Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Der har en gang været en ejer af min fødegård Skrumsager i Sønder-Bork, som var ret et slemt skarn, de kaldte barn "den røde ridder". En dag, hans hovbonder ikke kunde bestille nok for ham ude på markerne, blev han så gal, at æ galle (o: galheden) slog i hovedet på ham, og han måtte have en af pigerne, der gik og tog op, til at sætte sig ned, for at han...
Hovbønderne tog det gjærne meget let med hovarbejdet. I høbjærgningstiden sagde det ikke noget for at skyde en høstak ud i åen, når ladefogden ikke så det. Så var man da fri for at kjøre den hjem til gården. Det sædekorn, der blev dem leveret, kunde de godt kaste noget ned af i et hul, for at der ikke skulde blive så meget at hoste. Det blev jo dem selv,...
Det var en gang Frederik den Fjerde gjorde en rejse om i Jylland, og sa kom han med vejen fra Lina efter Skanderborg. Pa Tulstrup mark stod hjorden ved vejen og så på dem. Da giver kongens adjutant sig sa hjærtelig til at le, idet de nu drog forbi ham. Så vilde kongen have at vide, hvad han lo ad. Ja, det vilde han da ikke sige. Men det matte jo ud, te...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Der var en gammel Kone her på Øen, der kaldtes Pistolen, hun kunde hekse og gik for at være en klog Kone. Hun gik også omkring og rensede Folks Mælkekar, når de ikke kunde få Smør, og så hjalp det. Når hun smed et Halmstrå på Kjærnen og sagde: »Nu får I ingen Smør i Dag,« så holdt de strags op at kjærne, for så vidste de, at det nok skulde sæde, hvad hun...
Min Kone er også bleven spået af Lars Jensen her i Vejle. Det var nu den Gang, hun var Pige. Han spåede hende, at hun skulde blive gift, men han kunde ikke blive klog på, hvad det var for en én, hun skulde have. Det så så sært ud for ham, det var snart en af alle Slags Kulører. Det kom for Resten til at sæde, for hun blev jo gift med en Farver. Farver...
Møllebygger Johan Frederik i Davgård var mere end almindelig klog. Jeg arbejdede den Gang hos hans Svigersøn, og så sad vi der en Aften og spillede Kort ved Bordet, men Johan Frederik sad på en Stol henne ved Kakkelovnen. Vi sad jo og snakkede lidl iblandt, og så sagde vi til ham, om han ikke kunde vise os et udenlandsk Dyr. Dertil svarte han: »Kan et...
Jeg var i Kjøbenhavn og var Opsynskone i Fængselet på Kristianshavn. Hver Aften gik jeg mig så en lille Tur over Knippelsbro op imod Kristiansborg Slot. Så en Aften ser jeg henne langs med Gammelstrand to hvidskimlede Heste komme for en Karet, og det så ud, som den var overlæsset, for Fjedrene klappede sammen, og Hestene de dampede og stod ligesom i...
Karen Vævekone og Karen Nykone havde en Dag i Host været oppe ved Thomas Povl på Snede Mark at tage op, og så fulgtes de ad hjem. Den ene Kone var fra Nærheden af Snede-Mosen, og den anden boede lidt østen for. Da hørte de nogle forfærdelige Skrig, men de kunde ikke skjonne, om det var ude i Mosen eller i Kratbankerne oven for, for det svarte så igjen....
For mange År siden levede på Gården Volslrup i Hormesled en Mand, der var meget agtet, og som ved flere Lejligheder havde gjort Sognet store Tjenester, så vel som Sognefoged som i sit Forhold til Høgholts Ejere. Han har fortalt meget om, hvordan Sognets Gårdmænd efter endt Gudstjeneste forsamledes i Vestre-Annexgård for at svire og spille Kort...
I Efterårstiden, når min Fader stod og tarsk til Sæderug, kunde han om Morgenen stå og se et Lys ved Åen lige i Skjellet imellem Plovslund, Lille-Almstok og Grene. Han så det flere Gange og vidste jo, det måtte betyde noget. Så blev der en Mand henne sådan tidlig i Foråret. Det var hårdt Vejr den Aften, og han var gået vild. »Ham skal a snart finde,«...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
Der var en gammel Mand, han var så gudfrygtig og gik til Kirke hver Søndag. Men han havde så langt til Kirken, te han skulde gå om Løverdagen, for ellers kunde han ikke komme der tidlig nok om Søndagen. Men så blev han så gammel, te han kunde ikke orke at gå så langt, og så gik han ude på hans Mark en Dag og gik og sørgede over det. Så kom der en til ham...
Thomas Agerholm var Snedker og synsk, men ellers en lidt vidtløftig omvankende Person. Han kom en Gang ind til Niels Jakobsen, der boede, hvor nu Breum Alderdomshjem er. Til ham sagde Thomas: »Ja, nu sidder du her, men for ikke lang Tid siden, da lob du på Kloster Mark efter din Hat.« Thomas havde nemlig kort for set en Ligskare, og den var Niels...
Seemgård i Seem Sogn såes i længere Tid i Forbrand, og Folk rendte efter det. En Aften så' nogle Folk, der kom ud af Skallebæk Kro, hvordan Ilden brændte, og så rendte de. Da de kom sådan halvvejs, kom de ind i Røgen, og de havde endda Vejret på Hyggen. Så er der en af dem, der siger: »Dether det sæder ikke, for nu kan vi lugte Rogen, og Vejret er endda...
Lige før Herregården Åbjærg brændte, lå jeg i tre Nætter i Træk og tumlede med en stor Ildebrand, der forekom mig at være i Uglkjær. Men jeg så, at Stuehuset blev stående, det var kun Udhusene, der brændte. I Morgenstunden den sidste Nat kom en Mand til Vinduet og sagde: »Åbjærg brænder.« »Det er da kun Udhusene,« siger jeg. »Ja, Stuehuset er ikke...
