Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Min oldefaders fader kom ridende ud at vande heste og da stod der en kjæltringkvinde og vilde smide et barn i vandet. Det vilde han forbyde hende. Den er spids til rumpen, min faer, sagde hun, derfor skal den af med livet, og så druknede hun den. Mette Katrine Thomasdatter, Andbæk.
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Når katten toer sig om aftenen, får man fremmede næste dag. P. K. M.
En enkemand bejlede til en gammel pige i Vile. Så vidste hun ikke hendes levende råd, hvad hun skulde svare ham, og spurgte da en kone til råds, der var gift med broder til ham, hun skulde have. Så føjede hun til: Rå mæ wal, mæn rå mæ et fro? ed. Kristen Strandgård, Vile.
Hopsasa, fallerallerallera, å sikke en lille bitte kål er a, dær æ manne blywer gywt, der æ galler end a, å hvi skuld a ikke så gywtes da. H. Br.
Lars Hytteballe i Torup var farechef på Skehborg. Så satte han en flaske brændevin med karlen på, at de ikke kunde mode fårene i døren, når han kom og viste dem en børren hø, men de betingede sig, at hunden måtte ikke være der. Så blev en af karlene stilt an i døren og skulde nu mode alle de 2000 får, der var der ude. Men da Lars kom med høet, så kom...
Den gamle Petersen på Bøvling (o: Ryssensten) skulde en gang, da Frederik den 6te var her i Jylland og vilde til Bovbjærg, levere forspand til ham. Da han imidlertid var bange for, at hans heste skulde lide uskjel, forlangte han at sidde hos kongens kusk. Han blev imidlertid fornærmet over, at kusken sagde du til ham, og spurgte: Når har vi to drukket...
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
Om spæde kalve. Når kalven er født, den første drik. man giver dennem, skal man skjære dennem udi det yderste led udi rumpen og tage tre dråber blod og komme udi mælken og lade dennem drikke; skal han do. sa door han inden tre dage.
Dersom tyren duer intet og ikke kan springe frisk, så tag en hjorterumpe og brænd den og stod den til pulver, lad det biodes i vin, stryg hans rumpe dermed og på koden. Juvat.
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
En husmand fra Sorring, Dallerup sogn, var en dag henne at tærke sæderug for Dallerup præst. Hvad bliver jeg skyldig? spurgte præsten, da dagen var endt. Det bliver 1 rigsdaler, svarede daglejeren. Præsten syntes, det var lovlig meget. Det er slet ikke mere for meget, end når præsten tager 5 daler for en ligprædiken. Ja, men min kjære mand, husk...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
Der er et vad vesten Linding rrjølledam og så over til en lille gård, der hedder Stokbæk. Der var en gang høje vande ved bækken, og præsten, hr. Pontoppidan, skulde jo igjennem den. Men det blev for højt, og det gik op til ham i vognen. Endelig kom han over i nogenledes behold. Da han så kom op til Horne kirke, siger han til menigheden: Den gård har...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Det går ud og ind ligesom kong Vallemos's rumpe, siger folk i Øst- og Midtsjælland om noget, der bugter sig uskjønt. Efter de gamles sigende kom nævnte udtryk frem i Valdemar Atterdags tid, da han fra Nordsjællaud til Vordingborg anlagde en landevej gjennem den østlige del af øen. Vejen bugtede sig uden om hindringer som bakker og moser og blev af folk...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...