Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og...
da.etk.JAT_05_0_00292
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Når et barn holdes over dåben, skal gudmoderen E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 8 for sig selv gjentage alle præstens ord, da hun derved frier harnet for et tungt nemme. T. Kr., H. Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00851
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Når ungdommen var til leg, så gik der forst en tallerken om til spillemandspenge, og siden en til brændevin. Hver lagde en lybsker. Flere husmænd var til leg blot for at få det brændevin, og for den lybsker fik de alt det brændevin, de vilde have. Der gik et fad rundt med brændevin og en ske og tort rugbrød, og så tog hver et stykke brød og én, to eller...
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
Et sted i Tim kom der en fremmed mand i besøg. Så skulde han med manden ud at se hans besætning. Da de kommer ind i stalden, råber manden: "Så, nu er Brons (o: den brune hest) løs!" Den stod nemlig inde i hakkelsehuset. Så kommer de ud i laden, og der kommer en so med 10 grise ud af ruggulvet. Da de derefter går gjennem bryggerset ind, kommer forst et...
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Når Ajstrupper og Kastbjærgere var sammen til hove, drillede disse hine med, at de spiste deres tørre brød. Men de svarede, at de havde dog et godt stykke rugbrød, hvorimod Kastbjærgerne sad og gnavede i deres bygkage. Karen Marie Rasmussen, Linde.
Jeg husker, at min Fader har fortalt, at den Gang han var Ungkarl, fik han sin ene Hånd skåret i Hakkelsekniven. Det var et stort, dybt Sår, og det vilde ikke læges; hver Gang Bindet løsnedes, så sprang Blodet ud af Såret. Så en Dag gik han om til Gilbækkonen for at klage sin Nød. Som et Vederlag for hendes Råd, havde han med sig et Rugbrød og et...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
At onde folk ej skal tage nytten aj køerne. Disse tre dage, skjærtorsdag, langfredag og påskedag, forend solen står op, skal man tage en liden skive rugbrød og stryge noget honning derpå og give hver ko en skive brød og tyren en skive med, så haver onde folk ingen magt over dennem, næst Guds hjælp. Borge Pedersen.
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
Der er en gård i Torslev, de kalder Ormholt. Der har boet en mand, som var så ond, at han lod ladefogden rejse ud og pante hans bønder for en søsliug. De kaldte ham Store - Kjeld. Han var så stor, at en almindelig hest ikke kunde bære ham, og derfor lod han en hest fede i 5 år, men da han sad op på den, sank den lige ned med ham. Så døde han, men kom om...
