Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pedor Burkal boede i en lille kabork på Almstdk mark. Han og hans kone og en anden mandsperson gik omkring om natten og klippede får. Peter var nu af en tyvefamilie der oppe i Burkal. Folk kom så efter dem ug nåede dem der ude på Slav mark, lige idet Peter vilde rende over id dige, men så kom lian til at jage uldsaksen ind i livet, og det voldte hans...
Vi gjorde hove til Mosegård. Vi havde en dags høstet og en dags kløverslæt. Folkene hjemme vilde helst være fri for os om aftenen, og så trak vi 22 karle og 22 piger op til gården ved aftenstid. Rodemanden forte os an, og så blev vi drevne ind i et gulv og skulde forestille at sove. Men vi sov ikke. En pige snappede i et par karle og smed sig med dem....
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
En bonde kommer ind til amtmanden en dag og klager over, te hans nabos svin brød ind og rodede i hans have, men manden er så hidsig og står sådan og stammer i det, te amtmanden kan ikke forstå, hvad han vil. Så i det samme kommer amtmandens kone derind, og nu vil manden jo da gjøre ham det ret begribeligt, om han kan; så siger han: Kan De da ikke forstå...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Når de var ved at slå i Randrup enge, var de delte i forskjellige roder og havde deres visse stykker at slå, 6 og 6 hørte sammen. Så var der en, der hed Kristen Mand, han havde hvert år det uheld, at når han havde gået en times tid, så gik den nedre knebe i stykker. Så sagde han: "Nu er a pønnede færdig, såå han (det var hans mundheld)." Så lod de ham...
Når hovfolkene mødte om morgenen klokken 2 og skulde slå, stod de langs hen med engen i en line som et regiment og lagde deres arme på draget. Bag ved hver to karle stod en pige og skulde holme. Ladefogden stod oppe i skoven midt for linen, og så råbte han: "Nu må I be gynde!" Da foer de les og var færdige at kvæle hverandre. Det gjaldt jo om,...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
En Prokurator Clausen i Nykjøbing på Sjælland har fortalt mig følgende, og en Bondemand, som det var passeret for, har selvfortalt ham det. I den Tid havde de gjærne Seletojet hængende på en Væg i Vognporten, hvor Indkjørselen til Gården fandtes. Der var et Seletøj blevet borte, og man mente da, det var stjålet. Smeden der i Byen havde Ord for at kunne...
En Mand fra Sønder-Nærå, Niels Rasmussen, var lidt overtroisk. Når hans Kreaturer blev syge, så kjørte han hen til en klog Kone, der boede i Fravde. Men det skulde ske ved Nattetid, for ingen måtte lægge Mærke til det. Han sagde så til Karlen om Aftenen at trække Vognen ud og lægge Selerne på Hestene, inden han gik i Seng, og han kjørte da selv om...
da.etk.DSnr_06_0_00339
En Mand på Donneruplund måtte få så meget Jord, som han kunde inddige, medens Præsten prækede i Give Kirke. Han red så fulgt af et Par Svin (eller Hunde), og de rodede så et Dige op, og Beboerne i Sognet måtte da snarest sende Bud til Præsten om at slutte af, for at Herremanden ikke skulde tage al Give Bymark.
Oluf Lunge ejede Tirsbæk, men han havde så lidt Jord. Så gjorde han og Assendrup Mænd Akkord om, te han måtte få lige så meget Jord, som han kunde ride ind på et 8 Dage gammelt Føl, mens Præsten prækede i Engum Kirke. Han kom så til Riden, og der løb to sorte Svin og rodede Jord op bag efter ham, han vilde jo have et Dige sat op med det samme. De...
Tirsbæk har ikke Navn af Tyr, men efter Dronning Tyra, fordi dette Sted var Kong Gorms og Tyras Badeslot. Den Gang var der ingen Jord til Gården. Men en senere Ejer, der hed Linde, fik Lov til at erhverve sig så megen Jord af Vejle Bys Grund, som han kunde omride på et 8 Dage gammelt Føl, mens Vejle Præst var på Stolen og prækede. Han red nu, og bag...
Skjellet mellem Tyrrestrup på den ene Side og Byerne Års, Tvingstrup, Haldum og Toftum på den anden går ud og ind, og det er fremkommet på følgende Måde. Herremanden på Tyrrestrup var i med den Slemme, og han havde lovet ham, han måtte få al den Jord, han kunde ride ind, mens Præsten var på Prækestolen. Han red altså, og to sorte Svin løb foran ham og...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Den sidste katolske Præst i Endrupskov, a tror, det var Thomas Fynbo, han blev kaldt han blev sat ud af Kirken med Magt. Der var bleven befalet, at den luterske Lære skulde prædikes, og det vilde han ikke. Da han så måtte rejse, drog han ud til Ribe og boede der, men a ved ikke, hvad han der tog sig for. Han rodede sig dog ind i Spektakel med Høje og...
Hos mine Forældre var der en gammel Bedstefader, som lå i et Værelse oppe i den ene Ende af Huset, og der var et Værelse imellem hans og deres Sovekammer. Så havde min Fader en Broder, der var Kusk på Pederstrup, og han var syg. En Nat, som de lå, var det, som der kom en Vogn kjørende ind i Gården. Det var ud på Natten, men Fader og Moder lå vågne begge...
Peder Jørgensen fortalte mig, at den hvide prik i blindes øjne kalder man en sølvnagle. Når én har den på det ene øje, er det tegn på, at han uden at blive opdaget har stjålet. Visse folk kan sætte andre sådan én. Det fortælles her som sandfærdig historie, at den afdøde dr. Alackeprang, faderen til den nulevende, kunde gjøre det. En bonde var en gang...
I Tyrstrup ved Kristiansfeld boede en smedekone Sofie, der kunde et og andet. En dag drev en mand ind til byen med eu flok svin og tog ind i kroen for at styrke sig lidt. Da han kom ud igjen, var hans svin henne og ikke til at finde. Så fik han det råd at spørge Sofie om det, og han går derheu. »Ja, a kan ikke sige det nu, men i morgen skal du få...
