Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
76 datasets found
Danish Keywords: rod
Der ligger en kongeløsning i Silkeborg skov, og derover står en stor eg, men den er sandet til. Så var der en mand, der kostede en hel del på at grave den ud, og de havde kastet dem så langt ned, at de var komne til roden af egen, men længere kunde de ikke komme, for lige så stærkt som de kastede, lige så stærkt skred det. De kunde bulle, ligesom de...
da.etk.DS_03_0_02367
Ude vester for Lønne har der ligget en by, hvorfra der ved bryllup kunde komme 40 vogne til kirken. ILønne, hvor havet skar bort, og gabet skar sig ind, så man 1825 agerfurer og pløjeland i havbrinken underneden sandet. Der var tydeligt tegn på gammelt opdyrket land. I Stårreklint har der været en egeskov. Den gamle degn, her var, sagde, at han kunde...
da.etk.DS_03_0_02069
Der skal have været skov over hele strækningen imellem Dagstrup og Bendstrup. Solen kunde ikke skinne på folkene fra Bendstrup, når de gik til Hvilsager kirke. Folk ryddede skoven på den måde, at de grov ind imellem et par takker eller grene af roden på et træ og så gjorde ild på der. Så brændte det efterhånden af. Sådan stod der en gruelig gammel svær...
Der var for nogle år siden en stor bøg inde i Sandbjerg storskov, der kaldtes æ Trolds bøg, og om den fortælles, at i et lille sted, der lå tæt ved skoven, der boede en musikanter, der hed Nis, og han havde været henne at spille et sted, æ véd ikke, enten det var til et kåst eller til et gilde, og så blev han træt og talte til æ trold, ham havde han...
da.etk.DS_03_0_01923
Skafføgåtd har navn efter et skab, der blev hugget ud af et træ, som stod på roden midt i raden, og huset var bygget rundt om det. Der er lige så mange skuffer som dage i et år, og lige så mange låger, som der er uger. peder jonsen, "iorsager.
da.etk.DS_03_0_01379
Lengsholm og Kussesgård i Lendum sogn er byggede af to kjæmper, af hvilke Kusse slog Lengs ihjel af misundelse. Der var den gang så megen skov, at tiere af egcstolperne i Lengsholms lade endnu står på roden, som de er voksede af. En gang kom Kusses kone ud på marken, hvor hun første gang så rigtige mennesker, det var en bonde, der pløjede med to stude....
da.etk.DS_03_0_00013
Omme i Hornelund, Horne sogn, står en eg omtrent midt i byen, den må ikke hugges om, for så brænder den vesterste gård i byen. Nu er den for resten helt gået ud. En mand har set gården stå i forbrand, og har så sat det væk i den eg. Men roden er endnu frisk, og det skyder op fra den. Den ligaer næsten en galge, og der er kun én stor gren, der hælder lige...
da.etk.DS_02_J_00286
Vi har tit set lys på Rodehoj, en lille gron hoj på Roden — sådan kaldes den hoje bakke, hvor udløbet fra soen løber forbi, og som horer til Odsgårds ejendom. Rodehoj er nu slojfet. En aften såes et lys som af en ovnsmunde, og så væltede det sig ned imellem de store sten, der ligger nede ved molledæmningeu. Lars Nielsen. Vinkel.
da.etk.DS_02_J_00050
I den skov, der ligger lidt neden for Værhoj, findes flere træer med afgnavede toppe, medens det øvrige bærer blade. Lindormene, som ligger ved rødderne af træerne, rejser sig hver nat og slynger sig op ad stammerne, hvor de æder bladene og barken. V. Boye.
da.etk.DS_02_E_00017
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
da.etk.DS_02_A_00105
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
da.etk.DS_01_0_01423
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
da.etk.DS_01_0_01420
Der var en mand, der pløjede med fire skårne heste på hans mark hver dag. Så var der en høj, og hver gang, han kom der, så siger manden til drengen, der kjorte for ham: "Gjen på æ gildinger, dreng!" Så kommer bjærgmanden ud, da han hører det nogle gange, og siger: "Er det de stærkeste, gildingerne ?" - "Ja," siger han manden. "Vil du så ikke gilde mig?"...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
I Nørheden i Funder sogn ligger der en stor høj, kaldet Bjcirghøj. I den blev der for vel et halvt hundrede år siden gravet et dybt hul, for om muligt at finde oldsager, men uden resultat. Rode-Kristian, der ejede højen, og således gravede i den, havde ved siden af en ager kartofler, som stod i fuld grode. Eu morgen blev han meget forbavset ved at se en...
Der var et bryllup her inde i Hårup, og så var der to mænd, der var udflyt fra byen, de gik hjem sådan i dagningen, og da kom der tre bitte nogle med små røde luer på og fulgtes et stykke med dem hen til en skovabild, hvor de forsvandt. Den ene var min kones farbroder, og de bevidnede, at det var sandt. A har været ved skovabilden og færdedes tit om ved...
35