Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Plovstrup levede en gang en heks, der blandt andet kunde skabe sig om til en hare. og da kunde ingen kugler bide på hende. Men en gang fik en mand, der nok anede, hvem det var, i sinde at skyde på hende med en sølvknap. Haren blev såret i benet og lob ind i heksens hus og op på loftet. Da manden kom der op, befandt heksen sig ganske rigtig deroppe, og...
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
En karl, som tjente på Vestervig kloster, havde bort tale om, at heksene samledes og dandsede rundt om st. Tøgers kilde hver st. Hans aften, men kun den, som havde kirkegårdsmuld på hovedet, kunde se det. Han dristede sig da til en sådan aften at gå ind på kirkegården og tage kirkegårdsmuld på hovedet, og da det så blev hen ved midnatstid, kom ganske...
Eu kone, der boede på Blirup mark, kunde skabe sig om til en hare, det var Søren Nim hans bedstemoder. Ejeren på Serritslevgård var en gang på jagt og kommer så til at skyde på en hare i nærheden af den gamle kones hus. Nu syntes ban nok, han ramte haren i det ene ben, men ban fik den ikke alligevel. Så kommer han ind til konen, og da ligger hun i sengeu...
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
En mand i Làstrup, Mads Degn, som var noget klogere end de fleste, havde en søn, som i sindssvaghed skar halsen over på sig selv med en ragekniv. Moderen var ene inde ved ham, da det skete. Så snapper hun kniven og løber hen og kalder p\ faderen, jeg véd ikke, hvor han i øjeblikket var, og siger: »Du snakker så tit om, bitte fåer, at du kan stille blod,...
En gårdkone i Balle har lært mig at stille blod, for et kvindfolk skal lære et mandfolk det og omvendt. Der skal siges: Det sår i Jesu side blev lægt, det hverken svied eller blødt', men vorder frisk og sund igjen, som det tilforn har været. I navn G. F..... Hun har p-ovet rådet. Som lille pige kom hun til en bedstefader ude i Vesteregnen, da var hun så...
Anders Våude var så svær til at stille blod. En karl, der tjente i Tidemandsholm, han havde fået hans hånd i en hakkelsekiste, og der kom da en karl på en hest og red ned til Anders Vånde og siger hans ærende. Straks Anders fik besked på det, siger han: »Nu kan du ride hjem igjen, nu &kal blodet stå stille i 24 timer, og når den tid er forbi, skal I...
Der var to brødre fra Linderum by, der var ved at slå græs i nærheden af Linderumsgård. Så gik den bageste den a n en så nær, at han hug holeen i vristen af ham. Nu sluste blode jo ud af såret lige med det samme, men ham, der havde hugget, Wian tager hans hole og hugger ned i jorden, og straks så lader det være med at bløde. Nu bliver høleen jo siddende...
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
Der boede en mand i Bøgeskov, Ikast sogn, der hed Ole Nielsen, og han var søgt i eu vid omkreds for hans videnskab. Hau kunde skrive sedler for tandpine og stille blod, og han havde en frisuitterpind, som han kunde kurere sår med. Den skulde skjæres af en flyveron og skjæres majaften. Når han strog hen over såret med den, kuude han kurere det. Hau...
En mand i Torslev, Povl Knagholt, gav sig af med at kurere det, der var forhekset. Han havde et slæb (et ådsel, der slæbtes fra ét sted til et andet), og det vilde han skyde ræve i. Da han nu stod og vilde passe på det, kom der også en ræv og gav sig til at gnave af ådselet. Han skyder, men den løber sin vej. Han går ind i huset for at lade igjen, mens...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
