten: Kirker skal blive til fangetårne; skalke skal trives, og ældinge fordrives, Danske skal blive ugjæve og fange tyske herrer og sæder, herremænd...
For over tredive år siden var der en degn i Hesselager ved navn Holck, og han var frimurer. Han havde kjobt et hus i byen, det ligger lige ved kirkegården, og dette skjænkede han til præsteenke-sæde for madam Bendixsen. Nu var det en gang, at hun holdt sin fodselsdag og havde indbudt degnen med flere. De morede sig godt i hendes ny bolig, og forend de...
I Lindeskoren ligger en temmelig stor sten med en hulning i overfladen som af et sæde; det er mærke af, at skovfruen eller ellefruen, hvad hun nu er, plejer at sidde der. I Hallerup skov er en lignende sten, der har «Mallemusse|| grete» sit sæde; ja, lige i de sidste år, har en gammel kone fra Tjareby set hende sidde der, når det blev lidt silde om...
En fornuftig og agtet gårdmand i Rbjle havde en gang mødt troldfolket. Det var en nat i krigsåret 1848, at han var i ægt med en gammel oberst. Da de nærmede sig de berygtede Dandsehøje på Bubbeyàrds mark mellem Odense og Middelfart, satte obersten sig hen på det forreste sæde ved kusken. Det var bælmorkt, og bonden mærkede, at obersten trak sin sabel,...