Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
I Mariager landsogn brændte de blus Voldborg aften, norden for fjorden derimod st. Hans aften. To store drenge råbte ud, hvordan gadelammene skulde fordeles. Han skal hold' tønder og knold' header, og det skal aldrig forgå. Hvor er hun, hvor er hun?'< Så skulde de jo finde hende, for hun havde gjemt sig. Drengene så efter at få dem parret, der ikke...
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
Anno 1097 kiøffte ... en schipe rug her i Danmark for 1 pg., det var 12 seb. for 1 sch. Anno 1649 var en såre dyr tid hos os her i landet, så en schippe rug koste 3 mark. en schip byg 2 mark och en schip haffre 1 mark. Gud formild sin vrede offr os. Anno 1654 gielte en schippe roug her i Judtland seks sk. Anno 1662 emellum St. Hans dag och St. Oluffes...
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
Visse dage anser man endnu som mere uheldige end andre. På en tirsdag eller torsdag f. eks. begynder man såre nødig noget vigtigt foretagende, ligesom det også er tilfældet, at næppe nogen af almuen vilde pa en tirsdag eller torsdag lade nogen begrave, og- kuns med stor modbydelighed og efter at have søgt mange adflugter underkaster mange dem det hud at...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var...
I har vel hørt tale om den bitte Las Kaisen. som boede her i Åby og var en rigtig skjælmsmester. En aften gik en karl til Havgærd med en måtte tobak, han havde kjøbt sig. Hvad Las Kaisen har at gjøre, han hyller et låddent skind over sig og sætter bag efter ham. Da han nu var kommen lige i hælene på karlen, så sagde han: Bak, bak! Karlen vendte sig...
Kristiane i Vestergård boede i noget, de kaldte Lokken, den gang de havde solgt begge deres garde til deres børn. Det var sådan en slem kjælling, og da hun var dod, kunde de folk, der havde lejet huset, høre klokken slå hver aften, så snart det var mørkt, endda den ikke var der, for den var bleven solgt ved avktionen til en i Elling. Det var et...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: De skal spise. En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
Den gamle vej fra Bredsten og ad Ødsted gik ned ad Hvolbusk og var helt stejl. Der skal en ridende kræmmer, som færdedes med en del penge, være kommen en aftenstund og så bleven plyndet og dræbt. Den samme nat færdedes en kone her af sognet der ad, og hun hørte, der var aliarm og myrderi, men så blev hun ræd og gik helt uden om, og så véd en jo ikke...
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
En kone her oppe i Læborg sogn, der hed Ellen, var sa udmærket til at samle smør, og så såre hun fik en kjærning, så rendte hun hen til høkeren med den. Men så blev hun klog på, te hun fik altid et par skilling mindre end hend nabokoner. Det blev hun fornærmet over, og så vilde hun bave at vide, hvordan det kunde være. Ja, det kom på, sagde hokeren, te...
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
