Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Der fortælles, at degnen i Ringo havde taget nogle af bænkene ud af skolen til mændene at sidde på, da han en dag havde dem til at kjøre gjødning for sig. Det blev pastor Lerbech vred over og kom ned i skolen og skjældte ud, og så kom han og degnen til at brydes, og præsten faldt over en af bænkeue og brækkede sit ben. Det blev degnen afskediget for. Han...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Finder man en ært med ni bær i (ærtebær), hænges den over døren. Den første karl (eller kvinde), der kommer ind ad døren, skal de have. Mors.
Jeg tik forst plads som lærer i Finderup. De havde en fordrukken lærer, der hed Knap, og så fik 6 familier i Agerskov mig dertil, for deres børn lærte ikke noget. Jens Agerskov havde nemlig spurgt min fader, om han ikke havde en knægt, der kunde komme ud og læse for dem. Jeg kom så til at gå på omgang der og fik 4 rigsdaler i løn, og hver søndag flyttede...
En præstegård brændte. Det var unge folk. og de havde meget kostbart boskab, der altsam men gik op i luer, der iblandt hele deres udstyr. En ældre pige, de havde, reddede en gammel rok. Præstekonen spurgte hende, hvorfor hun havde reddet den. Hun svarede, at når nu alt det brændte, de havde, så tykte hun, det var godt at have en rok, de kunde da begynde...
7 tene skulde a vinde hver aften. Dem kunde fruentimmerne spinde om dagen, og de stod sådan hen i vinduerne. Når a var færdig med det, skulde a til karterne. A skulde hænge drejlingerne på kanten af min moders rok, og var de ikke gode nok, gav hun dem et par træk og så tilbage med dem og kartes om igjen. Kristen Pedersen, Vivild.
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
På venstre Side af Vejen fra Trige og ad Panderup lå en Gård, og Manden der havde en Kone, som var så ualmindelig gjerrig på Tiden, at hun aldrig kunde få nok udrettet, og hun spandt både Dag og Aften og Helligdagene med. Så døde hun, og Manden giftede sig igjen. Så er der fortalt af flere, som havde været der, og ligeledes af Pigerne, at de havde hørt...
Oppe i Kragelund levede for mange Tider siden en Kone, de kaldte den onde Margrete Skomager. Værre Kvind kunde der ikke gå på Jorden. Hun kaldte Herredsfogden en Kjæltring og Præsten en Meneder. Så slæbte Bymændene hende ud til Revsel Sande, og her manede Præsten hende ned under en stor, bred Sten. Hver Gang, nogen stikker sin Stok ned ved Stenen, siger...
Der står to Ledpæle ude på Nørreby Holme nede ved Åkragsbroen over efter Nørå til. De står på højre Side af den Lande vej, der går efter Grundløse til og er af Skovgrene af gamle Ege, som er gåede ud. De er, ligesom de altid har været, jeg kan ikke se, de rådner. Under den ene af dem er der én nedmanet, men jeg har aldrig bort Snak om, hvem det var. Når...
Der er nedmanet en Degnekone i en Mose, som ligger en halv Fjerdingvej sydvest for Horslunde Kirke, og som kaldes Degnekonemose. Det var vistnok af den kloge Præst, Schlegel, ovre fra Karleby, som manede alle Spøgelser her fra Egnen. Der blev drevet en Pæl ned over hende, men den er nu forsvunden. Den stod der for nogle År siden, og jeg har set den mange...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
A tjente som Dreng i Vester-Kejlstrup. Røgterdrengen var en Gang bleven syg, og så skulde a hjælpe at passe Køerne og ligge ved den gamle Røgter om Natten. En Nat tager det til at brøle så ræle nede i Nødset, og Røgteren springer op. »Op med dig, Dreng! én af Tyrene er løse!« og han farer ud og lukker Døren op, tærsker løs på en Tyr og får den gjent ud i...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
I Nærheden af Kjøge lå der en Gård, og på den tjente en Pige, som havde Ord for at være temmelig hurtig til at fatte alting. En silde Aftenstund blev hun sendt op på Loftet for at hente noget, hvad det var, og der var jo mørkt, så hun gik og famlede omkring. Pludselig fik hun fat på noget ligesom noget Hår, og da hun folte nærmere til, kunde hun nok...
Min Moder har fortalt mig følgende. I sine yngre År, da hun tjente på en Herregård ovre i Jylland, så hun en Søndag Morgen, mens hun lå i Sengen, igjennem den åbentstående Dør, som førte fra Sovekammeret og ind i Arbejdsværelset eller Spindestuen, at en Rok der var i fuldt Arbejde. Det bemærkes, at hun var ene; så snart en anden kom ind i Stuen,...
da.etk.DSnr_02_G_00084
I min Gammelfaders Hjem han hed Jens Holsten, for det lian som ung Karl rømmede op til Holsten for at blive fri for Kongens Tjeneste var det Skik fra gammel Tid, at de spandt ikke om Løverdag Aften, for den Aften kaldte de en Helligaften. Min Moder var hjemme den Gang, og så overtalte hun en Gang hendes Moder til at spinde den Aften, for at hun kunde...
Dersom de ikke passede på at tage Snorene af deres Rok der i Kaidal, når de gik til Sengs om Aftenen, så spandt de hele Natten. Det var en Aften, Pigen slog Kors over Ilden, og så kom der en om Natten og gav hende en rigtig god Lussing, for nu kunde Eliefolket ikke få Ild, for det der var gjort Kors over den. De kunde også høre Ildklemmen klapre om...