Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nord for Risum i Borbjærg stod et lys ude på en holm med pors og vide og lyng og krammeri. Lyset såes tit, og nogle karle fandt da på at grave der. Da de kom en to alen ned, traf de en kjedel, der var tung og fuld af penge. Så siger den ene: "Tag nu bedre ved!" Så sank den. christian kjærulf, lundsgård mark.
Ved Tvilum kirke findes en stor vidjebusk, hvor det har været galt fat. Om natten såes en sort mand gå og slå armene om vidjen og stå og kige ned i busken. Det er nok en herremand på Tvilumgård, der har begravet en skat der. a. h. poulsen.
Der fortælles, at en gang var Nissum fjord ikke bredere end at Udstrup og Vester-Tang stude kunde stå og brøle over til hinanden. At grundene i fjorden i sin tid har været engbund, fik man et temmelig godt bevis for, da den østlige del af fjorden for nogle år siden var tørlagt. På kanten mellem grundene og dybet såes mundingen af et gammelt vandløb, og...
På Møens klint findes to steder, af hvilke det ene kaldes Taleren, det andet Græderen. Dette sidste kaldes således, fordi der ud af den hårde klippe bestandig flyder en kilde med det reneste ferske vand. Sømænd, som sejler forbi og mangler frisk vand, får hjælp herfra. Og der er mange andre, som, når de plages af feberhede, henter vand herfra for at lave...
Der er en gård i Højslev, der kaldes Brudedal. Lige vesten for er et stort bjærg, som kaldes Stejlsbjærg, og der var bjærgmænd. Hullet, han gik ud af, og stien, han gik med ned til en dam ved østrekanten af bjærget tor at hente vand, er kjendt endnu, men nu er dammen opfyldt. Konen såes også tit at hente vand, og hun var en kristen brud fra Højslev....
På Vedersø kirkegård ligger en sten med et hul i midten som al tid er fuldt af vand; ja, i rigtig tørre somre kan det nok ske nu, at den bliver tør, men det kommer af, at den ikke ligger bestemt på det sted, hvor den lå fra først af. Før den blev flyttet, var den aldrig tør, siger folk her i egnen. oSagnet fortæller, at stenen blev lagt på hovedet af en...
For meget lange tider siden har der stået en egeskov på det sted, hvor Bøtø-nor på Sydfalster nu er. Bøtøland, en sandrevle mellem Østersøen og noret, benyttedes til græsning af malkekvæg. Så en gang havde Gunder, som passede kvæget på Bøtø, været i Højet; på tilbagevejen gik hun gjennem skoven for at komme tilbage til sine kreaturer og sin...
Omtrent et bøsseskud i sydvest for Ørndrup er en kjæmpegrav. Nu traf det sig, at folkene i Ørndrup var samlede Inærheden af graven for at slå hø. Ligesom de sad allerbedst og spiste deres meldmad, var der en af pigerne, som råbte: "Se, se!" "Hvad skal vi se?" sagde de andre folk, "vi ser ingen ting." "Kunde Iikke se, at der kom en op af graven?" ...
Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lvset forsvundet. Nissen, Ramte'n.
Forfædrene har al tid båret sådan respekt for at komme over den strækning, hvor jærnbanen er kommen til at gå her ost for Silkebory (fra Svejbæk station efter Silkeborg te'n). Der var al tid noget, der færdsiede; der kunde høres sådan susen, og der var noget, der fløj sådan mellem himmel og jord med to store, gloende ojne, ligesom der også såes ild. De...
Bratndrupgård såes engang i forbrand, men ilden blev sat hen, så nu er der lDgeu fare, så længe der er en hvid hest på gården. F. L. Grundtvig.
I Ammeshoj \ Vedersø måtte der aldrig blive gravet, for så vilde gården Abjcerg brænde. For en snes år siden ejedes den af en mand, der hed Niels Mølgård. Han lod sine karle jævne lidt ud af hojen, men samme dag henved aftenstid såes der en sort fugl flyve fra hojen og ned over Abjærg, og morgenen efter brændte gården. Maren Bonde.
Min broder og forældre fortalte, at Mikkel Nielsens folk i Havbro har grangivelig set, at Kristen Povlsens enkes gård brændte, og set det to nætter, og de foer op af deres senge og ud i gården; men da de kom ud, var der ingen ting at se. Det kunde de ikke forstå, for de så tydelig, at der var ild i den ostre længe. Det er også pålideligt, for det er...
da.etk.DS_02_J_00252
En mand i Lindet skov så flere gange gjennem vinduet en ildebrand på et bestemt sted. Første gang troede han, det var en virkelig ildebrand, men siden brød han sig ikke videre om det, da han nok kunde forstå, det var en forbrand. Det såes flere gange i løbet af en halv snes år. En morgen kom hans nabo imidlertid derind og fortalte, at eu gård i Boost var...
Hele Elmelunde by brændte en gang for mange år siden. Men nogle dage for ulykken såes et ildlyn løbe hen over alle de bygninger, der brændte. Kirsten Andersdatter ved Th. Jensen, Norre-Aby.
Det var om hosten, og min fader, som var lærer i Øster-Assels, tilligemed en anden gik og hostede lige efter solnedgang, men det var dog ret lyst. Som de nu stod og strøg holeerne, siger den ene opbinder: « Josses, hvad er det for ild ?» De ser dem om, og alle ser de tydelig en flamme stige helt langsomt op af jorden i en mands hojde, stå et ojeblik og...
da.etk.DS_02_J_00202
For mange år siden var der en sømand, som døde af kolera og blev begravet på Borgs knop. I lange tider derefter sås ved midnatstide et lys brænde der ude. Folk sagde, at det brændte, for det en mand var begravet der. Det blev fortalt i min barnetid, og meningen var da, at det lys var der, for det præsten ikke havde kastet jord på liget, og det tilmed var...
Smeden her i Husby fortæller, at mens han var dreng, så han og hans moder fra deres hjem syv lys komme skridende med mellemrum hen ad vejen fra klitten og op mod kirkegården. Det samme syn såes samme aften ovre i O. En tid efter kom syv lig i land fra et strandet skib, og de blev jordede i kirkegården. jens Krist. Komgård.
Vi har tit set lys på Rodehoj, en lille gron hoj på Roden sådan kaldes den hoje bakke, hvor udløbet fra soen løber forbi, og som horer til Odsgårds ejendom. Rodehoj er nu slojfet. En aften såes et lys som af en ovnsmunde, og så væltede det sig ned imellem de store sten, der ligger nede ved molledæmningeu. Lars Nielsen. Vinkel.
Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
