Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 910 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
At fordrive foster. Mollepeg, grøn sæbe, pulveriseret sevenbom, det drikkes med vand, hvori lavrbær er kogt ofte 3 [gange] daglig. P. Hansen.
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
En fattig mand, der hed Jens Tambur, kom til Peder Knak i Logtofte ban var nabo til ham, der hængte sig og vilde kjobe noget smør af ham, men han vilde ikke sælge ham noget, Så tog han smørret fra dem, så de ikke kunde få smør af fløden. De plejede at få 12 pund i hver kjærning, men nu fik de slet ikke noget. Det var jo galt, og de vidste ikke, kvad...
For 50 år siden var vandhusene meget sjældne på landet, selv i kroerne fandtes de sjælden, og alt forrettedes under åben himmel. Kejsende damer blev af krokonen enten fort ud i bryggerset eller op i et gjæstekammer, men en natpotte havdes heller ikke altid, og således bemærkede en krokone en gang til en grevinde: Gulvet er godt nok. J. V. Nissen, Ramten.
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk, men da havde han nær fået inorgentja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
Store-Lavst i Svejstrup havde en syg gris. Han gik nede i torvemosen og var gruelig beskidt, og så kom han til Peder Johansen. "Ja, a véd kun ét råd, og hvis det ikke hjælper, så véd a ingen. Du skal kjøbe for 4 skilling grøn sæbe, og det skal du vaske dig med og så give grisen vandet". Grisen styrtede, men Lavst blev vasket ren. Nu blev han til spot for...
En meget flot klædt handelsrejsende kom ind til Anders Lavrsen i Brande kro. Han spankede meget vigtig omkring, lastede vejene og kaldte hvert hus, han kom i, for Satans huller. Her findes vel ikke en gang her i byen en barber. Kromanden tænker sig om og siger endelig jo. Sà springer han om til sin nabo, Adolf Olsen, der var hans svoger, og siger:...
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
En gårdkone brugte ikke uden et fjerdingspund sæbe om året, og det var til hendes skjæghat. De havde pibetondevand at vaske deres linned og lagener i. Når de brændte, skulde de have varmt vand i pibetonden for at holde piberne varme. Linned brugtes der ikke meget af. Mange lå nøgne i sengene. Kristen Nielsen, Vilsted. Enhver, der forhen rejste noget...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Min Moder var en Gang i Velling at bestyre Huset for tre Karle, der ejede en Gård, og så var der en gammel Kone. De var lidt foran Tiden der, og de havde selv Mejeri og lavede Smør, og så slog min Moder det i Bøtter. De fik da ti Skilling mere for Pundet end andre Folk. Derfor solgte de aldrig Smør til Naboerne og kjøbte endogså Smør af andre til deres...
Gedhuset var i sin Tid et Bedested ved den gamle Landevej fra Viborg over Karup, og de havde noget Handel med Træsko og Sæbe og Tobak og sådan noget. Manden hed Ole Gedhus. En Nat kom der nogle og kaldte ved Vinduet ad ham, om han ikke vilde følge med dem ud ad Vejen til Grønhøj og hjælpe dem lidt til Rette, for de var vælt der ude og kunde ikke få...
Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede på Rersø, og der siges, at det var ude på Draget. Hun kom i Land på en lille Vragstump og ind til en Gårdmand på Rersø, som hed Hans Hansen. Gården vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til...
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
Som barn havde jeg en gang forvredet mit ene ben ved at kjøre ned ad en bakke, og vidste ingen råd for det. Imidlertid blev der fortalt, at der var en stenhugger Peder Kristian Årup, som kunde hjælpe for sligt onde. Han blev kaldet, og min fod blev sat ned i en skjæppe, der stiltiende blev drejet rundt om den. Efter at dette var gjort måtte det vredne...
