Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Skjær man negle af om mandagen, da får man magt over sine uvenner; sker det om torsdagen, da får troldfolk magt, eller Fanden bygger deraf sin stol i helvede. De vulgi.
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Der skal en gang have været kva'gpest heri Vejen. Da de vilde grave ned til roden af en gammel abild, der stod i den have, som snedker Fischer nu ejer. da kom der sådan en stank op derfra, og de sa en bel del benrade fra pestens tid. Folk blev syge, så de tik travlt med at kaste til igjen. Hans .lokum Lauritsen, Vejen.
Urter skal opskjæres imellem Marie Magdalene og Maria fndselsdag. da haver roden sin styrke og kraft. H. P. Nestved.
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
Hvad som bliver sået udi nyet, det vokser op i vejrel som kål og andre urter, men hvad som såes udi neden, det vokser i roden, som roer, rødder, log etc.
Skårsmand kaldtes husmændenes (standsvendenes) oldermands medhjælper. På gadestævne skar han skurer i kjæppen for at betegne wyderne o: boderne. Han var den gang ligesom endnu formand i roden. Additam, 365. Fr. Jacobsen.
For mange år tilbage boede i Kragelund en mand, som hed Mads Præst, han kunde fortælle om bjærgmænd, trolde og spøgeri, så at han selv blev så bange, at han om aftenen ikke turde gå udenfor hans egen dør. En dag var han gået hen til en mand, som boede ude på en stor hede, og da denne mand ikke var hjemme, og det blev sent på aftenen, inden han kom, måtte...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Drawwgræs, der vogser i moserne, brugtes forhen til kalkborster, klædeborster o. lign. De hvide uldtotter. der gror på drawwgræsset, kaldes fon og brugtes af fattigfolk til at komme i dyner i steden for fyld. Det kaldes dragegræs, fordi stængelen kan lade sig drage op ligesom siv, uden at roden følger med. E. T. K.
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
Den landmåler, der var her og skulde sætte skjellet op imellem Kolonien og Engesveing ejendom, han havde den instrux, at han ikke måtte tage plovjord, engjord eller krat. Sa vidt som roden randt og toppen drap, matte han ikke komme til. Så satte han skjellet af, men en søndag vilde han have folkene til at kjøre for sig over ti! Sejlgard, og det vilde de...
Gulderos' å Guldravn de er æ køer djer navn, Spanglilli å Spanglet de er æ kvier djer ret, Silkitop å Gulderop å lille røø rønn di eeder ålld wå hawer åp å skiider i Avå grønn. Eller: Silketop å Gulderop å roden á en rønn han eder alld wå hawer åp, der grover i wå grønn. E. T. K.
Gamle Jokum var ovre fra Als og tog tit herover til syge Folk og Kreaturer. I en af Gårdene, hvor han en Gang var, havde de et Par store røde Heste, og så siger Jokum, idet han står og ser på den ene: »Den Hest der lever ikke ret længe.« »Da er der ingen Dødsfagter at se på den,« siger de, det kunde de ikke vide. Ja, så går han hen og plukker nogle Hår...
Min Husbond i Findinge han hed Mads Andersen. Han havde gået og haft Tandpine i lang Tid og kunde ikke blive af med den. Så kom han i Tanker om, at der boede en klog Mand i Boltinggårds Skov, og en Dag han så var til Marked i Ringe og gik og led meget i Tænderne, så forlod han pludselig de andre og gik ud til den kloge Mand. Han var ikke hjemme, men hans...
da.etk.DSnr_06_0_00766
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
Råd mod Spøgeri. Man tager Roden og Frøet af den hvide Pion og bærer det i en Klud om Halsen, det frier da fra al Spøgeri. (Jelling S., Tørrild H.). Seminarist L. Andersen, Jelling.
Der er to Slags Rødder ved en Skræppe. Når den ene Rod er tørret og så bag efter kogt, er den god at give Køer, som ikke vil blive ovsne. Den anden Slags Rod er god at give dem, når de ikke vil nemme Tyren. Skræppefrø kogt i Vand er godt for Maveskjærelse både hos Mennesker og Kreaturer. Burrerodvand er godt at smøre med på Steder, hvor Håret vil falde...
