Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i...
I ugen, som den 15de maj er i. må der ikke såes enten hor- eller hampefro, da det menes at være forgjæves. J. R.
D. 25. april vil bonden ikke arbejde jorden, ti det, som såes og pløjes den dag, bliver fordærvet af små orme.j. n.
Kaifro skal såes i Dimmelng-, og planterne sættes mil Urban i tider.
Kartofler skal sættes i månens nedgang. Ærter såes ligeledes i dens nedgang.
Ærter skal såes i nymåne, men ej i aftagende, for så sætter de ingen bælge. Den gamle præst lier i Glensirup holdt strøngt over det.
E tarre ska såes sa tønt, te et tao ka fo lam emæl e spire.
da.etk.JAT_01_0_00131
E hawwr ska såes så tyk, te en ka spoe en kat i en. H. P. Ilanssen Nørre-niølle.
Det andet korn skal såes i æ opgang af månen, helst imellem forste kvarter og fuldmåne, ellers bliver der nok strå, men for lidt korn.
Når pilene skyder først foroven, så skal der såes tidlig. Når der er knopper midt på, bliver den midterste sæd bedst. De nederste knopper tyder på, at den sildige sæd bliver bedst. Mors.
Hvad som bliver sået udi nyet, det vokser op i vejrel som kål og andre urter, men hvad som såes udi neden, det vokser i roden, som roer, rødder, log etc.
Når egen er grøn, og bogen er grå, da skal bonden lobe og sa. Bøgen er grå, lige for den springer ud. Ved den tid om forårel skal der altså såes tyndt. Vole.
Kom må ikke sættes i stob, medens der såes i aireren, for begynder det korn, som sået er, og det, i stobet står, på én tid tillige at gro, vil gjærne ét slags deraf mislykkes. ,T. B.
Plantebedet var den åbne plads i Nordby, hvor tidligere hver havde sit bed til grønkalsplanter. Når der om foråret skulde såes, kom hver med en fjæl eller to, eller en pæl til at indhegne pladsen med. Når planterne var tjenlige til udplantning, blev det tillyst, hvad dag de måtte tages op, og før den bestemte dag måtte ingen tage sine planter. Dette blev...
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Hr. Andreas Peter Spangenberg var præst i Nørrehå 180011. Efter ældre folks beretning var han meget ligegyldig for embedet og prækede undertiden ikke 5 á 6 søndage i træk, men såes de samme dage, uagtet han havde foregivet sygdom, at vande sine kreaturer. Han kjøbte flere jordlodder og drev handel med læder, hamp o. s. v. Han blev til sidst noget...
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
Til Brøndum, Sim og Torup havde herskabet på Lindenborg kaldsret til 1849. En gang kaldtes hertil en præst ved navn hr. Stevelin med den forpligtelse at ægte en kammerjomfru fra herregården. Så skete det tit i gi. dage. Det var et berygtet fruentimmer, som nok havde stået i utilladeligt forhold til herremanden. Derfor sørgede præsten over den...
da.etk.JAH_06_0_00824
Ovre i Grindsted boede der en mand, som var så klog, at ban kunde sige folk der i egnen, hvor når de skulde så deres boghvede hvert år, for at det skulde blive godt kjærnesat. Det fik præsten da også at vide, og da han ikke kunde lide manden, spurgte han en dag, han mødte ham på vejen, hejt hånlig om, hvornår de skulde så deres boghvede i år. Å, det...
Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stødt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode...
