Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fader fortalte om en Dreng der skulde hen at døbes. Som de nu kjørte med ham hen ad Vejen, så kom der en anden Dreng rendende og siger: »Kyllekop, wo solst du rullen?« Han svarede: »Ik sol su das hellige Wasser ok so en besser Knæjt bleiben.« Så kunde de jo forstå, det var en Bytting, de havde at kjøre med. Karen Marie Jensdatter, Vejleby.
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
En gammel Nordmand, som for omtr. 50 år siden ernærede sig ved tiggeii, skal have fortalt følgende tildragelse, der var hændet ham selv. En gang jeg kom gående ad landevejen mellem Ålborg og Hjørring med min pose på ryggen, min kurv på armen og min stok i hånden, blev jeg indhentet af herredsfogden, der nok så rask kom rullende hen ad vejen. Meget...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
En gammel mand i Tvede, der kaldtes Skat-Povl, tjente som ungkarl for kusk hos min faders formands formand, han hed pastor Høyer. Så blev præsten syg, og der skulde våges ved ham om natten. Hans kone kunde ikke, og så skulde Povl sidde der hos ham. Om aftenen, da han skal derind, siger konen tiJ ham : »Når du har nu siddet noget, så kommer der én og...
Soldaterne, der lå oppe ved Idsted i 1851, fortalte, at der var et sted i Idsted skov, hvor det spøgte. Når de kom ridende om natten, var der som en sort strib tværs over vejen, og når så hestene havde stejlet lidt, rullede det sig op som et nøgle til hver sin side og rullede ned i vejgrøften, og så kunde de ride videre. jens pedersen, bjærgsø, Vallekilde.
En gang havde jeg været ude på Bjærgsø mark hos en gårdmand der, og gik hjem sådan mellem klokken 11 og 12 om natten. Da jeg nu kom forbi Manemose, tænker jeg: "Det er dog underligt, nu har du gået tier forbi så tit og aldrig set noget, der spøger jo her." Lige med ét, som jeg har tænkt det, så ser jeg seks sorte mænd gå for ved mig med seks stænger,...
Nord for Jægerspris går landevejen, efter at man har passeret Julianehøj, over en stor bakke, der hedder Bøgebakken. Bøgeskov er der imidlertid intet af nu, vejen fører over avlsgården Christiansmindes jorder. Ved denne bakke skal der undertiden ved nattetid høres barneskrig. Det kan vel være en tredive år siden, at en mand og kone, der boede længere...
På vejen mellem Byrsted og Øster-Hornum har det ikke al tid været godt at færdes om natten. En mand kjørte en aften fra førstnævnte til sidstnævnte by med jordemoderen. Et stykke ude på vejen blev vognen meget tung; hestene døjede svært med at trække den. Det blev stedse værre, de pustede og stønnede forfærdeligt. Kusken havde en gang hørt, at det i et...
da.etk.DS_05_0_02011
I Sejstrup var der en gårdmand, som i levende live havde gjort stor uret med at måle og sælge korn. Hans enke kunde tydelig høre én måle korn oppe på loftet og smide strygeholtet hen ad loftet, te det rullede. Når han havde målt, kom han ned af stigen og gik ind i stuen og satte sig for bordenden og skrev, og der kunde konen se ham. Deraf vidste hun, det...
På Balslevgårds mark er en gård, hvor der var spøgeri oppe på loftet. Da de unge folk, der havde kjøbt gården, kom der, begyndte det. Der var en rullen hen ad loftet, som vogne kunde komme kjørende, og det kunde også rulle rundt som en top. Ingen kunde sove der, og fremmede folk kunde heller ikke være der. Det første folkene kom i seng, så begyndte det...
På Støvringgård høres der om natten en larm på kornloftet, som om der måles korn op, og strygetræet ruller hen ad loftet. Det er, fordi der er brugt falsk mål ved modtagelsen af tiendekornet, hvorved de bedrog bønderne, og nu må de måle om igjen efter deres død. k. m. rasmussen.
Der har i gamle dage været spøgeri i Vejen præstegård. Ovre i nørre ende af det østre hus var et rullekammer, og der stod en seng ovre, men ingen kunde ligge i den om natten. Så var der en småmand, som arbejdede i gården, og han var meget dristig, og ingen ting kunde kyse ham. En aften sad folkene og snakkede om det spøgeri. "A gad nok vide, hvad det...
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
Præsten V. Birkedal kom en gang til herregården Liselund på Møen. Huset var fyldt af fremmede, og hvis han vilde overnatte, skulde han ligge i det blå kammer, hvorom gik det sagn, at det spøgte der, fordi der i gammel tid var begået en misgjerning. Han vilde hellere blive end tage ind til Stege, og der blev da gjort i stand til ham. Han kom nu ind i...
En aftenstund vi var komne fra arbejde, da stod vi inde i borgestuen og vaskede os, og lige i det øjeblik kom en stor tønde rullende ind i gården mellem stuehuset og et udhus. Vi lukkede en jagthund ud efter den, og den blev ved at rulle ned til Rødkjærsmose lige her osten for byen, der forsvandt den i vandet. Hunden blev ved efter den og kom drivvåd...
På en gård i nærheden af Varde var også spøgeri. En nat vilde en karl overnatte der. Som de sad ved bordet om aftenen, begyndte køerne at brøle ude i stalden. Så sagde børnene: "Nu kommer det." Der blev da straks et slemt spektakel oppe på loftet, som om de rullede med tomme tønder der hen ad. Det kom regelmæssig hver aften. Gården var bleven flyttet ct...
da.etk.DS_05_0_01667
