Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Helene Johansdatter er født den 12. januar 1822 i Hedegård i Salten, Tern sogn, men var kun tre fjerdingår, da hun flyttede ind til Salten by. Hun blev som voksen kjendt med en karl her fra Hodsager, og de fik så et sted osten for, hvor hun nu er, nemlig i Hallundbæk. Det er en 26, 27 år, siden hun blev blind, og den svaghed fik hun ^ed et...
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
I kong Eriks Menveds tid - forskrækkelig dyrtid. År 1315 og 1316, at man i Lifkiud åd de nylig begravede døde af hungersnød. 1380 god tid i dronning Margretes tid. en tønde rug 5 sk., 1 tonde øl 2 sk., 1 ko 3 sk., 6 pund smør en sk., 1 får 4 hvider. 1798 var det en god tid for den fattigdom og armod i Danmark. Da kjøbte vi rugen for 2 rigsdaler tonden,...
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
Lige så mange prikker der er på mariehønen, lige så mange skjæpper af traven af rugen.
Når rugen kan skjule en krage til pintse, sa kan der blive god rug. P. Jensen.
Når det er morkt i fasten, bliver rugen ikke god i toppen. M. Møller.
Når rugen i maj kan skjule en lan-ko, er det tilstrækkeligt. M. Møller.
Når rugen er sa høj. te den kan skjule en lærke ved majdag og en krage ved pintse, så kan den blive god. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når rugen kan skjule en rage om Voldborg dag, er det et godt kjende. Rr. Skovmand.
Når en krage kan skjule sig i rugen på Gregorius dag, er det tegn på, at det vil blive et godt kornår. A. H. P.
Når rugen pintsedag kan skjule en krage, far man et fragtbart ar. V. Fmisbøl.
Når rugen skjuler en krage ØH pintse. kan der blive god rug. 1*. J.
Når en krage kan skjule sig i rugen st. Gregorius dag (12te marts), vil det blive et godt kornar. A. II. Povlsen.
