Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
Min bedstefader havde en ridehest, og det var det eneste bæst, der var på foder om vinteren, ellers gik de ude allesammen. Han hed Store-Knud og boede i Mollerup ved siden af Jens Bærteisen. De brugte at strø på broen med lyngstrøelse, for at den ene gård ikke skulde mærke, at den anden drog i marken. Enhver vilde være først færdig med sit arbejde. Søren...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
"Den gale Fisker" ejede Silkeborg slot og Allinggård og flere andre gårde. Han kunde plukke appelsiner inde i hans stue, det fandt folk så forunderligt. Men han var jo rig. Så skrev han over til kongen, om han skulde ikke låne ham en tonde guld, og det tog kongen ham så fornærmeligt op, at han sendte ham bud, at han skulde komme og kysse den blå jomfru....
32 Når hovbønderne fra Agård mødte på Sop-Eng for at slå, havde hver karl en ridehest med, og når så slætten havde ende, skulde de Først have et lille dandsegilde der på engen og havde altså sørget for at få musikanter til det. Dernæst skulde karlene op at ride, hver på sin hest, og ride ind til Fjerritslev. Alle vognene med de andre slåfolk og piger...
Der var ulve i gammel tid, og da skulde vogsne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par vogsne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og så kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo sa godt de kunde, men...
Der var en Mand på Kyø, han hed Peder Lund og ejede ikke alene den Gård, men også Sebberkloster og Stor e-Restrup. Han havde slået hans Kone ihjel og gjort mange andre Kjæltringstreger, og derfor gik han igjen, da han var død. Så gik Præsten hen og vilde mane ham, men kunde aldrig komme afsted med det, for det han var så snild. En Dag han stod og prækede...
En Krigsråd Ankjær på Hvilsbjærggård gik igjen. Han var en underlig gammel en, og Folk var rædde for ham. De sagde, at han havde forsvoret sig til Fanden, og efter at de havde ført Liget til Kirkegården, så Pigen om Aftenen, da hun skulde malke, at han stod og klappede sin Ridehest. Det løb hun ind og sagde til Datteren. Hun blev vred på Pigen derfor og...
En Mand havde en Nisse i Kost og Tjeneste. Han var temmelig dygtig, men vilde sidde og ride på Mandens Ridehest, og der sad han hver Morgen, det kunde Manden ikke lide. Sådan var han skarns i flere Ting, og så bliver Manden kjed af ham. En Aften er Manden ude at se til hans Dyr, og da kommer Nis med så meget utorsken Havre, som kunde være på to...
I Kolby Præstegård boede en Nisse, som var slem til at ride på Præstens Ridehest, når denne stod i Stalden. Når det hændte sig, at Præstens Karl om Natten skulde op at sadle Hesten, traf han undertiden Nissen siddende på dens Ryg, og den var da dækket af Skum over hele Kroppen. Jens Tunbo, Selsinggårde. N. P. Olsen.
Den samme præstekone i Hassing, der brugte karlen til ridehest, når huu red til Troms kirke, og til sidst fik jærnsko på hænder og fødder, hun øvede også en kommers i hendes forrige mands tid. Han var provst, men om det var mere end navnet, han bar, skal jeg lade være usagt. Så var der et bryllup i sognet, hvor han også var indbuden. Mens gjæsterne sad...
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
Voldemar Lykke på Grinderslev kloster var i proces i ned hans sognefolk om noget jord. Så faldt dommen sådan, at han måtte få det, han kunde indgrobe, deståend præsten prækede. Så gjorde han akkord med Fanden, at han skulde hjælpe ham at grobe. Han bandt en spade i halen på hans ridehest, satte sig op på den og begyndte at ride, og eftersom han red,...
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
Da herredsfogden (Himmark?) i Harris døde, var der nogen snak om, at han gik igjen, og man fortæller, at han på begravelsesdagen var før hjemme i sin gård end ligfølget. Samme dags aften blev der banket hårdt på præstegårdens dør i Brede, og pigen lukkede op, men der var ingen. Det bankede anden gang og endnu stærkere, og der var endnu ingen. Da sagde...
Der er en gård på Mors, der kaldes Gammellund og ligger i nærheden af fjorden i Øster-Assels. Her boede en mand, de kaldte Thomas Pileben, over det han havde et træben. Han havde et porcellænsbrænderi i nærheden af hans gård, og han havde tyske svende der. Dem blev han uvenner med, og så brændte de det hele sammen for ham og rejste deres vej med...
