Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
I steden for st. Hans løg kan også tages grønkålsplauter til kjærestefolk. Man skjærer et hul gjennem den enes stilk og stikker den anden der igjennem, og sætter så begge planter ned igjen. Skal det være rigtig godt, lægges undertiden en sten under roden, når planterne nedsættes. N. P. Chr.
Af de første neg, de fik ind om hosten, skulde roden først ind, så gjorde musene ikke skade. Ersted.
I Gjærtrup skov, Skjelskor-egn, står der en stor bøg med en meget bred og skyggefuld krone, og en fem alen oppe fra roden er der et hul i stammen, hvoraf der altid flyder en blodrød væske. Der fortælles, at dot er et skudsår, som en jæger har skudt på bøgen for at få friskud o. s. v. Den kaldes endnu den grædende bog. Mads Pedersen.
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
I Fur præstegård gik for en del år siden en pige igjen. De kunde se hende hver aften, hun gik og spaserede der eller stod også ved roden af et træ. En aften var nogle unge piger forsamlede ved præstegården, og der iblandt præstens pige. Så kom damen spaserende der ude i haven, og pigen mente da, at hun godt kunde gå hen til hende. Hun gik også og spurgte...
I gammel tid var der nonner på Estvadgård. Der stod et træ osten borgegården, og dertil kom en aften et fruentimmer, og stod og sagde tre gange: "Æ vi, æ vi, æ vi", men med lidt mellemrum imellem hver gang. Folk undrede sig i længere tid over det, men endelig fældede de træet for at gjøre opsøg under det, og da de tik roden gravet op, fandt de et...
Helt inde i Skjoldenæsholms skove ligger bondegården Højbjærggården på en plet, hvor der i det mindste i 300 år har ligget en gård af dette navn. Til samme gård hørte en del skov, men bonden ejede kun græsningen, hvorimod herremanden ejede træerne. Her står et træ, der omtrent to alen over roden har en stor hulning ind i stammen, og i denne hulning skal...
Faldende syge. Roden af de enkelte pæoner opgraven St.-Hans aften og kængt om den syges hals, så længe den hænger derom, er patienten fri for sygdommen. Af et gi. håndskr. Fru Sophie Krabbe. o
Giver man et menneske noget ind af Fandens bånd, går han fra forstanden. Får han så noget af Guds hånd, kommer han sig. Det er prøvet med en kat. Roden kaldes også Adam og Eva. Mors. E. T. K.
Nogle gule blomster med lådne stængler og krybende hen ad jorden på sandagre, der kaldes Djævelens rod, de er gode for blodgang. De er ligesom bidt af i roden (o: Høgeurter). E. T. K.
?1908. Når en skraber bark af hyldetræet og skraber ned imod roden, er det godt for gjennemgang. Skraber man op ad, har det modsat virkning. E. T. K.
Mod skjæver er det godt at blive puttet gjennem et træ, der nede ved roden spalter sig, men vokser sammen lidt køjere oppe, sådan at der danner sig en åbning i stammen. Det skeer tre gange, og hver gang bedes fadervor. Jørg. H.
Hr. Niels Nielsen Brandt var bekjendt som en god og habil medicus i sin tid og praktiserede både hos høje og lave. Der findes endnu (1848 og 1890) en urt, som vokser i stor mængde i præstegårdens have, som af ham skal være sået eller plantet til medicinsk brug. Jeg har ej turdet bruge roden, skriver hr. Gjørup til indvortes brug, men bladene, har jeg...
I Tinning Sltov, norden for byen, er et sted, som kaldes Jakobs Stald. Der drog en mand fra Tinning ud under syvårskrigen med bele sin familie og kreaturer og fodevarer og gravede sig ind i en brink ud imod bækken og under et stort bøgetræ, som med sine grene kunde skjule deres opboldssted. Han blev der, så længe fjenderne var i landet. Det træ bar stået...
Der er et minde fra Svenskekrigens tid i Lerkenfelts store lade. De to ladeben, der findes indenfor hver af de to ladedøre, er helt forhuggede og bærer mange mærker af sabelhug. På de andre stolper findes også enkelte hug. De er fremkomne ved, at fjenderne her stod og huggede toppen af havrenegene. Roden af disse smed de bort og brugte blot toppen til at...
En brøndmand der vester fra var med en mand, der sejlede med pramme til Randers, og de kommer til min svoger Udstrup, som ejede gården her, og beder om tilladelse til at grave i hans mark. Brøndmanden var en stor og færdig mand, og lad os nu give ham det navn Jens Kristian. Prammanden sagde, at han kunde se alt sølv og guld, der var i jorden. Som vi så...
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
