Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
SowåZker: runde mergelsten, hvori ondes et forstenet dyr. Navtrup.
da.etk.JAT_06_0_00974
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli...
da.etk.JAT_05_0_00473
Fremdeles skal, som der fortælles, en herværende præst Colding for omtrent .50 år siden have ryddet en stendysse i en toft tæt ved kirkegården; der er endnu én sammesteds, og i den funden nogle runde læderstykker af en rigsorts størrelse med en sølvnagle i midten. Hans sands eller rettere usands for hedenolds minder bestemte disse, måske allerældste...
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
En mand havde gjærne en griseso hvert ar, og fik hun flere grise, end manden selv havde behov, druknede de dem eller skar dem ihjel. A har været med til at drukne nogle af dem. Ingen vilde kjobe slagtehoveder. De fleste husmænd her i Ejærby kjøbte et to års hoved til slagt og gav derfor 16, 18 mark. Niels Svendsen, Kjærby.
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Yi havde store åbne kakkelovnsskjøder inde i stuen, og selve kakkelovnene var satte op af mursten, og den øverste etage af gamle tagsten, nemlig skråningerne ind imod skorstenshullet. På skjødet lå skuutørvene og brændte, og dem sad kvindfolkene og arbejdede ved, men det var en tarvelig lysning, de gav fra dem. Så havde vi også dunnervoller at se ved....
Man lægger sædvanlig en høne på 15 æg. Af de runde bliver der hønekvllinger. af de spidse hanekyllinger. Marie Johansen.
Folkene her i byen drev forhen deres svin ud i Sals skov om sommeren, og de blev der, så længe de kunde for vinteren. Der var hjorde ved dem, og sa blev de om natten drevet ind i nogle folde på denher side af skoven (altså vesten for nørreskoven) på ø.-Hassing grund, og der er nogle af dem kjendt endnu. De kaldes svinestifolde og findes i...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Fra Lyngby meddeles, at der kom tre personer fra Grenå derud ved hellig-tre-kougers tid og sang for dem om julestjærnen. Den ene var sværtet i ansigtet, og de havde alle tre hvide skjorter over klæderne. De førte med sig en stor stjærne af papir, der var hul og dannet som et hylster, hvilket kunde drejes rundt. Indeni fandtes en lygte, der var fæstet...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Her på dette sted fremtræder I for mig i dag, og nu vil jeg i dette øjeblik lægge eder på hjærte, at ligesom manden er kvindens hoved, så er og kokken hønens hoved. Du, mand, må ikke forskrække hende, du må ikke forstyrre hende med disse to runde kugler .... Véd du, hvorledes at du skal være sindet i din ægtestand? du må ikke lægge dig til at rage eller...
I Midtsjælland skal man, når man kommer ind i et hus til en familie i juletiden, huske at ønske glædelig fest eller glædeligt nytår. Den, der glemmer det, skal have af mangleholtet, den runde stok, som man manglede tojet på, inden rullerne blev almindelige; nu er det kun en spøgefuld trusel, da ikke mange har et mangletøj; straffen er dog bleven...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen...
Døren imellem kjørhuset og laden var lavet af halm og skjænner, ligesom de binder bikuber og lobelag: men de var jo ikke runde, de var firkantede, og så hængte sådanne døre i læder eller væssel (o: de stærkeste hinder, man får ved slagtning). Skinnerne var tællede af pilegrene og så skrabt. Letbæk mølle.
