Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Æ tjente i Ogsbøl ved Nørborg på Als. Så vilde æ en aften gå hen til en naboby, der hedder Broballe, og det var i efterårstiden. Der stod nogle æbletræer ved vejen, og der sankede æ så et æble op og bed i. Men som æ sådan kommer til at hukke mig, kommer der en mand ud fra en gammel lade, der stod ved siden af vejen (sides ved vejen), og han havde ikke...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Peder Kristian fra Vestbjærg fik et par briller af Gleerup på Vang. Men det ene glas var i stykker, og det var han slemt forlegen med. Så rådede kapitain Asboe i Ålborg, som var en stor skjælm, ham til at gå ind til den mand, der boede i den store gård, han var den eneste i byen, der satte blå briller ind; han var rigtignok meget tvær og skulde tigges...
Kolling på Kàs skyldte Per Madsen på Vellumyård 14000 daler. Han kom her hen i besøg en jul, og da siger Kolling: Jeg har regnet på til snapsting at betale min gjæld til dig. Så siger bedstemoder: Jammen bitte faer, er det ikke bedst, du siger pengene op. Dertil svarer Per Madsen: Nej, det behøves ikke mellem sådan to gode venner som vi to. Da så...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Degnen Kolling i Tved var enfoldig. Han var søn af en rig kjøbmand i Æbeltoft. Da nu forældrene indså, at han ikke duede til at blive kjøbmand, kom de i tanker om at ville have ham anbragt som degn et eller andet sted. Så gjaldt det jo om at få ham pa et seminarium. Nu skulde han jo til optagelses-examen, og den bestod han godt ved hjælp af en stor...
En kone siger til datteren, at hun skal gå op til præstekonen med nogle æg som en foræring. Så regnede det stærkt, den gang pigen gik, det var en hel søkregn. Da hun nu kommer ind til præstekonen, sa siger hun, hun skal værsågod at sætte sig ned. Nej tak, hun var så forrejen (o: forregnet), te hun kunde hverken sidde her stå. Det tykte jo madammen var...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
En mand i Orum blev enkemand, og da han forgjæves havde bejlet til en rig pige i Holstebro-egnen og til øn enke i Sønder herred, slog han sig til ro og tænkte, at nu kunde de komme og fri til ham. En tid efter modtog han et tilbud fra en mand i sognet, der havde en datter. Hun havde rigtignok et par børn, men de var tæt ved konfirmationsalderen, og...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre varder en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjør nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med...
Efterfølgende historie ser noget forvirret ud, men medtages dog for visse enkeltheders skyld. Der var' en gang en præstegård, og i samme præstegård var der en prøstefrue. Hun havde ingen børn. og derfor gik hun hver løverdag aften op til alteret i kirken og bad til Vorherre om, at han vilde skjænke hende et barn. Det lagde avlskarlen mærke til, og da han...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Om tærskeladen på Hellerup haves dot samme sagn, kun med den tilføjning, at da mesteren, som havde gjort naglerne, fik tilsagn om at bygge laden, bemærkede han: "Ja, nu er rigtignok den ene nagle bleven borte, men så får det hul, hvor den skulde have siddet, stå åbent." Lars Frederiksen, Ryslinge.
