Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. Goda>r. skræjer,...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
Bolle-Jenses kone havde ham lidt under tøffelen. Da hun så lå for døden, kom de til at skjændes om, hvor hun skulde ligge på strå. Hun vilde ligge i dagligstuen, for det var så koldt oppe i storstuen. Men han vilde have hende derop. Så siger hun: Ja, a véd nok, hvorfor du vil have mig til at ligge i storstuen, du er bange, a skal gå igjen, og a skal...
Går hønsene tidlig til ro, bliver det godt vejr dagen efter, og omvendt. D. P. Sørensen.
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Vil man vågne til bestemt tid, skal man lægge lige så mange lavrbærblade under sit hoved, som man vil sove timer. A. E. Jakobsen.
Man må ikke synge, medens brødet er i ovnen, så falder det fra. Velstrup, Haderslev amt. F. L. Gr.
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
Efter 19. Remse fra Gassum. Der stod en lort ved Anders Nielsens port, den har virkelig Ytte-Jens gjort. Den er gue te net, så Jens Krat. Den vil fiel sæ, så Anders Nielsen. Læ en blyw hænn, så Jens Kræn. Den æ fegs, så Kræn Bregs. Den go på krykke, så Niels Lykke. Læ wos fo en i kassen, så Kræn Lassen. Læ en leve, så Kristen Bleva (Blegvad). Den æ gue...
Mas Røkejj wa jej gång tjyr te Lokken mæ i uskor hest å i nån hest få wan. De wa dej gåwg dæ wa kommen sæ månner uwl hære; frå Narre å Swæng. Så da haj tjyr hjæwi å wa kommen noo e tag frå Lokken, kam dæ trej uwl etter ham. Haj jaw te å spentj frå å kåst sæ åpå de jenn hest å let de uskor hest blyw tebåg. Noo etter de haj vvar kommen hjem, kommer de...
Vinner a^ stork stæer o æ bostak a nipper sæ i æ feer, fær vi mojer ræjn enden ott daww. N. A. Jensen.
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
Mæ å så Hans Palesen vi wa ve å draw miil. Mæn han haj inawwsygen å ku it såww, å så kalt han a-/æ, a skul hærø å s/ æte mileren. A lo, som^ a bluiiet, å så får å bål mæ årrwoogen lo han å fåtåll mæ om Gowvvl-Rask. De war en skowwfoed i Ajt skow, å ham bar kryyvskoteren respægft får. Han haj sjæZ wåt kryyvskot i hans onn, daww. Gowwl-Rask war i Hasens...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
