Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Oppe ved Jens Holsts boede Ellefolk, der gik ind og vilde strente på Konens Strongel og spinde på hendes Rok, når hun ikke tog Snoren af. Johanne Pedersdatter, Lundø.
Min Moder var fra Vester-Vinkel, og hun skulde gå hen og hente Fårene, lav hun var en lille Pige. Der var en Høj på Marken, og de havde flere Gange hørt Lyd i den Høj. Der var nu sådan Skralleren, og så siger hun i Kådhed: »Smør jer Rok, en kan skrallere noget bedre.« Da blev det dobbelt så stærkt, og hun blev forskrækket og løb hjem og fik ingen Får...
Søren Klavsen i Hundskjær kom i Tanker om at ville grave Skjellebjærg Høj ud, der ligger 100 Alen syd for Gården. Han kommer så til et Jærnskrin i Højen og vilde jo have taget det op og ført det hjem, men det kunde han ikke. Så går han hjem og siger det til hans Kone, hun hed Ane Kjær, og så fulgtes de ad derop. De vilde hjælpes ad med at få Skrinet op,...
Henne ved Hostrup ligger en Gård, der hedder Rønshave. Nu er Gården ombygget og er flyttet lidt fra det gamle Sted, men mens den lå på den gamle Plads, var der en Bås i Kræhuset, hvor de aldrig kunde have noget Kreatur bundet. Det kunde de ikke begribe. En Gang var Konen i Gården ene hjemme, og mens hun så sidder i Stuen og spinder på hendes Rok, kommer...
I den allervesterste Gård her i Byen tør de ikke endnu lade deres Rok stå om Natten, uden at tage Snoren af, da de er rædde for, den skal blive brugt af de underjordiske. Anders Kr. Smed, Vesterbølle.
da.etk.DSnr_01_0_00339
På Tvedegårds Mark var en Høj, og mange blev forvildede ved at gå forbi den ved Nattetid. Konen på Gården kom en Aften der forbi, og da kunde hun høre en Kvindestemme, der sang henne ved Højen. Så søgte hun helt derhen for at høre, hvad det var. Da sang det: »Jeg spinder, og jeg tvinder til Maren på Tved, men hun véd ikke, hvem jeg spinder til!« Tillige...
Der er et bitte Stykke firkantet Hede her i Vester fra os, noget Skratning, der kaldes Lingkjær, der har de hørt en Rok, som har snurret, og set en Jomfru, der spandt på den. Maren Primdal, Navtrup.
Når pigerne spinder f. eks. hor, og de får totten af rokken, den forste, der så kommer ind, han er deres mand, indtil de får spundet af igjen, så får de en ny mand. Den mand, de fik, når den sidste ten om foråret var bleven spundet, var deres sommermand, altså for hele sommeren. Det gjaldt da om at få en pæn mand. Sådan var skikken i Gudum. Lærer Søe,...
En heks kan få en rok til at gå rundt ved at se på den, bringe en væv til at arbejde af sig selv, få høvle til at gå, gjøre småbørn fortræd. En gang kunde en suppekjedel ikke komme i kog, fordi den var forhekset. Men når man smører grøn sæbe under gryden, kan det hjælpe. C. M. Larsen.
En mand i Silkeborg - egnen (?) havde kjøbt en rok på en auktion. Den spandt hver nat af sig selv, og manden var så ærgerlig over at høre det, at han en nat tog den og med en ed smed den ud i gangen. O. Chr. Boye.
En mand fra Jetsmark, Per hed han nok egentlig, kom en aften sildig kjørende fra Åby og hjem efter, og havde ikke andet på vognen foruden sig selv end en gammel kone med hendes rok. Som han kjører forbi Mofledam, syntes han, som om han blev så forlæsset, det var lige nap nok, at bæsterne kunde drage vognen, og de begyndte at svede forfærdelig. Men Per...
Der er to kamre på Viskumgård, hvor ingen ligger og har ligget i dether herskabs tid. Det er ikke længere siden end det andet år, da prøvede en pige det, men hun kom farende ud og gjente herskabet op for at lukke hende ind, og så lå hun på gulvet til dag. Vi kunde den gang ikke blive kloge på, hvad hun havde set. I det ene kammer er en garderobe med en...
På Frisenborg der var en herre, som ikke vilde tillade pigerne at sidde og brænde lys om aftenen at spinde ved og gjøre tøj og sligt, og så satte de dem ind i deres bagerovn og spandt der. Siden har de hørt en snurren der inde ligesom af en rok, der gik. kr. kr.
Jørgen Petersen i Kirke-Værløse fortæller, at her ved hans hus på hans jordlod lå i gamle dage en gård, hvis jorder udgjorde den nuværende Rye skov. På denne gård boede en mand, som døde, da han ikke kunde leve længere. Da de kom hjem i gården efter at have begravet ham, stod konen ude i skorstenen, og pigen der nær ved i stegerset, hvor hun da ser, at...
På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
På Sortbakke i Timring stod en jomfru med en blodig kniv, og hun vilde have børnene til at tage hendes børnetøj med ned til åen for at få det vasket. På Lowwhyw sad en kone og spandt på en rok. sn%dsted.
Ma Ram blev manet ned i et trekantet mårskjel imellem Tepstrup, Ris og Elling, og der blev slået en pæl ned over hende. Hun gik og snadrede selv med hendes svin af svineføden efter hendes død, før hun gav ikke folk noget. Jens Store-Ring manede hende ned. Når de rørte ved pælen, sagde hun: "Rok igjen, lille søn, så skal du få en rød smørrebrød." jens a.,...
Der var en slem kjælling i Ris, som hed Ma-Rams. Hun gjorde megen fortræd, medens hun levede, og derfor gik hun også igjen efter sin død; men så blev hun manet ned ude ved Ovsted kirke på det sted, som endnu kaldes Ma-Rams hwol. Folk kan endnu huske, at der stod en stor egepæl i hullet, og den var rammet igjennem Ma-Rams. Når der kom nogle og rokkede ved...
Der stod en pæl ude i Magerkjær, en eng, der er her lige neden for, og under den var der én nedmanet. Når Anders Mortensen gik hen og rørte ved den, sagde det under pælen: "Rok i rok !" jens pedersen, jævncyde.
Præsten Michael Abo i Kragelund havde været ude at holde eksamen i Bedehøj (Christianshøj) skole. Da han om aftenen kjørte hjem, kom han om ved den berygtede sandflugt, hvor gjengangeri og spøgeri huserer. Der var få i Kragelund, som turde vove sig der forbi ved nattetid; men hr. Michael var ikke bange af sig, og den aften måtte han nok udstå en dyst med...
