Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
En heks kunde sælge smør af to køer, som om kun havde ti, og frugt af sin have, men det såes næppe på træerne, og når folk troede at komme hjem med et helt tørklæde fuldt, så havde de slet intet. Hendes sonnekone var hun vred på, og hun måtte derfor gå frugtsommelig i otte år med sit første barn. Da de unge karle skulde op at ringe over hende efter...
Ude på Rønbjærg hede beede en gammel kjælling, der kaldtes Ma' Rus, men i almindelighed gik under navnet heksen på heden. Eu pige, der var bleven besovet ved én af sine medtjenere, fødte en lille pige, og da karlen ikke syntes, at de skulde giftes endnu, blev de enige om at sætte barnet i pleje hos Ma' Rus. Endelig blev de gifte og tog nu barnet hjem til...
Den 16 april har bonderne i forrige tider og nogle enduu udbåret mad og øl på ageren i temmelig overflødighed, gjort så meden stav ret hul i jorden, deri nedsat først en busk enebærris, derpå nedslaget et hønseæg og nedkastet derpå noget af hver slags korn, som skulde såes, dette med eu kjæp tilhobe rørt, havde derved nogle ærdeles bønner, som de læste...
I hoveriets tid levede der en herremand på Skårupgård, om hvem der fortælles, at når bøndorne arbejdede ude på marken, kunde de altid se ham ride oppe på nogle høje for at se efter, om folkene bestilte noget; men det mærkelige var, at rå samme tid, som han såes ude på marken, forsikrede folkene på gården. at han hele tiden havde været hjemme. Da han var...
I Dallunds gamle tærskelade, som nedbrændte ved lynnedslag 1874, har man ofte hørt den store tærskemaskine gå om natten, og en gang såes et par sorte mænd stå for bommen og slå på hinanden, så ilden gnistrede fra ryggen af dem. Det har Marie Hans Larsens i Stensby set, og hun har tjent der. jakob rasmussen.
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
Præsten V. Birkedal kom en gang til herregården Liselund på Møen. Huset var fyldt af fremmede, og hvis han vilde overnatte, skulde han ligge i det blå kammer, hvorom gik det sagn, at det spøgte der, fordi der i gammel tid var begået en misgjerning. Han vilde hellere blive end tage ind til Stege, og der blev da gjort i stand til ham. Han kom nu ind i...
Om man end hører nattepløjerne råbe og drive på hestene, slå på plovkilerne, eller man hører de knirkende hjul, er det dog ej let at undgå dem, ti de kan gjøre folk, som kommer i deres nærhed, sådan, at de hverken kan høre eller se, og får de endelig fat på én, hører der lykke til at komme fra ham igjen, før hanen galer. Sætter man sine træsko, før man...
De to norderste mænd i Vester-Torup de sad alle tider i træde med hinanden. Den norderste af dem skyldte den sønderste for, at han havde flyt skjellet imellem dem. Den sønderste sagde dertil: "Det er mosæl løgn". Den ene mand havde en søn, den anden en datter, og de blev gift sammen, så begge gårde kom under ét. Da var begge de gamle mænd endnu levende,...
I en allé i haven ved Bækmark i Flynder sogn har der gået en hvid jomfru, som alle der ude véd at fortælle om. En aften sad nogle karle og piger og spillede "i brudeseng." En forvoven fyr valgte blandt andre den hvide jomfru til sin brud, og da kortene lagdes op, traf det netop hende. Nu gik spillet videre, og det såes, hvor de skulde mødes - ved hans...
På slotspladsen, hvor det gamle slot i Kalundborg har ligget gik der en jomfru med en lygte om aftenen og søgte efter noget. Der er en stor brønd på torvet, og der gik bagersvendene hen og hentede vand om natten. Så var der én. der fik i sinde at skyde hende, og da han havde hørt, at det kunde ikke hjælpe at skyde med bly, så tog han en sølvknap og lagde...
På sletten norden for Dandsebjerg såes i måneklare nætter tre hvidklædte jomfruer dandse. Også disse skaffede den bekjendte mester Mads i Tranbjærg os fra halsen, idet han nedmanede dem et sted her syd for Brundby. a. ped.
En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
På Petersminde ved Kalundborg går der en jomfru om natten. På slotstrappen gik også en jomfru ved midnatstide; men skipper Kappel sagde så en gang, at han nok skulde få hende til at vige, og skød på hende med en sølvknap. Hun såes heller aldrig mere, men skipper Kappel blev syg og døde kort efter. jg. hansen.
da.etk.DS_05_0_01294
For mange år tilbage blev der tit talt om, at der om aftenen såes en hvid kvinde gå frem og tilbage på vejen fra Alslev kirkegård og til præstegården. De fleste troede det og holdt ikke af at gå den vej, når det var mørkt. Men så var det en aften, at der kom en kone fra Vibæk og vilde til Toftnæs. Hun troede nu slet ikke på det gjengangeri, og da det var...
I en gård i Dokkedal, Mov sogn, døde en kone, der efter døden viste sig hver middag på et bestemt sted i én af stuerne og altid i sort skikkelse. Værelset stod derfor tomt i lang tid, fordi ingen turde komme der, indtil en gang en mand, som forstod sig på sådanne ting, en dag passede gjenfærdet op og forlangte at vide, hvorfor det stod der. Manden fik så...
